SÖREN KRARUP OG FOLKELIGHEDEN

SÖREN KRARUP OG FOLKELIGHEDEN

Indlægaf LarsS » 22. jun 2011 12:06

SÖREN KRARUP OG FOLKELIGHEDEN- nogle tanker om den skjulte nationalisme hos Dansk Folkeparti


I
I et forventeligt forsvar fra folketingsmedlem Søren Krarup for sit partis formand, Pia K. , "tager prästen kraftigt til genmæle overfor Venstres Birthe Rønn Hornbech og kalder hende for 'en forhenværende ven'.

Det sker i en kronik i Jyllands-Posten i dag og kommer efter, at Søren Krarups fætter Jesper Langballe forleden noget uskønt sammenlignede samme Rønn med en ko i en glasbutik.

Deres vrede udspringer af, at Birthe Rønn Hornbech har beskyldt Pia Kjærsgaard for at være udansk."

Dette kan idag, den 21.6.2011, läses paa nettet. Og videre:

"I mange år har har de tre politikere ellers været enige om væsentlige værdipolitiske spørgsmål. Ikke mindst når det kommer til udlændingepolitik og retspolitik.

Men nu skriver Søren Krarup, at deres venskab er fortid og at han har mistet enhver respekt for hende.

Årsagen er striden om grænseaftalen og især tyskernes kritik af at Danmark leger med 'nationalismens ild'.

Søren Krarup bygger sin argumentation op på, at der er forskel på at være national og nationalistisk. Ønsket om at markere vores grænse kan aldrig i sig selv være en krænkelse af vores tyske nabo, mener han.

- Birthe Rønn burde vide, at den menneskelige og dermed også folkelige identitet afhænger af en grænse. Uden en grænse intet jeg. Uden en grænse, der skiller jeg'et fra det andet jeg, ingen personlighed, ingen menneskelig og folkelig eksistens, skriver Søren Krarup."

II

Bortset fra at Krarups venskaber aabenbart ikke stikker ret dybt, saa er dette en ganske typisk argumentation fra DF - og fordi der er tale om halve sandheder, er tankegangen ogsaa meget anvendelig som skoleeksempel paa, hvordan DFs demagogi er egnet til at vildlede mange - desvärre ogsaa mennesker, der ellers tänker over tingene.

Men hvor er det Sören Krarup gaar forkert ?

Sören Krarups vildspor giver han selv udtryk for:

"Birthe Rønn burde vide, at den menneskelige og dermed også folkelige identitet afhænger af en grænse."

Egentlig lyder det jo meget logisk:

Hvormange - ogsaa fornuftigt tänkende - vil ikke skrive under paa dette -og langsomt lade DFs floskler snige sig ind i bevidstheden, i ly af en slags folkelig idealisme...?

Det er noget, der ofte sker helt automatisk, hvis ikke de tanker, der kan modvirke det, bringes op til bevidsthedens overflade.

For er det ikke saa INDLYSENDE rigtigt: "den menneskelige og dermed også folkelige identitet afhænger af en grænse" ?

Hvor gaar Krarup- og DF - fejl ? Egentlig er det ikke saa let at gennemskue. For ogsaa DF har en pointe.

III

Selvfölgelig skal vi have gränser for vores stat. Eller skal vi ?

Spörgsmaalet er, om ikke et internationalt - eller forelöbigt europäisk - retssamarbejde meget bedre end öget gränsekontrol ville kunne dämme op for mange af de gränseoverskridende kriminalitetsproblemer, DF med rette gerne vil til livs, og som er närt forbundet med at noget andet - nemlig handelen mellem de enkelte lande- er gränseoverskridende- gränselös- det er vel denne gränselöse handel Shengenaftalen lägger op til at understötte.

Sören Krarup og DF sätter – ikke uden grund - hälene i, fordi de oplever den gränselöse globalisering, der er kendetegnet for erhvervslivet nutildags, som en trussel for den folkelige identitet. Automat-reaktionen er at forlange den materielle gränsesätning styrket. Problemets kerne er, at stater har tendens til at danne gränser, politiske, som erhvervslivet nedbryder, fordi det er gränselöst.

Dette er ogsaa et problem for aands- og kulturlivet. Paa en maade afgränser dette sig ogsaa fra de andre omraader - og er hermed ligeledes truet af et gränselöst erhvervsliv – men paa en anden maade.

Vi har altsaa tre dele i samfundslivet, som hver isär afgränser sig og er gränselöse paa hver sin maade, som vi ikke helt kan fatte med materialistiske begreber. Problemet – og det ambivalente – opstaar naar disse tre omraader griber uhensigtsmässigt ind i hinanden.

Det er derfor paa tide at vi istedet for om materiel gränsesätning begynder at operere med forestillingen om SELVSTÄNDIGGÖRELSE af samfundets enkelte omraader. Istedet for at sätte kunstige materielle gränser op imellem dem, maa disse omraader vikles ud af deres indfiltrethed i hinanden – de maa blive selvständige, for dermed at kunne samarbejde paa en ny maade.

Altsaa imodsätning til kunstig materiel gränsesätning – selvständiggörelse af samfundets enkelte omraader i forhold til hinanden.

Der er ikke tvivl om at mere effektivt for bekämpelsen af gränselös kriminalitet end öget kontrol langs de fysiske gränser ville en styrkelse af det tvär-europäiske retssamarbejde, gerne i form af et bedre politisamarbejde paa tvärs af gränserne, väre.

IV

Stater har tendens til at danne gränser, som er sammenfaldende med folketilhörsforholdet hos de mennesker, der bor paa det paagäldende territorium. Spörgsmaalet er om det egentlig burde väre saadan. Kan jeg ikke godt väre dansker og repräsentere danskheden, selv om jeg bor paa den anden side af kloden ?

Nej, siger Dansk Folkeparti som vil laase de to ting fast til hinanden - statsgränserne - og folkeligheden - de er eet - det er centralt for DFs politik.

Nationalisme er : naar gränserne for den politiske stat falder sammen med befolkningernes folketilhörsforhold - eller naar man vil tvinge dem til at blive sammenfaldende.

Det var det,vi saa i Tyskland op til 2. verdenskrig. Hitler troede paa begrebet Blut und Boden - altsaa at folkeligheden var sammenfaldende med det tyske territorium - tysker var den,der var födt og opvokset som tysker. Paa tysk grund. Og hvis ikke jordbunden var tysk, saa skulle den blive det.

Problemet er, at folketilhörsforholdene aldrig - og endnu mindre i vor tid - falder sammen med gränserne for den politiske stat. I virkeligheden har folkeligheden – eller aandslivet - noget gränselöst, noget universelt, over sig som ikke er sammenfaldende med forestillingen om en nationalstat. I den moderne verden ser vi hele tiden eksempler paa dette- i det tidligere Jugoslavien, i den arabiske verden, Irak etc..

I 30´ernes Tyskland var der mennesker der talte tysk mange steder i Europa i det davärende Tysklands gränseomraader. Hitler ville - i ägte nationalistisk aand - have "Lebensraum" - det vil sige udvide gränserne for staten til at falde sammen med folketilhörsforholdet i gränseomraader., altsaa til at omslutte alle de mennesker af saakaldt tysk folketilhörsforhold, der boede uden for den davärende tyske stats gränser.

Hvad det förte til , ved vi jo. Den tyske nationalstat bredte sig i alle retninger – og der blev krig mellem staterne.

"Lebensraum" taler DF jo ganske vist ikke om - al den stund at der ikke er store danske befolkningsgrupper udenfor staten Danmark. Men i princippet tänker de nationalistisk.

I det smaa, som det passer sig for danskere. Strategien er den omvendte , man forestiller sig at man med materielle midler kan holde alt „fremmed“ ude af Danmark- som om „danskhed" er noget man kan sätte gränser for paa fysisk maner!

V

Et eksempel paa dette er en regel, som DF har medvirket til at faa gennemfört - nemlig at man skal väre tilknyttet Danmark som bosiddende i landet for at kunne deltage i valg, i hvert fald i visse valg.

Ja, i en tid hvor brevstemmer trives i en del andre lande, er dette faktisk tilfäldet i DK, hvilket jeg selv erfarede, da jeg for et par aar siden boede i Berlin - der var valg i DK og jeg ansögte om lov til at deltage.

Jeg fik afslag, da jeg ikke kunne oplyse hvornaar jeg kom hjem fra udlandet - jeg havde bolig i nabolandet Tyskland!

Jeg har dansk pas!

Jeg er saakaldt dansk statsborger!

Men hvad vigtigere er, jeg föler mig frem for alt som dansker, med tilhörsforhold til dansk sprog og kultur. Da politiske valg – desvärre er man lige ved at sige - drejer sig om meget andet end politik, , saa er det ogsaa noget der berörer mig som dansker, uanset at jeg ikke bor i Staten Danmark.

Dette lille eksempel viser med al önskelig tydelighed, at DF godt nok TALER om folket og folkeligheden, men at de i virkeligheden mener „folkeligheden som sammenfaldende med staten Danmark“ .

Og det er nationalisme, hvor meget man saa end pakker det ind!

VI

Forestillingen om at et folks identitet hänger sammen med dets stats gränser blev for tysk kulturs vedkommende grundigt gjort til skamme i 1945. Da laa nemlig den gamle forestilling om "Blut und Boden" i TOTAL ruin. Det tyske statsterritorium var smadret.

Men selv om dette territorium lever videre, saa er det ikke sammenfaldende med tysk kultur og aand. Det tyskheden betyder for menneskeheden er hävet over statsgränser, det kan findes af alle mennesker overalt i verden - det er det universelt menneskelige, Tyskland som aand og kultur er bärer af. Det vil rent konkret sige, at vi kan sidde i lille Danmark og – rent aandeligt – föle os meget forbundet med tysk-mellemeuropäisk kultur og aand.

Sikkert ogsaa deraf Birthe Rönns sympati for og medleven med det tyske – den tyske aand er nemlig HELE menneskehedens ejendom, ikke begränset til det nedarvede „Blut und Boden“, der led skibbrud i maj 1945.

Om dette har den tyske antroposof, Martin Barkoff, skrevet en meget läsevärdig artikel.,“Der 8. Mai und eine andere Wirklichkeit“– som alle, der gerne vil forstaa det tyskes spirituelle betydning idag egentlig burde läse.

VII

Idet DF vil göre gränsesätningen for folkeligheden rent materialistisk har partiets tanker tilfört vort land ubodelig skade.

Man hylder en folkelighed som maaske tidligere havde eksistensberettigelse , da den dengang i höjere grad var sammenfaldende med nationalstatstanken, men som idag har mistet enhver berettigelse. Denne „skjulte nationalisme“pakkes ind som danskhed og folkelighed, men er det modsatte.

Dermed er DF medvirkende til at atmosfären i vort land bliver kvälende klaustrofobisk og provinsielt. Man forsöger – aandelig talt – at lukke alle skodder fast i til omverdenen. Ikke underligt, at musikeren Peter Bastian i sin nye bog taler om „Fladlandet Danmark“, hvor ingenting – mindst af alt tankegangen – maa rage i vejret.

For at kunne faa öje paa den nävnte skjulte nationalisme behöver vi bare väre opmärksom paa den ovennävnte sammenblanding af statsgränser og folkelighed og folkelig kultur.

Skal man väre födt og opvokset i Danmark for at blive dansker – selvfölgelig ikke! Hvis kun indfödte danskere havde bidraget til vort lands udvikling var vi forlängst döde af aandeligt indavl.

Danskheden kan- og skal egentlig - välges til som et valgslägtskab.

Men ingen kan naturligvis komme saa langt, hvis der sättes politiske statsgränser for f.eks. kärlighedslivet, der jo maa formodes at väre universelt og höre til aandslivets omraade!(jvf. reglerne om familiesammenföring, som DF jo har väret en medvirkende kraft til udformning af)

Integration forveksles med en ASSIMILERING, der kräver at man kan leve op til nogen formelle krav til hvad det kräves at väre dansk, blandt andet ens tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket reelt ikke har nogensomhelst sammenhäng med ens integrationsevne i kulturen.


VIII

Mere attraktivt for udländinge ville det nok väre at lade sig integrere, hvis integration i danskheden blev et spörgsmaal om integration i DANSK KULTUR - istedet for enten at väre indfödt dansker – eller bare deltage paa arbejdsmarkedet. At vi har et arbejdsmarked er ikke ensbetydende med at vi ogsaa har en kultur!

Og er DET ikke grunden til konflikterne med indvandrere - at vi har folk der kommer fra en rig etnisk og religiös baggrund og saa ankommer til et land, hvor der SNAKKES meget om kultur, men hvor kulturen mest synes at bestaa i at leve et mere eller mindre stresset arbejdsliv og saa gradvist vegetere i en tilvärelse bestaaende af lige dele stimulerende midler og slummer foran diverse skärme.

Man maa gentage: arbejdsmarkedet hörer til erhvervslivet – og har INTET med den danske kultur at göre. Du kan altsaa SAGTENS staa udenfor det saakaldte arbejdsmarked og väre en meget sandere repräsentant for danske aandsliv og kultur end mennesker, der er arbejdsmarkedsaktive.

Igen en sammenblanding af to omraader, der burde holdes fri af hinanden. At danskerne selv ikke er klar over dette viser bare:

Den danske kultur föler sig kun truet af "de fremmede" fordi den er blevet fremmed for sig SELV!

IX

Staten tilhörer det politiske omraade, nationalstaten er en politisk opfindelse - folkeligheden derimod hörer til samfundets aands- og kulturliv- ikke til det politiske omraade - og de to omraader skal filtres UD af hinanden, det er vejen frem, ikke det modsatte.

Uanset hvad Krarup siger, saa er NETOP dette at blande folketilhörsforholdet, altsaa noget der har med kulturen og aanden at göre, sammen med statsgränserne den lige vej til nationalismens helvede.

Hvorfor ?

Fordi vores verden forlängst er blevet saa kompliceret, at politiske gränser ikke KAN väre sammenfaldende med kulturelt-folkelige!

At statsgränser og folkelighed IKKE kan väre sammenfaldende bliver mere og mere aabenbart i en tid, hvor mennesker lever saa blandet sammen, rent etnisk og kulturelt, med hinanden som de gör idag!

Forestiller Krarup sig at alle folkeslag indenfor en bestemt stat, for eksempel i Europa, skal have deres eget territorium - det er jo vanvid!

Saadan som verden ser ud er det galimatias- og vil före til mere og mere had og mere og mere kaos indenfor de enkelte stater.

X

(Et godt, men selvfölgelig ekstremt, eksempel paa hvad der sker, naar man blandet folkelig tilhörsforhold og saa statsdannelse sammen – eller rettere ikke adskiller dem - er udviklingen i Irak.

Da Bush gik ind i Irak havde Bush to maalsätninger:

-Irak skulle väre et demokrati - altsaa et parlamentarisk demokrati som vi kender det i Vesten

-Irak skulle bevare sin enhed

Allerede inden Bush gik ind skrev jeg, at dette- parlamentarisk demokrati+bevarelse af enhedsstaten ville väre den direkte vej til borgerkrig, nemlig fordi enhedsstaten i et SAA multikulturelt land som Irak KUN kunne bevares ved hjälp af en diktator som Saddam Hussein, der jernhaardt holdt landet sammen ved at overvaage det i alle ender og kanter.

Derfor: parlamentarisk demokrati + enhedsstat i Irak = borgerkrig. En sikker formel!

Og det er jo ogsaa gaaet i opfyldelse.

Irak kan kun overvinde borgerkrigen, hvis landet splittes op i en slags föderal dannelse, hvor de forskellige folkeslag har folkelig religiös selvforvaltning - det eneste overordnede fälles maa väre forvaltningen af retslivet imellem de forskellige grupper, som skal have fuldständig LIGHED for loven, saadan saa de ikke kaster sig over hinanden i trang til at skabe politisk stat netop for DERES gruppe.)

XI

Tilbage til DK:

Problemet er, at samfundsemner som disse – som jeg kun paa en meget ufuldkommen maade har berört - nästen ikke kan forstaaes og gennemskues uden at hente inspiration fra spirituelle tanker.

Og disse tanker kan ikke tänkes ved hjälp af det, vi faar af betragtning af den ydre verden. De rigtige tanker om samfundet kan man ikke faa ved at studere den fysiske virkelighed.

At have med disse tanker at göre kräver blandt andet, at tanker, som ellers slumrer i det ubevidste,häves op til bevidsthed. Frem for alt er dette ogsaa kun noget, vi kan göre SAMMEN - det vil sige vi kan ikke - heller ikke i VP - sidde i hver sin position og mene, vi besidder den fulde sandhed - vi maa i dialog med hinanden, vi maa debattere.

Dansk Folkeparti derimod hylder lige det modsatte af det ovenfor beskrevne, en folkelighed , som er ureflekteret, ubevidst og instinktiv.

For et par aar siden hörte jeg Martin Henriksen fra DF sige i radioen, at "det med Danmark, det var ligesom fölelser for sin familie, det var en tilknytning, man bare havde, uden at tänke over det, det er noget man bare HAR“:

Hvad Martin Henriksen og hans venner ikke ved er, at disse gamle nationale slägts- og blodsbaand i vor tid er i oplösning - ja bliver vendt til deres modsätning, nemlig noget dämonisk, hvis ikke de bevidstgöres.

Rudolf Steiner har sagt, at höjtstaaende aandelige väsener, som i fortiden virkede positivt i blodsbaandene idag virker negativt, idet de skaber al slags splid mellem mennesker - udfra blodets baand, altsaa instinktivt.

Selv om Sören Krarup sikkert ikke ved det, saa er hans – og DFs- tanker udtryk for nationalisme.

Og hvorfor ? Fordi de er lige saa tankelöse og indholdstomme som fodboldfans der gaar amok paa et stadion og slaar modstanderklubbens fans til plukfisk. Der er ikke anden forskel end at nävnte fodboldfans PRAKTISERER det, Sören Krarup, fordi han er et pänt menneske, nöjes med at TÄNKE.

Men Krarup er ikke bevidst om dette, ikke fordi han nödvendigvis er et ondt menneske - han har bare ikke de begreber, der kan bringe saadan noget op til bevidsthedens overflade.Og derfor bliver tingene liggende i det instinktive.

XII

Danmark staar i den närmeste tid overfor et alvorligt spörgsmaal- maaske ikke mindre alvorligt end det, Gräkenland og andre bankerotprägede lande staar i.

Spörgsmaalet er: Vil vi i tiltagende grad lukke os om os selv og lade instinkterne i os raade - og dermed lukke os ude fra det, Grundvig kaldte for det universelle, og som han knyttede sammen med det folkelige - og dermed miste baade os selv som folk og kultur og kontakten med de andre -gaa aandeligt set bankerot ?

Eller vil vi vaagne aandeligt op og erkende at sand universel aabenhed er nödvendigt for at ogsaa det folkelige kan overleve ?

Välger vi det förste vil sögen efter materiel tryghed og afgränsning langsomt väre det, der kväler Danmark i provinsialismens stadigt mere klaustrofobiske luft. Dansk Folkeparti er – hvor gode viljer de end har – med til at bidrage til at LUKKE Danmark af for udvikling i fremtiden.

Välger vi den sidste mulighed kan det väre et ideal for et nyt oprör, blandt unge og gamle, blandt alle slags mennesker - et virkelig folkeligt oprör for et nyt, aandeliggjort Danmark.

Jeg synes ingen har udtrykt Danmarks afhängighed af aandeligt at lade sig befrugte udefra bedre end Piet Hein:

"Fra Danmark til verden er der kun et eneste sekund
Men fra Danmark til Danmark maa man hele jorden rundt"


Lars Smith , Berlin 21, 6. 2011
LarsS
 
Indlæg: 39
Tilmeldt: 10. nov 2006 20:11

Re: SÖREN KRARUP OG FOLKELIGHEDEN

Indlægaf Søren Skogstad » 16. aug 2011 13:08

Inspireret af Lars's tanker vil jeg gerne tilføje:

Din bil er tysk.
Din vodka er russisk.
Din pizza er Italiensk.
Din kebab er tyrkisk.
Dit demokrati er græsk.
Din kaffe er Brasiliansk.
Dine film er amerikanske.
Din te er tamilsk.
Din skjorte er indisk.
Din olie er fra Saudi Arabien.
Dit elektronik er kinesisk.
Dine tal er arabiske.
Dine bogstaver er latinske.

Så kan du vel nok klare, at din nabo er indvandrer?
Søren Skogstad
 
Indlæg: 121
Tilmeldt: 06. maj 2009 11:05


Tilbage til Politik

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst

cron