Hvad går tredelingen af samfundet ud på ?

Hvad går tredelingen af samfundet ud på ?

Indlægaf LarsS » 27. feb 2010 14:02

Jeg blev bedt om at sætte følgende ind i debatten, jeg har redigeret det lidt i forhold til den interne mailliste, hvor jeg først skrev det:

Mange, især Steiner-tilhængere, taler om TREDELINGEN af samfundet. De siger at en sådan TREDELING vil bevirke at samfundet bliver helbredt så at sige som en krop, der er blevet syg og får tilført et gavnligt lægemiddel. Da jeg selv tror på at TREDELINGEN er en god ting, vil jeg i det følgende komme med nogen eksempler på, hvordan vi kan blive BEVIDSTE om hvorfor denne tredeling er nødvendig og hvad den egentlig går ud på . I er hjerteligt velkomne til at komme med supplerende eksempler.

(Tredelingen er en filosofi udviklet af Rudolf Steiner, men videreudviklet af politiske tænkere som Wilhelm Schmundt, Joseph Beuys og f.eks. folkene omkring oprøret i Tjekkoslovakiet i 1968, hvor en ny samfundsmodel blev efterspurgt - men som bekendt kvalt i begyndelsen af russiske tanks. Tredelingen KUNNE blive den store løsning på mange af de alvorlige samfundsproblemer vi står overfor, for det er en enkel tankegang og samtidig griber den DYBT i samfundets virkelige natur. Personligt mener jeg at tredelingen virkelig kunne danne grundlag for en debat mellem alle slags mennesker fordi indholdet er LEVENDE ikke bare teoretisk)

Jeg tror vi kan opnå ovennævnte bevidsthed om hvad TREDELINGEN går ud på og hvorfor den er nødvendig ved at blive konfronteret med eksempler på, hvordan det går, når det MODSATTE af tredelingen finder sted - nemlig sammenblandingen af samfundets forskellige "dele" eller elementer. Bevidsthed opstår i vor tid ved en - ofte pinefuld gennemlevelse - af noget der føles som en frustrerende mangel.

Her for tiden hører man meget i pressen om at de danske højere læreanstalter skal ind i et tættere samarbejde med erhvervslivet - der er alt for megen spildtid på universiteterne, både undervisning og forskning skal orienteres mere henimod de videnskaber, der har nytteværdi for samfundet (læs erhvervslivet, samfundet sættes jo lig erhvervslivet) , de tekniske og naturvidenskabelig fag...

To ordførere fra henholdsvis De konservative og Venstre plæderede i radioen for det samme - erhvervslivet skal i højere grad involveres med sponsoraftaler med universiteterne - med amerikansk forbillede - dermed - mener man - bliver Danmark de bedste i verden på videns-området.

Jeg kan ikke garantere det, men jeg tror også udtrykket "serviceeftersyn" blev brugt - alt skal jo til serviceeftersyn idag, folkeskolen, integrationen og nu altså de højere læreanstalter.

Bagefter kommenterede universitetsrektorernes formand, Jens Oddershede, fra Syddansk Universitet -
( se f.eks.:http://intern.sdu.dk/enheder/ledelsessekr/ansatte/jod-1030/)
politikernes meninger- og erklærede sig enig. Intervieweren spurgte om ikke det kunne komme til at gå ud over Humaniora, hvilket er en ofte ytret frygt, når fortalerne for et mere nytte-orienteret universitet kommer på banen.

Jens Oddershede svarede, at også humaniora er under omlægning, sådan at der måske i fremtiden vil bruges mindre tid på mere teoretiske områder som filosofi og litteraturvidenskab - til fordel for noget CITAT: "som interesserer erhvervslivet MERE.".

Jens Oddershede slog også til lyd for, at denne "ervhvervsorienterethed" i undervisningen i højere grad kom ind i vores SKOLER (altså Folkeskolen), så unge mennesker også der blev mere indstillet på, hvad erhvervslivet havde brug for.

I udsendelsen blev nævnt NOVO NORDISK som eksempel på en virksomhed, hvor samarbejde mellem forskning (medicinsk og sikkert bio-kemisk) og erhvervsvirksomhed 8medicinalindustri) var tæt.

Den aften jeg hørte udsendelsen kom jeg fra Aalborg og var i godt humør, men efter få minutter følte jeg mig forstemt og træt ved at høre disse politikere udtale sig positivt om erhvervslivets stigende indflydelse på forskning og universiteter - bistået af en mand, der dog burde vide bedre, nemlig formanden for universitetsrektorerne, Jens Oddershede.

Grunden til min forstemthed er, at jeg oplever: DET ER NETOP DET MODSATTE AF DET, DE TALTE FOR, DER ER BRUG FOR!!!! IKKE NOGEN ANDET, men LIGE NØJAGTIGT DET MODSATTE!!!!

Man behøver bare tage eksemplet med medicinalindustriens interesser i forskningen, der gør at de første i stigende grad sponsorerer den sidste.

JA OG MED HVILKE OMKOSTNINGER!!!!! Både for den fri forskning (åndsliv) og de mennesker, som forskningen dog bør tjene - nemlig i nævnte tilfælde de syge, patienterne!!!

Det er idag et KÆMPE-problem, at det, der skulle være UAFHÆNGIG forskning er "i lommen" på erhvervs- altså medicinalindustriens interesser, hvilket har indflydelse på vores allesammens hverdag når vi går til en almindelig sygekasselæge, nemlig fordi vi ikke ved om vedkommende har personlige interesser i at udskrive recepter på en bestemt medicin - fordi han har et "samarbejde" med det private erhvervsliv.

For at gøre opmærksom på dette problem - og modvirke det - er der endda oprettet en forening - LÆGER UDEN SPONSOR - se

http://www.laegerudensponsor.dk/

(Jeg tror det er cirka 3 procent af vores lægestand der er medlem der (en enkelt er tilmeldt anonymt!), trods det at det er en enormt vigtig sag, det drejer sig om, nemlig selv lægestandens ETISKE HABITUS, selve lægeløftet er på spil!!!!)

Man kan også tage eksemplet med at folkeskolen skal være mere erhvervsorienteret, dette gentages TANKELØST gang på gang, og det til trods for at selv virkeligt dygtige erhvervledere som Lars Kolind har påpeget, at børn har brug for at få udviklet NOGEN ANDRE kompetancer end dem, der umiddelbart regnes for nytte-betonede for erhvervlivet - for senere at kunne blive dygtige voksne, OGSÅ i erhvervslivet.

Men mod dumhed kæmper selv guderne forgæves...sådan føles den resignation, der breder sig i sindet, når virkeligt velmenende politikere fulde af begejstring giver udtryk for deres holdning, uden tilsyneladende at vide tilstrækkeligt om det, de udtaler sig om.

kh
Lars S.
LarsS
 
Indlæg: 39
Tilmeldt: 10. nov 2006 20:11

Re: Hvad går tredelingen af samfundet ud på ?

Indlægaf Garlin » 28. feb 2010 14:02

Problemet er at hele samfundet er grundlagt og bundet sammen af ”den markedsøkonomiske filosofi”.

Den nuværende verdensorden har sit fundament i den økonomiske samfundsvidenskab. Den økonomiske samfundsvidenskab tog sin begyndelse i midten af det 18. århundrede. Man mente ikke et samfund kunne bygges på andre værdier end de materielle. Man mente at menneskets motivation for at arbejde var begrundet i 2 ting: Behovet for at være til nytte, og ønsket om materiel rigdom. Det var dette motiv der drev os til at arbejde. Menneskets er dybest set grådig af natur, mente mand.

Misforstået brug af naturvidenskaben

Nogle økonomiske teoretikere blev inspireret af Newtons afsløring af den orden, lovmæssighed og præcision hvormed planeterne bevægede sig i universet. Alt var i fuldendt harmoni og balance. Planeternes fremtidige placering på stjernehimlen kunne forudsiges med stor nøjagtighed langt ud i fremtiden.

Man fik nu ideen til at indrette samfundet efter samme ”selvopretholdende, mekaniske lovprincip”. Hvis man kunne lade markedskræfterne regulere sig selv ud fra udbud, efterspørgsel og økonomisk konkurrence, uden at politikerne blandede sig, så ville de økonomiske kræfter frembringe en naturlig regulering og ligevægt med hensyn til prissætning på vare og ydelser og fordeling af de økonomiske ressourcer og velfærdsgoder. Menneskets ønske om materiel rigdom og behov for at føle sig til nytte og værdsat ville sørge for den arbejdskraft der holdt det økonomiske samfundsmaskineri i gang. Politikernes opgave skulle herefter blot være, gennem lovgivning, at smøre maskineriet så det kørte så gnidningsløst og problemfrit som muligt.

Det var bl.a. disse tanker der førte til den såkaldte industrialisering, hvor befolkningen der før levede i små lokalsamfund på landet, hvor de primært ernærede sig gennem landbrug, fiskeri, skovvækst, småproduktion og håndværk flyttede ind til de større byer for at arbejde på fabrikker. Dette skete med politikernes velsignelse, også selvom det medførte nye problemer i form af forurening, voldsomt forøget forbrug af natur og energiressourcer og nye sociale problemer, som opstod fordi børnerige familier nu skulle stues sammen i små lejligheder i baggårdsmiljøer uden kontakt med naturen.

Kan man udrydde fattigdom gennem forøget forbrug?

Der havde allerede dengang længe været politiske diskussioner om problemet i at befolkningen var delt op i overklasse, mellemklasse og arbejderklasse efter befolkningens økonomiske formåen.

En stor del af arbejderklassen levede i fattigdom. Såfremt politikerne ville gøre noget ved dette problem, havde de 2 muligheder: Enten måtte de gennem lovgivning sikre at de materielle goder blev mere ligeligt fordelt mellem samfundsgrupperne, med risiko for at miste overklassens og mellemklassens støtte. Eller også måtte de give alle, og heriblandt arbejderklassen, mulighed for at forøge deres materielle levestandard.

Valget faldt på den sidste mulighed. Pointen var: Kun ved at forbruge og producere så meget som muligt, kunne man sikre at alle fik mulighed for at komme i arbejde, så de kunne forsørge sig selv og familierne. På denne måde kunne man holde fattigdommen fra døren. Det var urealistisk at tænke sig at de, der havde meget, ville dele deres rigdom med de, der kun havde lidt af denne verdens goder og fornødenheder, mente man.
Denne strategi og filosofi for opretholdelse af samfundet er i sin egentlighed det grundlag hele samfundet hviler på. Man kalder dette samfundssystem ”den markedsøkonomiske model”. Det eneste alternativ man kan tænke sig er ”den planøkonomiske model” som vi kender fra den kommunistiske styreform, hvor staten sidder på alle besiddelser og uddeler arbejde og fornødenheder til befolkningerne.

Vi lægger beslag på ressourcerne

Det, der er det største problem i den nuværende verdensorden er, at vi, ved at gøre alle faktiske ressourcer op i penge, lægger beslag på alle faktiske ressourcer. Med faktiske ressourcer forstås lidt firkantet: alle de ressourcer der ville være tilgængelige, såfremt der ikke var noget der hed penge.
De, der har pengene, har råderet over alle faktiske ressourcer i verden. Og fordi den velhavende del af verdens befolkning ikke vil dele med andre, betyder det at store dele af jordens befolkning ikke har mulighed for at få ressourcer nok til dagen og vejen. Vi forhindrer andre i at få en tålelig tilværelse, dels på grund af mekanismerne i vor økonomiske samfundsfilosofi, og dels på grund af at vi frygter der ikke er ressourcer nok til alle. Derfor har vi indrettet et verdenssamfund på andres bekostning. Og vi vil gøre hvad som helst for at forsvare vort system, og det vi tror på.

Skal Danmark være en "virksomhed"?

Vort samfund er organiseret som en stor produktionsvirksomhed. Direktion og bestyrelse, der udgøres af regering og folketing, leder landet ud fra en målsætning om at virksomheden Danmark skal nå et så højt såkaldt bruttonationalprodukt som muligt. De private virksomheder er underentreprenører.
Alle i virksomheden Danmark med alle underentreprenører har pligt til at arbejde hårdt for at nå det ønskede mål i konkurrence med andre virksomhedslande, for at sikre velfærdstaten som det hedder. Alle der kan krybe eller gå bliver sat i arbejde, uanset om man bryder sig om arbejdets art eller ej. Virksomheden Danmarks økonomiske målsætning er vigtigere end de mennesker der skal udføre arbejdet.

Men spørgsmålet er om det er nødvendig at organisere et samfund efter denne ide? Kunne man f.eks. forestille sig at landet i stedet blev indrettet som en humanitær organisation, så det ikke alene var jagten på penge og kapital der fik samfundet til at fungere? Var det tænkeligt at der ville være ressourcer nok til alle, hvis blot vi var villige til at dele dem? Var det en ide om vi begyndte at producere efter hvad der er godt for menneskeheden og ikke kun hvad der er godt for bruttonationalproduktet?
"Still a man hears what he wants to hear
and disregards the rest."

Kim Garlin
Garlin
 
Indlæg: 32
Tilmeldt: 05. maj 2009 09:05
Geografisk sted: Nakskov

Re: Hvad går tredelingen af samfundet ud på ?

Indlægaf LarsS » 28. apr 2010 12:04

Hej Garlin

"-Problemet er at hele samfundet er grundlagt og bundet sammen af ”den markedsøkonomiske filosofi”."

ja!

"-Den nuværende verdensorden har sit fundament i den økonomiske samfundsvidenskab. Den økonomiske samfundsvidenskab tog sin begyndelse i midten af det 18. århundrede. Man mente ikke et samfund kunne bygges på andre værdier end de materielle. Man mente at menneskets motivation for at arbejde var begrundet i 2 ting: Behovet for at være til nytte, og ønsket om materiel rigdom. Det var dette motiv der drev os til at arbejde. Menneskets er dybest set grådig af natur, mente mand. "

Men dette at väre til nytte er da ikke grådighed ?

Det er den gamle diskussion om menneskets natur - er det dybest set egoistisk eller ikke ? En lille historie fra virkeligheden:

Et menneske bliver arbejdslös. Måske endda pensioneret fra arbejdsmarkedet. I begyndelsen nyder han det. Han har råd til nästen alt, han har lyst til, og han skal ikke stå til rådighed for nogen.

Langsomt går dagene og han bliver mere og mere urolig - mangler der ikke noget ? Jo, der mangler ansvaret. Udvekslingen med andre mennesker, kolleger, dette at föle at väre DEL af noget större! Overförselsindkomstmodtageren opdager det, som diverse rådighedsregler og forordninger vil TVINGE den ledige til - nemlig at han dybest set ER et socialt individ og at frihed uden ansvar er meningslös! Og helt frivilligt opdager han det - indefra!!!

HER viser det virkelige motiv sig for at arbejde - det er noget socialt!!!! Vor ven kommer så ud på arbejdsmarkedet og han bliver glad igen - jo mere hans arbejdsplads er baseret på kreativ udveksling og gläde - .

Nogen gange er vor ven så glad for sit arbejde, at han undrer sig over, at han får penge for det - for det er slet ikke essensen. Alligevel hörer han til daglig politikerene tale om "selvforsörgelse" og "lönarbejde" - man han oplever mere og mere at det er slet ikke det, arbejdet drejer sig om - selvforsörgelsen er en myte og en tvangstanke, der er blevet knyttet til arbejde!

Jeg tror mange mennesker går den vej idag, hvor så mange falder udenfor eller ved siden af det traditionelle jobmarked .Vi skal mere og mere blive ARBEJDS-SKABERE i Fremtiden. Skabe vores eget arbejde.

Tragedjen er at vi har nogen politikere, som slet slet slet ikke er fulgt med tiden - og dermed opretholder og skaber nogen strukturer, der ikke passer med moderne virkelighed, nemlig at vi dybest set arbejder for andre mennesker, ikke for os selv.

-Misforstået brug af naturvidenskaben

Ja! hvis naturvidenskaben anvendes på mennesket og definerer mennesket som fortrinsvist köd og blod.

-Kan man udrydde fattigdom gennem forøget forbrug? Kun ved at forbruge og producere så meget som muligt, kunne man sikre at alle fik mulighed for at komme i arbejde, så de kunne forsørge sig selv og familierne

Ja, det er den mölle vi sidder i. Vi arbejder for at producere og producerer for at forbruge og forbruger for at kunne arbejde endnu mere.

Jeg forestiller mig at dette udgör en "ond enhed". Ligesom en magisk ring, der er smedet om menneskeheden. Og den eneste måde at bryde ringen på er ved at forsöge at skille de tre elementer ad:

-arbejde

- penge

-forbrug

Alle tre dele er nödvendige men de skal ikke hänge sammen på den syge måde, de gör idag. Hvordan hver enkelt skal göre det i sit sit liv er individuelt (og det er svärt at ändre, for de overordnede strukturer er forkerte og det smitter af på alle del-elementer af samfundet). Men

Hvis indkomsten bliver löst fra arbejdet, så kan mennesker, i teorien i hvert fald, blive frie til selv at motivere deres indsats. Man kunne indvende, at denne frigörelse kan ske allerede i lön-arbejdskoblingen, at det afhänger af den enkelte.

Nogen kan lägge en masse ind i at feje gade, andre vil kun göre "meningsfulde" ting. Siger man.

Jo, men problemet er, at der skabes "jobs", arbejdspladser, efter hvad der er PENGE til - ikke hvad der er behov for .

Dermed kädes arbejde til penge, uanset af den enkeltes forhold til arbejdet viser at indkomsten slet ikke hänger SAMMEN med arbejde! Uden tilsträkkelige ressourcer kan vi simpelt hen ikke skabe og tilbyde et job.Også selv om arbejdet reelt skal göres. Derfor er koblingen arbejde-penge en katastrofe.

Den gör nemlig, at vi havner vi i den vanvittige situation, at der reelt er MASSER af arbejde, der skal udföres, arbejde forstået som reelle behov, der skal däkkes og som vi har brug for andre til at däkke - men ingen ressourcer til at skabe jobs, der omfatter dette arbejde.

Altså kan vi ikke däkke de nödvendige behov. Tror vi.

Altså får vi "joblöshed", IKKE arbejdslöshed. Arbejdslöshed eksisterer nemlig egentlig ikke.

Det det drejer sig om i fremtiden er at supplere indförelsen af borgerindkomst med kurser der lärer folk at skabe deres eget arbejde. Motivere deres egen indsats. Se behov i omgivelserne, der har brug for at däkkes. Og finde veje til at smelte egne evner sammen med disse behov. Det vil skabe nyt socialt liv på alle planer.

Men der er en hel del psykologiske tvangstanker, der skal overvindes hos os alle, vi skal ned i en langt större ydmyghed og afmagt end vi er nu - for at turde tänke disse tanker.

Vi skal erstatte de endelöse jobsögnings-kurser og al den organisation omkring arbejdsmarkedet, rådighedsregler, etc etc.med det ovennävnte.

Det er den nye tids SOCIALE KREATIVITET.

Det foregår allerede rundt omkring, i frivillighedsbevägelsen, de alternative banker, der hvor penge-strömmen forsöges frigjort fra egoismen.

Det er den virkelige vision i fremtiden!

Ikke job-skabelse, men arbejds-skabelse!

kh
Lars
LarsS
 
Indlæg: 39
Tilmeldt: 10. nov 2006 20:11

Re: Hvad går tredelingen af samfundet ud på ?

Indlægaf Garlin » 04. maj 2010 07:05

Kære Lars!

Vi er helt enige.

Men vi bliver nødt til at befatte os med tålmodighed. De visioner vi har, kan ikke effektueres i samfundet nu. Vi må vente til at tiden er moden til det.

Det vi kan gøre nu er stille og roligt at arbejde med vores ideer og vort program så det er klart den dag der er mulighed for at omsætte vore tanker til praksis i samfundet. Og i det omfang vi orker det, kan vi oplyse om vore tanker og ideer til folk der vil lytte til det, så tankerne stille og roligt kan spredes ud til andre der måske kan få gavn af det.

Ingen kan bryde økonomiernes magt. Skal vi skabe politik i dag, bliver det derfor på de præmisser der råder nu. Det uafklarede spørgsmål for os lige nu er så, for mig at se, om dette kan betale sig. Eller om vi skal samle alle vores kræfter nu på at blive klar til fremtiden.

Kim
"Still a man hears what he wants to hear
and disregards the rest."

Kim Garlin
Garlin
 
Indlæg: 32
Tilmeldt: 05. maj 2009 09:05
Geografisk sted: Nakskov


Tilbage til Politik

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst

cron