Psykisk ubalance (sygdom)
: 30. okt 2011 11:10
Jeg savner en politik omkring psykisk syge (alle andre partier har en dog kun med fokus på psykiatri og til nød psykologi; typisk kognitiv). Så jeg vil gerne høre andre medlemmer, hvad en sådan indbefatter eller burde/kunne indbefatte.
Jeg er selv stemplet som psykisk syg og kender systemet både indefra og udefra. Læs derfor gerne min forkortede historie her og vid og forstå, hvorfor jeg synes, der trænger til helt nye måder at behandle sindslidende på; et reelt ligestillet, alternativ til psykiatrien.
Blev 1999 diagnosticeret med en af de alvorligste sindslidelser, uhelbredelig selvfølgelig. Men i efteråret 2006 blev jeg gjort opmærksom på en alternativ behandlingsform kaldet Sindsro af en tidligere bruger af behandlingspsykiatrien. Et år efter, efter at have undersøgt Sindsro på nettet, tog jeg springet mod helbredelse. Det gav mig nok ro i mit sind, til at jeg kunne være mere opmærksom på mig selv, mine omgivelser og især mulighederne forude. Sindsro var dog ikke det ultimative, og i foråret 2008 pludseligt blev jeg af min søster via min bror opmærksom på en uddannelse nærmest skræddersyet til mig, da det viste sig, at jeg var et naturtalent som Healingsmassør og Psykoterapeut. Dette viste sig heller ikke at give mig den helbredelse, jeg ledte efter.
Til gengæld gav den mig nogle stærke oplevelser af mig selv, menneskeheden, dyrene, naturen, moderjord og noget af universet; flere af ren åndelig karakter. Samtidigt mens jeg gik der, måtte jeg skifte medicin. Startede på en lav dosis på den nye medicin, hvorved jeg kom til at oplevede alt omkring mig mere intenst og energimæssigt. Desværre kom også de gamle symptomer frem, så jeg var euforisk og stresset på samme tid. På et af kurserne fik jeg en kundalini-rejsning, der stadig ikke har integreret sig i mig, blevet bevidstgjort. Dette gjorde mine oplevelser af livet endnu vildere. Bl.a. åbnede mit hjerte sig helt og mærkede hele menneskehedens smerte og kalden på hjælp alle steder fra. Heldigvis kortvarigt.
Jeg kunne ikke finde rundt i mig selv og livet og holdt mig stædigt på en lavt dosis af medicin af frygt for at miste de dele af mig selv, jeg havde fået tilbage. Begyndte at gå til en privat healingsmassør over et par gange, efterfølgende kort forløb hos en TFT-terapeut, hvilket kæresten bremsede pga. vores fælles økonomi. Jeg mistede hende, året 2010, men opnåede at blive kastet ud i situationer, hvor jeg fik lov at mærke dele af mine psykoser. Genoptog forløbet hos TFT-terapeuten ca. 12 gange, for dybest inde og ved mine fulde fem vidste jeg faktisk, at jeg ville blive rask en dag. Bare ikke hvordan og hvornår. Det gjorde mig utålmodig.
Jeg stoppede med TFT, steg i medicinen trods mit ambivalente forhold til den, fik et par kortere besøg hos en Sindsro-behandler. Har også brugt daglig meditation, dyrket De 5 Tibetanere 5 måneder i træk, daglige åndedrætsøvelser og afslapnings-/afstressningsøvelser, får daglig guddommelig healing (startede for et år siden), en nådesgave fra Gud som fuldkommen helbredelse for nogle i hvert fald, ifm. Bruno Grönings Vennekreds, tager Lap’s (landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere) recoverykursusser, været kort forbi en EFT-terapeut med integreret hypnoseterapi og NLP, har lige fået lavet en uddybende sjæleprofil plus sjæleclearing, hvilket jeg laver noget hjemmearbejde på. Ved så ikke hvad det kan give mig helt, men ellers har jeg, forhåbentligt, et trumfkort i form af Reconnective healing.
Denne udvikling har gjort mig meget spirituel og bevidst om mange åndelige ting om mig selv og alting, fundet ud af hvad der har forårsaget mine psykiske ubalancer, åbenbaret mange sider af mig selv. Jeg ved, jeg har mere til gode af evner, talenter og energi, skjult af underbevidstheden og medicinen. Jeg savner ganske enkelt mig selv.
Jeg fik af min første psykiater at vide, jeg formentlig aldrig ville kunne tage en egentlig uddannelse. Nu er jeg Dyrepasser, næsten færdiggjort healingsmassage/psykoterapeut-uddannelsen og er nyligt påbegyndt på Rudolf Steiner børnehavehavepædagogseminariet.
Jeg har måttet erkende, at psykiatrien ikke kan hjælpe mig videre, min distriktsygeplejerske kunne ikke hjælpe mig med mine udfordringer og endda almene besværligheder (manglede en værktøjskasse); kun lidt ikke betydende hjælp til selvhjælp. Hun mente sågar, at min psykiater, den såkaldte ekspert, heller ikke ville kunne svare på mine spørgsmål. Fik en psykolog efter meget pressen på, men hun ville ikke, endsige turde, hjælpe mig med at hele mine psykiske sår. Mine opdagelser af årsagerne havde de ingen tillid til og skrev det ikke ind i min journal til videre brug.
Det efterlader selvfølgelig mig med en del harme, frustration og vrede over den manglende forståelse og hjælp. Vil kalde det åndsforladt derinde. Dog er jeg fuld af en stærk viljestyrke, håb og optimisme for min og alles fremtid. Er en syver, en fighter.
Derfor må der skabes nytænkning, forskning i alternative metoder, ny forståelse af årsager til psykiske ubalancer og mere hjælp til selvhjælp.
Steen Kofoed har f.eks. startet et egentligt alternativt behandlingssted for psykisk ubalancerede mennesker af enhver art med Sindsro som den bærende behandling. Nu mangler der just nogle økonomiske midler for at komme rigtigt i gang.
Tak af hele mit hjerte fordi du gad læse dette. Håber det bringer lidt forståelse og indsigt. For et af mine kald er at vise og fortælle, der er en vej for alle sindslidende tilbage til sig selv, ud af mørket, ind i lyset…..
I lys og kærlighed
Anders Vallø
P.s. Stil gerne spørgsmål af enhver art, hvis de dukker op.
Jeg er selv stemplet som psykisk syg og kender systemet både indefra og udefra. Læs derfor gerne min forkortede historie her og vid og forstå, hvorfor jeg synes, der trænger til helt nye måder at behandle sindslidende på; et reelt ligestillet, alternativ til psykiatrien.
Blev 1999 diagnosticeret med en af de alvorligste sindslidelser, uhelbredelig selvfølgelig. Men i efteråret 2006 blev jeg gjort opmærksom på en alternativ behandlingsform kaldet Sindsro af en tidligere bruger af behandlingspsykiatrien. Et år efter, efter at have undersøgt Sindsro på nettet, tog jeg springet mod helbredelse. Det gav mig nok ro i mit sind, til at jeg kunne være mere opmærksom på mig selv, mine omgivelser og især mulighederne forude. Sindsro var dog ikke det ultimative, og i foråret 2008 pludseligt blev jeg af min søster via min bror opmærksom på en uddannelse nærmest skræddersyet til mig, da det viste sig, at jeg var et naturtalent som Healingsmassør og Psykoterapeut. Dette viste sig heller ikke at give mig den helbredelse, jeg ledte efter.
Til gengæld gav den mig nogle stærke oplevelser af mig selv, menneskeheden, dyrene, naturen, moderjord og noget af universet; flere af ren åndelig karakter. Samtidigt mens jeg gik der, måtte jeg skifte medicin. Startede på en lav dosis på den nye medicin, hvorved jeg kom til at oplevede alt omkring mig mere intenst og energimæssigt. Desværre kom også de gamle symptomer frem, så jeg var euforisk og stresset på samme tid. På et af kurserne fik jeg en kundalini-rejsning, der stadig ikke har integreret sig i mig, blevet bevidstgjort. Dette gjorde mine oplevelser af livet endnu vildere. Bl.a. åbnede mit hjerte sig helt og mærkede hele menneskehedens smerte og kalden på hjælp alle steder fra. Heldigvis kortvarigt.
Jeg kunne ikke finde rundt i mig selv og livet og holdt mig stædigt på en lavt dosis af medicin af frygt for at miste de dele af mig selv, jeg havde fået tilbage. Begyndte at gå til en privat healingsmassør over et par gange, efterfølgende kort forløb hos en TFT-terapeut, hvilket kæresten bremsede pga. vores fælles økonomi. Jeg mistede hende, året 2010, men opnåede at blive kastet ud i situationer, hvor jeg fik lov at mærke dele af mine psykoser. Genoptog forløbet hos TFT-terapeuten ca. 12 gange, for dybest inde og ved mine fulde fem vidste jeg faktisk, at jeg ville blive rask en dag. Bare ikke hvordan og hvornår. Det gjorde mig utålmodig.
Jeg stoppede med TFT, steg i medicinen trods mit ambivalente forhold til den, fik et par kortere besøg hos en Sindsro-behandler. Har også brugt daglig meditation, dyrket De 5 Tibetanere 5 måneder i træk, daglige åndedrætsøvelser og afslapnings-/afstressningsøvelser, får daglig guddommelig healing (startede for et år siden), en nådesgave fra Gud som fuldkommen helbredelse for nogle i hvert fald, ifm. Bruno Grönings Vennekreds, tager Lap’s (landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere) recoverykursusser, været kort forbi en EFT-terapeut med integreret hypnoseterapi og NLP, har lige fået lavet en uddybende sjæleprofil plus sjæleclearing, hvilket jeg laver noget hjemmearbejde på. Ved så ikke hvad det kan give mig helt, men ellers har jeg, forhåbentligt, et trumfkort i form af Reconnective healing.
Denne udvikling har gjort mig meget spirituel og bevidst om mange åndelige ting om mig selv og alting, fundet ud af hvad der har forårsaget mine psykiske ubalancer, åbenbaret mange sider af mig selv. Jeg ved, jeg har mere til gode af evner, talenter og energi, skjult af underbevidstheden og medicinen. Jeg savner ganske enkelt mig selv.
Jeg fik af min første psykiater at vide, jeg formentlig aldrig ville kunne tage en egentlig uddannelse. Nu er jeg Dyrepasser, næsten færdiggjort healingsmassage/psykoterapeut-uddannelsen og er nyligt påbegyndt på Rudolf Steiner børnehavehavepædagogseminariet.
Jeg har måttet erkende, at psykiatrien ikke kan hjælpe mig videre, min distriktsygeplejerske kunne ikke hjælpe mig med mine udfordringer og endda almene besværligheder (manglede en værktøjskasse); kun lidt ikke betydende hjælp til selvhjælp. Hun mente sågar, at min psykiater, den såkaldte ekspert, heller ikke ville kunne svare på mine spørgsmål. Fik en psykolog efter meget pressen på, men hun ville ikke, endsige turde, hjælpe mig med at hele mine psykiske sår. Mine opdagelser af årsagerne havde de ingen tillid til og skrev det ikke ind i min journal til videre brug.
Det efterlader selvfølgelig mig med en del harme, frustration og vrede over den manglende forståelse og hjælp. Vil kalde det åndsforladt derinde. Dog er jeg fuld af en stærk viljestyrke, håb og optimisme for min og alles fremtid. Er en syver, en fighter.
Derfor må der skabes nytænkning, forskning i alternative metoder, ny forståelse af årsager til psykiske ubalancer og mere hjælp til selvhjælp.
Steen Kofoed har f.eks. startet et egentligt alternativt behandlingssted for psykisk ubalancerede mennesker af enhver art med Sindsro som den bærende behandling. Nu mangler der just nogle økonomiske midler for at komme rigtigt i gang.
Tak af hele mit hjerte fordi du gad læse dette. Håber det bringer lidt forståelse og indsigt. For et af mine kald er at vise og fortælle, der er en vej for alle sindslidende tilbage til sig selv, ud af mørket, ind i lyset…..
I lys og kærlighed
Anders Vallø
P.s. Stil gerne spørgsmål af enhver art, hvis de dukker op.