Nyhedsbrev fra den gyldne Cirkel

Nyhedsbrev fra den gyldne Cirkel

Indlægaf Søren Skogstad » 19. dec 2009 18:12

Klimaaftale og internationalt samarbejde
Aktuel kommentar v. Asger Lorentsen d. 19.12.09

Mange er skuffede over den vage og uforpligtende aftale eller fælles udtalelse, der kom ud af Klimatopmødet i København. Alle mennesker, der har et engagement i en bæredygtig fremtid med et globalt samarbejde, føler med rette, at års arbejde i utallige komiteer og møder har båret meget lidt frugt i de 2 uger i København, hvor beslutningerne skulle tages. Og de fattige lande bebrejder med rette, at de rige og industrialiserede lande har demonstreret ringe vilje til at kompensere de fattige lande, selv om de som energi-frådsere er hovedårsagen til at op mod en milliard menneskers liv allerede er eller inden for få årtier vil blive alvorligt berørt af bl.a. tørke i Afrika, kommende tørke i Himalaya-regionen og oversvømmelser i lavtliggende lande.

De urealistiske forventninger
Spørgsmålet er, om der har været urealistiske forventninger til, hvor hurtigt et forpligtende internationalt samarbejde om klimaforandringer kan ske. Og svaret er i virkeligheden ligetil: Ja forventningerne var urealistiske. Hvorfor må vi da indstille os på en langsommere omstilling til forpligtende internationalt samarbejde af så indgribende en karakter:

1. USA har en befolkning, som traditionelt er stor modstander af indgreb, der kan begrænse den enkeltes frihed – til bl.a. at køre store biler og til at få billig brændstof. Og USA tør ikke tage den diskussion op, at landet har en karmisk forpligtelse til at udligne klimapåvirkninger over for ikke-industrialiserede lande.
2. Kina vil respekteres som ikke bare en stor økonomi, men også – i kraft af sin 1. stråle sjæl – som den vigtigste kommende magt på Jorden. Og Kina ønsker ingen forpligtelser, der på nogen måde tyder på at andre lande bestemmer noget inden for landets grænser.
3. De fleste olieproducerende lande er ikke interesseret i en global omstilling til et oliefrit samfund.
4. Mange fattige lande kom til København med det hovedformål at benytte denne lejlighed til at skælde ud på og at presse de industrialiserede lande.
5. Der er tydeligvis stadigt en stor national egoisme, som ikke kan forventes nedbrudt eller afløst så hurtigt. F.eks. var det tydeligt, at de fleste taler fra de store landes ledere i plenarforsamlingen var mere henvendt til hjemmepublikum end til plenarforsamlingen. En tidligere æras vogten på hinanden og kamp for egne interesser kan ikke så hurtigt afløses af en bred international bevidsthed.
6. FN har altid været og er tydeligvis stadigt en alt for langsom organisme til store forandringer, så længe der anvendes en model, der vil have alle lande med. FN er kun til den laveste fællesnævner for forandringer!
7. En omstilling til drastiske reduktionsmål på kort sigt er ikke økonomisk realistisk, så længe de nye teknologier ikke er færdigudviklede. F.eks. kan solpaneler om 10 år sandsynligvis halveres i pris i forhold til nu kombineret med dobbelt ydeevne. Dvs. at en investering om 10 år antageligt kan give 4 gange så megen reduktion af Co2-udslip som nu.


Konklusion: Der er ingen at bebrejde for den vage aftale, for vi er på denne klode kun i begyndelsen til et større internationalt samarbejde om et nyt verdenssamfund. Dette samarbejde må udvikle sig i en organisk proces, hvor involverede lande kan følge så godt med, at de rent faktisk kan implementere, hvad der vedtages. Hvis der vedtages for ambitiøse mål, vil landene alligevel ikke leve op til dem. Det har vi set ved Koyote-aftalen.

Vil Jordens overophedning da løbe løbsk?
Alle de informationer/ inspirationer, som vi har fra åndelige verdener, tyder på, at vi ikke får en løbsk og selvforstærkende varmeudvikling. Dette skyldes især 3 forhold:

1. Cirka halvdelen af den nuværende globale opvarmning er ikke menneskeskabt. Den skyldes kosmiske forhold, som vi ikke har direkte indflydelse på. Blandt disse forhold spiller den nuværende intensivering af solindstrømningen, som er led i hjertevækkelsen på Jorden, den største rolle: Åndelig varme skaber også fysisk varme. Den stærkere solindstrømning intensiveres eller aftager efter andre lovmæssigheder end den menneskeskabte del, og den er under guddommelig kontrol.
2. Der er inkarneret overmåde mange tekniske innovatorer fra højere udviklede planeter, som allerede er i gang med at opfinde fremtidens forurenings- og Co2-frie teknologier. Tempoet for at udfase olie og kul bliver derved større end de fleste lige nu forestiller sig. Allerede i 2030-erne ventes de nye teknologier at have taget over i alle de største felter.
3. Menneskeheden er ved at udvikle sig til en ansvarlig verdensdiscipel, der tager ansvar for sine handlinger. Hvis vi er for sene til at tage ansvar, så vil vore lidelser blive større, og dette vil igen fremtvinge ansvarlige handlinger.


Konklusion: Vor situation med en svag start på en fælles vilje til de nødvendige omstillinger og ofre betyder ikke en katastrofal udvikling for hverken menneskeheden eller Jorden. Men den betyder, at vi som samlet rige vil få flere lidelser, end hvis vi formår at tage drastiske skridt allerede nu. Disse lidelser vil modne os til et tættere samarbejde og en stærkere solidaritet. Denne modenhed er igen et led i at skabe et fundament for menneskehedens broder-søsterskab.

Den organiske proces
Dette klimatopmøde er ikke en alt- eller intet-begivenhed, men indledningen til en stadigt mere intensiv proces. Måske er en vag start det bedste der kunne ske, for nu vil det internationale samarbejde tage fart med flere møder, flere samarbejdsrelationer, mere afpudsning og modning i forhold til nationale kæpheste og mere levende lystråde mellem idealistiske mennesker, bevægelser og regeringer verden over. Det ville på det punkt være et mindre optimalt resultat, hvis så meget kom på plads i København, at processen mod international og global bevidsthed gik i stå.

Da vekselvirkningen mellem beslutninger, modenhed og opfindelser under alle omstændigheder vil sikre en levedygtig og bæredygtig fremtid, er det vigtigste åndelige formål med de næste årtiers klima-proces, at den stimulerer retningen mod skabelsen af den verdensregering, som bl.a. Martinus beskriver. I det perspektiv er det optimale scenarie en organisk og kontinuerlig proces med at tage klimaudfordringerne op. Dvs. ikke et møde i 2009 og så igen i f.eks. 2015, men en kontinuerlig inddragelse af ekspertiser, udvekslinger og beslutninger på internationalt plan.

I en organisme er der dels overordnede og underordnede organer, og dels forskellige ekspertiser og funktioner i organerne. Derfor er det mest naturligt, at visse lande og regioner går forrest med initiativer, ansvarlighed og omstillinger. F.eks. behøver EU ikke at tilpasse sig andre regioners lavere målsætninger, men kan finde samarbejdspartnere til en hurtigere omstilling m.h.t. både beslutninger og teknologi.

Konklusion: Der er al mulig grund til optimisme, men denne optimisme må balanceres med realisme, og en del af realismen er at en langsom læreproces medfører mere lidelse, som igen giver mere ægthed og dybde i den kollektive bevidsthed.





Den Gyldne Cirkel, Sonnerupvej 25, 3300 Frederiksværk
E-mail: info@dengyldnecirkel.dk
Tlf.: +45 47 77 24 24
Søren Skogstad
 
Indlæg: 121
Tilmeldt: 06. maj 2009 11:05

Tilbage til Politik

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst

cron