af Garlin » 19. jul 2009 11:07
Kære Ole!
Tak for din fornuftige afslutning. Den tonede frem lige som jeg skulle til at besvare Martin Haastrup. Jeg vælger nu at sende indlægget alligevel, da jeg kan se at vi alligevel ikke er blevet et medlem fattigere. Så jeg vil hermed besvare Martins indlæg direkte.
''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''
Kære Martin Haastrup
Jeg synes det er fint at du bruger dette debatforum til at give udtryk for din fortørnelse.
Jeg medgiver dig i at jeg, fra starten af, burde have gjort opmærksom på at mit første indlæg, som åbenbart har været årsagen til denne fortørnelse, alene var et udtryk for mine personlige ”drømme” om partiet, og om hvorledes partiets profil måske også kunne udlægges ud fra en hensigt om muligvis at samle og engagere flere vælgere.
Hovedformålet med mit indlæg var at danne mig et indtryk af hvor mine egne og partiets visioner er samstemmende, og hvad der kan være vigtigere: hvor de måske ikke er det.
Jeg forsøgte at efterkomme denne glemsomhed, hvilket du kan se ved at læse det 3. indlæg i denne tråd.
Vi udvikler os hele tiden som mennesker, og lærer hele tiden noget nyt om os selv, verden og andre mennesker. Følgelig vil partiet også udvikle sig.
Med hensyn til de problematikker du rejser omkring reinkarnation og troen på samme, får jeg lyst til at fremstille tingene således:
Som så mange andre åndelige emner og begreber er reinkarnation blandt de emner det er vanskeligt at føre naturvidenskabelig bevisførelse for. Men mange åndelige emner, heriblandt reinkarnation, vil givet kunne påvises, hvis naturvidenskaben vælger at investere i undersøgelser omkring disse emner. Spørgsmålet er hvor megen påviselighed der skal på bordet før noget kan betragtes som, om ikke ”sandhed”, så dog i det mindste ”formodet sandhed”.
Reinkarnation må høre ind under det vi kalder overbevisning. Mennesker der er overbevist om reinkarnation har efter min overbevisning fuld ret til overfor andre at tilkendegive at eksistensen af reinkarnation for dem er et åndeligt faktum.
Problemet med åndelige emner og overbevisning er at man ikke kan videregive åndelige erfaringer. Åndelige erfaringer og oplevelser kan kun være personlige. For mennesker der ikke har haft personlige åndelige oplevelser vil åndelige spørgsmål altid være noget man som udgangspunkt må gøre op med sig selv om man vælger at tro på, eller om man vil lade ligge som udokumenterede ideer og påstande.
Spørgsmålet er så om man som spirituel skal give udtryk for sin åndelige overbevisning, eller om man skal afholde sig fra det. Dette kan der efter min overbevisning ikke gives noget klart generelt svar på. Det er det spirituelle menneskes lod selv at afklare dette med sig selv fra situation til situation.
Det er ethvert menneskes lod at være sin egen forsker i den åndelige side af livet. Og det er det enkelte menneskes ret selv at afgøre om man ønsker en personlig afklaring af den åndelige dimension af livet og om man har brug for andres oplysninger og erfaringer i den henseende.
Man har ret til at frabede sig at blive oplyst om reinkarnation, hvis man ud fra sine gode ret har valgt ikke at beskæftige sig med disse tanker, men så må man personligt vælge at ignorere eller overhøre udsagn om dette emne. Men man har, efter min opfattelse, ikke ret til at forlange, at andre afholder sig fra at give udtryk for det de mener kan være værdifuldt eller væsentligt.
Tak for dit bidrag til en interessant og åbenhjertig debat.
"Still a man hears what he wants to hear
and disregards the rest."
Kim Garlin