Konkurrence contra samarbejde

Konkurrence contra samarbejde

Indlægaf Garlin » 06. jun 2010 08:06

Eskild Tjalve (Visions-Partiets oprindelige grundlægger) påpeger at fragmenteringen af samfundet er en af de vigtigste grunde til samfundets (eller samfundenes) problemer. Man kunne også udtrykke dette på en anden måde:

Stort set alt i samfundet bygger på, eller er omfattet af, konkurrence, for konkurrencens egen skyld.

Vi kan med god grund anskue samfundet og fællesskabet som en stor familie og spørge os selv: Hvorledes ville vores egen familie fungere hvis alle familiens medlemmer, forældre, børn, bedsteforældre, onkler og tanter etc. konstant lå i indbyrdes konkurrence med hverandre for at overleve og ikke fik lov at samordne sig eller samarbejde om noget som helst, fordi der skulle konkurreres om alt: om opvasken, madlavningen, hvad der skal spises, hvornår der skal spises; om omsorgen for børnene, om at fjerne havens ukrudt, slå græsplænen, købe ind, gøre rent, tømme skraldespanden; vælge hvilken bolig man skal have, boligens indretning, farverne på væggen, møblernes design, hvilke blomster der skal være i haven, hvilken mad der skal være i køleskabet, hvilke kanaler der skal kunne vælges mellem på TV, og hvem der må se hvilke kanaler hvornår ... (etc. etc. etc.)?

Ingen civilisation, intet samfund og intet fællesskab kan fungere ordentligt hvis ikke det bygger på ønske og vilje til samarbejde. Konkurrence behøver ikke være noget skidt (f.eks. kunne man konkurrere på evnen til at samarbejde). Men konkurrence kan ikke være fællesskabets vigtigste kriterium, hvis fællesskabet skal overleve.

Konkurrence og frygt er de sikreste og mest effektive midler og kvaliteter som det samfund kan anvende der ønsker at udslette sig selv. Samarbejde, villighed til at tage medansvar og vilje til fællesskabet er de sikreste og mest effektive midler det samfund kan anvende der ønsker at leve.
Garlin
 
Indlæg: 32
Tilmeldt: 05. maj 2009 09:05
Geografisk sted: Nakskov

Tilbage til Politik

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst

cron