Brutto national lykke produktet i Danmark.

Brutto national lykke produktet i Danmark.

Indlægaf Søren Skogstad » 08. dec 2010 14:12

I Bhutan arbejder regeringen med at vurdere landets fremskridt ved hjælp af Brutto National Lykke produkt.
I den sammenhæng er det helt forunderligt, hvordan vi vurdere fremskridt i det danske samfund:

Skal du f.eks. en tur til den dejlige by Varde med museet med Otto Frellos fantastiske malerier. Så vil du ikke starte bilen, trampe på speederen og derefter kigge på spedometeret, og sige til de andre i bilen: Orv nu kører den sørme 175 og måske får jeg den snart op på 195 – så vi er ligestraks på Otto Frello museet. - For det er jo retningen ikke hastigheden som bestemmer om man kommer det rigtige sted hen.

Men vi gør således i samfundet. Nå der tales om vækst, så er det vækst i bruttonationalproduktet. Hvis du for eksempel lader døren stå åben til din fryser, så bruger den mere strøm, og derved stiger bruttonational produktet og du er derfor en god borger. Men bliver du selv mere tilfreds, endsige lykkelig ved at du således har øget væksten i samfundet? - Det tror vi faktisk ikke.

Men alle indgreb i samfundet har netop som underliggende tema at skaffe mere vækst i bruttonational produktet. Hvis det ikke var så tragisk, så ville det være komisk. Tænk et helt samfund der sidder i en bil og skændes om hvordan man kan få den til at køre hurtigere så man kan komme til at se Otto Frellos flotte malerier, medens kun en lille dreng omme på bagsædet pipper:- hvorfor kører I så mod jammerbugten? - er museet flyttet dertil?.

Vi skal have udskiftet brutto national produktet som et mål for samfundets succes med brutto national lykke produktet (BNLP).

Hvad kunne det være?

Bhutan selv har dannet BNLP ud fra landets stilling som udviklingsland – kunne Danmarks succes som samfund måles på f.eks:
  • Antal mennesker der siger de har tillid til andre?
  • Antal forskellige fritlevende arter i vor natur?
  • Antal mennesker der ikke oplever sig selv som fattige?
  • Antal mennesker der siger de har mulighed for
    at bruge deres evner?
Dagbladet information har kørt en artikel serie om vort vækstproblem se f.eks. her:
http://www.information.dk/229022
http://www.information.dk/229125

Her er en link til sidste 'degrowth' konference i marts i Barcelona: http://www.degrowth.eu/v1/

Hvad mener du?, kom med dine bidrag på debatten!
Søren Skogstad
 
Indlæg: 121
Tilmeldt: 06. maj 2009 11:05

Tilbage til Politik

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst

cron