Hvad er vigtigere: regler eller mennesker?

Hvad er vigtigere: regler eller mennesker?

Indlægaf Jørg » 19. mar 2007 17:03

Da reglerne er lavet af mennesker, bør mennesker også have en højere prioritet end regler - hvilket selvfølgelig ikke er godt for magtsyge personer.
Jørg
 
Indlæg: 21
Tilmeldt: 07. jan 2007 17:01
Geografisk sted: Århus

Indlægaf Birgit Tjalve » 19. mar 2007 18:03

kære Jørg
Det er rigtigt, for der var engang, hvor mennesket ikke behøvede regler, fordi hjertet og sindet var i balance, og man sammen kunne finde ud af tingene uden regler, idag har vi fået reglernes tyranni, dvs. vi ved jo, at der altid er undtagelser for reglen, men reglerne kan jo gradbøjes, hvis man er jurist. Mennesket skal igen til at bruge hjertet i stedet for at trykke andre ned med regler. For når reglerne bliver uforståelige, kan de benyttes efter forgodtbefindende, og mennesket vil bruge mere tid på at finde ud af reglerne og dermed ikke bruge sit eget hjerte og sind. Vi kan kalde det ansvarsforflygtigelse ind i "reglernes rige". For se bare, hvad det har medført af misbrug og forvrængninger. Se, hvorledes mennesket har givet op over for reglerne, ja, idet hele taget ikke mere har forbilleder.
Reglerne kan gør mennesket unødigt snu og beregnende. Men gode regler kan også beskytte nogle mennesker, hvis de kommer fra hjertet og ikke er blevet til kancellisprog, som man kun kan forstå, hvis man er jurist.
Mennesker kan blive indespærret for uskyldige ting, mens snu og beregnende mennesker går fri, selv om de langsomt ødelægger vor jord med forurening.
Men alt vil komme op til overfladen i Den Nye Tid, så lad os bibeholde håbet om, at det gode sejre, og så må vi engang imellem se ret humoristisk på, hvor indviklet mennesker kan g øre livet.
Birgit
Birgit Tjalve
Birgit Tjalve
 
Indlæg: 59
Tilmeldt: 06. dec 2006 14:12
Geografisk sted: Søballe

Indlægaf Magnus Fundal » 07. apr 2007 10:04

Kære Jørg.
Jeg har et princip: jeg overholder alle regler, som jeg kan se et formål med. Jeg mener at regler skal forstås, og ikke overholdes betingelsesløst. Så hvis jeg bryder en regel, er det ikke "bare" for at bryde den. Så er det fordi jeg ikke mener, at reglen er vigtig.
Det medfører også, at jeg kan blive voldsomt irriteret af vendingen "Det må man ikke." Som om det betyder noget hvad man må, med mindre man direkte bliver straffet for det.
Så min mening er, at mennesker betyder mere end regler. De eneste tidspunkter regler kan være vigtigere end mennesker, er hvis de er vigtige for noget andet. Hvis der for eksempel kom et forbud mod at transportere levende svin som om de allerede var døde, ville jeg da helt klart synes det skulle overholdes. Også selvom det umiddelbart ikke ser ud til at gavne menneskene. Eller hvis der var et fuldt forbud mod GMO-mad, for ikke at snakke om at ødelægge koralrev. Det er vigtigere.
Magnus Fundal
 
Indlæg: 24
Tilmeldt: 03. feb 2007 14:02
Geografisk sted: Næstved(lige nu Fakse Ladeplads)

Indlægaf bdt » 08. apr 2007 15:04

Jeg har den opfattelse at regler/loves formål er indlæring for mennesker. Jeg er overbevist om at disse regler/love fra gammel tid kom til de forskellige menneskelige samfund fra en høj menneskelig indsigt. Ikke alle lovene, men de vigtigste for menneskelig sameksistens, har en inspiration af høj indsigt.

Jeg mener mennesket har udviklet sig, det har mistet noget og fået noget. Mistet klarsyn eller som Birgit udtrykker det, "samklang med hjerte og sind", og fået tænkeevnen og en selvstændighed + negative egoistisk drifter. Klarsyn blev indskrænket til samvittighed og fantasi. Samfundene havde behov for love der kunne spore nybegyndere på den menneskelige udvikling ind på moral.

Jeg mener den videre menneskelige udvikling er, at genfinde den intuitive samklang med hvad der er rigtigt og forkert.
Når mennesket er trådt ind på dette højere plan af intuitiv samklang med hjertet, vil love og regler ophøre at diktere et sådant menneske. Ikke i lovens forstand, men for mennesket selv, vil det være nødt til at følge sin egen intuition uanset hvad andre mennesker siger og hvad love foreskiver. Jeg tror dog godt at man kan regne med at en sådan menneskelig integration med sin intuition oftest vil følge love og regler, men ikke sikkert.
Det er selvsagt, at et menneske der har nået dette trin i udvikling ikke handler ud fra egoistiske motiver.

Det jeg skriver her skal ikke forstås som en retfærdiggørelse af nogen som helst individers kritisable omgang med love og regler, men som direkte svar på om regler er vigtigere end mennesker.

Regler vil aldrig være ultimative gode, uanset deres 'tænkte' formål, de vil i bedste fald tilgodese majoriteten af mennesker. Jeg tror ikke man kan veje de to størrelser, hvad er vigtigst menneker eller regler mod hinanden, selvom svaret synes at være indelysende. Fordi regler er lavet for eller til mennesker, jeg kan ikke komme i tanke om at der er lavet regler til noget andet. Men man kan forsøge at veje om visse regler tilgodeser mennesker i større eller mindre grad og forsøge at ændre de regler der kan/bliver misbrugt til menneskelige egoistisk formål. I sidste ende vil det blive et spøgsmål om at den egoisme som mange af os kæmper imod vindes og når det sker er regler ligegyldige. Indtil denne sejr indtræder må regler være for at regulere at ikke visse mennesker tilraner sig uforholdsmæssigt megen magt, besiddelser og ikke skader menneskelig udvikling. Den eneste regel som jeg mener altid vil være endegyldig er: alt hvad der forhindrer åndelig udvikling for mennesker er forbudt.
Benny Dyhr Thomsen
http://our-site.dk
bdt
Site Admin
 
Indlæg: 51
Tilmeldt: 18. aug 2006 21:08
Geografisk sted: Herning


Tilbage til Politik

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst

cron