Forebyggelse mod sygdom

Forebyggelse mod sygdom

Indlægaf Jørg » 11. mar 2007 09:03

Kære læser,

Region Hovedstaden har fremlagt en sygehusplan. Jeg finder, at den fremlagte plan er meget traditionel. Kommer der ikke noget nyt med regionen? Vi lever i en tid, hvor sundhedsudgifterne år efter år stiger og stiger. Bliver folk mere pivede? Måske, men hovedårsagen er vel, at de reelt har det stadig dårligere. Vi går ikke til hverken læge eller sygehuse, hvis ikke vi har det skidt, for det er ikke for sjov, at vi går til behandling.

En tredjedel af befolkningen er kronisk syge, altså uhelbredelig syge. Disse syge mennesker forbruger 80% af regionens penge. Det fik jeg at vide, da jeg som formand for Forebyggelses- og Patientrådet var inviteret med til Region Hovedstadens åbningskonference 18. jan. i Falconer Centret sammen med 400 andre til ”et fagligt og festligt startskud”.

Jeg/vi går virkelig ind for forebyggelse i praksis. Alle er enige i, at det er godt at forebygge, men reelt bliver det ikke til lige meget. Hvorfor? Vel primært på grund af manglende viden og indsigt om, hvilken forebyggelse, der virkelig kan hjælpe mange.

Jeg var som ca 30-årig så ”heldig” at få en række stadig mere alvorlige sygdomme. Jeg erfarede, at lægesystemet ikke rigtig kunne hjælpe mig, for det blev stadig værre med mig. Da jeg fik en indlæggelsesseddel til Hillerød sygehus, tog jeg sagen i egen hånd og gik ikke på sygehuset. Jeg vidste intet om andre metoder, men på biblioteket fandt jeg en bog af en amerikansk læge. Jeg led frygteligt af birkepollenallergi. 2 viskestykker som lommetørklæder blev drivvåde i løbet af min arbejdsdag på grund af vand, der løb ud af næse og øjne.

I bogen stod der om en mand, der havde fundet ud af at tygge på bivoks mod høfeber. Jeg købte bivoks hos Materialisten i Slotsgade. På mindre end 10 minuter var jeg symptomfri. Det føltes som et mirakel. Der var altså andre muligheder. Jeg blev nysgerrig. En fortalt mig om zoneterapi. Der var lige kommet den første bog på dansk derom. Og pludselig åbenbarede der sig en stor rig verden med mange såkaldte naturbehandlinger. Jeg prøvede meget. Og i løbet af forbavsende kort tid blev jeg som et nyt menneske.

Og jeg har det stadig godt, fordi jeg lever forebyggende i praksis med den bedste kost o.s.v. Sådanne erfaringer vil man/jeg gerne give videre. Og mange vil da også gerne være med. Men andre forstår ikke de nye måder og vil ikke være med.

Tænk hvis vi fandt en metode, der kun halvere alle sygdomme. Ville alle så ikke blive glade? Ville myndighederne så ikke straks udsende oplysninger om metoden? Nej, sådan er verden slet, slet ikke indrettet – har vi måttet erfare. Vi lavede en konference på Christiansborg med en sådan metode, nemlig at spise vegetarisk, som beviseligt halvverer sygdomsfrekvensen i snit.

Om man vil leve uden kød er naturligvis et valg, som den enkelte frivilligt må afgøre. Men myndighederne kunne vel bare oplyse om disse fantastiske muligheder? Og samtidig oplyse om, hvordan det lader sig gøre i praksis på den letteste måde. Men det har Sundhedsstyrelsen nægtet hidtil. Ligesom de også hidtil har undladt at oplyse om de mage muligheder, der er inden for de såkaldte ”alternative” behandlingsmetoder.

Disse naturmetoder bygger meget på at komme ind til årsagen, for først herfra kan der sættes helbredende ind. I systemet er behandlingen mest at dæmpe problemerne med medicin, men når pillen ikke virker længere, så mærkes ubehag og smerter igen. Det blev kun bedre for en kort tid.

Hvordan kommer man frem til en egentlig helbredende virkning? Her er mange naturterapeuter rigtig dygtige til at hjælpe folk, fordi de har en ganske anden forståelse for, hvordan det fysiske og psykiske virker i os. Systemets folk ved meget om sygdomme. De ”alternative” ved meget om at leve sundt, hvad lægerne intet lærer om på universiteterne. Det kan lægerne ikke klantres for. De gør, hvad de har lært om.

Men det, vi ude i samfundet har brug for, er, at forblive sunde eller genvinde vores sundhed. Derfor er der brug for 2 grupper af sundhedsrådgivere, nemlig lægerne til den ene side og naturterapeuterne til den anden side. Derfor har vi i VisionsPartiet foreslået, at det offentlige ansætter eller laver aftaler med gode naturterapeuter – 1 terapeut for hver 1000 inbyggere. Disse terapeuter skal i klinikker stå til rådighed for befolkningen på lige økonomiske vilkår med lægesystemet.

Naturterapeuternes arbejde bygger i høj grad på reel forebyggelse og vil højne danskernes helbred og velbefindende. Selv såkaldte kroniske syge har mulighed for at blive bedre eller raske. Mens jeg var formand Landsorganisationen NaturSundhedsrådet fik vi via Sundhedstyrelsen indført, at naturbehandlere må have lov til at behandle folk på sygehusene. Nu mangler vi blot, at der ansættes sådanne på sygehusene.

Mvh Lars Mikkelsen, medlem af VisionsPartiet.
Jørg
 
Indlæg: 21
Tilmeldt: 07. jan 2007 17:01
Geografisk sted: Århus

Indlægaf Magnus Fundal » 13. mar 2007 22:03

Jeg har før hørt at en vegetar behøver mindre søvn, og at en vegetar lever længere, men det er første gang jeg har hørt at vegetarmad også hjælper på sygdomme. Hvor vildt.
Jeg er vokset op med en vegetarisk alternativ behandler til mor, så hvad du siger undrer mig ikke synderligt. Ikke bortset fra at naturbehandling må foregå på sygehuse. det passer overhovedet slet ikke til mit billede af et sygehus.
Min forestilling af et sygehus er et sted man kommer hen hvis man enten har brækket noget eller har fået hjernerystelse eller lign., måske evt. hvis man er døden nær. Jeg har været der to gange, den ene gang med en brækket tommelfinger, den anden gang med en mild hjernerystelse (fordi jeg var faldet på ski). Begge gange fik jeg lov at vente i timevis, og anden gang havde jeg ikke engang lyst til at være på sygehuset, jeg ville bare hjem og slappe af.
Min pointe er i hvert fald at et sygehus da næppe har særlig meget at gøre med forebyggelse af sygdom. Så det er da næppe et sted for en alternativ behandler...

Jeg kan tage fejl.

Men bortset fra det kan jeg godt lide VisionsPartiets ambitiøse mål om sundhed og bæredygtighed, det var noget af grunden til at jeg valgte at blive medlem. Så "thumbs up" for det. Billede Bare sig til hvis du har noget jeg kan hjælpe med. ;)
Magnus Fundal
 
Indlæg: 24
Tilmeldt: 03. feb 2007 14:02
Geografisk sted: Næstved(lige nu Fakse Ladeplads)

Indlægaf Birgit Tjalve » 19. mar 2007 00:03

Den naturlige forebyggelse

Kære Lars, det er et rigtigt godt indlæg. Det er ofte igennem personlige oplevelse af helbredelse, at man vågner op.
Og hvorfor er der så ikke nogle modige politikere, der har oplevet dette?

Så kunne vi få mere gang i forebyggelsen, eller kunne vi nu det?? Ville det hjælpe??
Eller er det måske, fordi vi har magteliter i vores samfund, som er det filter alle ømtålelige emner, skal igennem. idet det jo drejer sig om økonomi, stillinger m.v., hvis folk bliver for hurtigt raske.

Jeg tror selvfølgelig ikke, at læger er skurke eller at ret mange mennesker har onde motiver, men at de fleste læger ønsker, at helbrede de syge mennesker, men som Lars skriver, lærer de det ikke på universitetet. Men de kan så sandelig lære det senere, for selv inden for lægekredse findes der masse af kurser af den slags, både med amerikanske dygtige læger, der er gået mere ind på, at se mennesket som et hele.
Jeg har selv en svoger, der er læge, og som har gået alverdens kurser igennem og lært at bruge forskellige teknikker på kroppen og faktisk, uden selv at vide det, har healende evner. Men som jeg før har skrevet i en artikel, skal læger, der bevæger sig ind på disse områder, være forsigtige med deres viden, for ikke at blive udråbt som en ukollegial læge.
Det er virkelig en svær tid vi har i forhold til forebyggelse.
Vi ved en masse, men denne vider er kun tilgængelige for dem, som er motiveret for at søge denne viden, og den kommer ud i små brevkasser i dameblade, men den når ikke ud til de mennesker, som er virkelige syge, så syge, at de kun tør forlade sig på det etablerede system, og her har en alternativ lægebehandling med forebyggelse og sund kost, stadigvæk ikke fået tilstrækkelig fodfæste. Sørgeligt.
Men det kommer vel efterhånden ? tænk på, hvorledes man for ikke mere end 100 år siden kæmpede for at læger skulle vaske hænder, når de gik fra den ene patient til den anden. Mange døde p.gr.a dette.

Vi i visionspartiet kæmper for at denne viden skal nå ud, fordi de fleste af os har personlige historier om, hvorledes vi mirakuløst er blevet helbredt igennem de rigtige naturprodukter, vitaminer, kinesiologi, zoneterapi, healing osv. Vi er og så mange som har følt, at efter vi lever vegerarisk, er vi blevet raskere.
Forlængst er de jo bevist, at meditation og bøn er helbredende.
Birgit
Birgit Tjalve
Birgit Tjalve
 
Indlæg: 59
Tilmeldt: 06. dec 2006 14:12
Geografisk sted: Søballe

Indlægaf Birgit Tjalve » 24. mar 2007 14:03

Dette er en prøve, for at se, hvorledes vi kan skrive i dabatter.
Birgit[color=red]
[/color]
Birgit Tjalve
Birgit Tjalve
 
Indlæg: 59
Tilmeldt: 06. dec 2006 14:12
Geografisk sted: Søballe


Tilbage til Politik

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst

cron