Veje til et nyt arbejds-begreb ?

Veje til et nyt arbejds-begreb ?

Indlægaf LarsS » 27. nov 2007 18:11

Der har været en del tale om borger-penge i Visionspartiet, især har partiets næstformand Lars Mikkelsen udtalt sig meget positivt om borgerpenge og sagt, at det i fremtiden nærmest må være nødvendigt at sammenkædningen løn-arbejde nedtrappes og erstattes med tanken om borgerpenge.

Her fornylig kunne vi i Tyskland se en debat på partiet de Grønnes partikongres i Nürnberg, hvor begrebet Grund-einkommen var oppe at vende, men blev aftvist, med den begrundelse, at blev der indført en uforbeholden minimumsindkomst for alle uanset socialt behov, så ville fokuseringen på de socialt svage blive umulig. Med andre ord, uden eufemisme: med borgerpenges indførelse vil begreber som "social taber" miste sin mening.

Der vil ikke længere være "os på arbejdsmarkedet" og "dem udenfor", som vi skal være barmhjertige imod. En helt ny social situation vil blive mulig.

Jeg går også ind for borgerpenge, men jeg efterlyser en debat i partiet om selve arbejdsbegrebet. Jeg tror ikke, det er gjort med at tale generelt om indførelse af borgerpenge, vi må diskutere, hvordan hele arbejdsbegrebet må ændres og gøres mere fantasifuldt og menneskeligt.

-Hvordan skal vi motivere vores indsats i fremtiden,hvis ikke det primært skal være lønnen der motiverer ?

-Hvorfor hænger det uløseligt sammen med borgerpenge-tanken, at den er indført i lovgivningen, evt. grundlovssikret ? Mange siger jo, at vi allerede HAR en borgerpenge-lignende tilstand, med alle de kasser, vi har for de mennesker, der er udenfor arbejdsmarkedet, en "borgerpenge-med-skyldfølelse" så at sige.

-Kan penge gøres til et "retdokument" (Joseph Beuys )?

-Hvordan kan vi SKABE arbejde, istedet for at tvinges til at skabe JOBS ?

-Kunne man forestille sig at vi har LOV til at være langt mere kreative i vores arbejdsliv end lønarbejdsmarkedet ofte giver mulighed for ? Er de forskellige erhverv nået til en karmisk grænse, hvor de må fornyes og "gen-skabes" for ikke at være meningsløse - hvordan kan vi skabe nye "stillngsbetegnelser"?

-Hvad for eksempel med "Luftslotarkitekt" eller "Regnbuemager" på dit visitkort!!!? Det har den norske stifter af KREM, Hilde Dalen ståene på SIT! Sew artiklen i Merkurs seneste medlemsnummer , Pengevirke side 14 eller slå op under www.krem-norge.no

-Kan vi forestille os "HOlistiske arbejdsformidlinger" i fremtiden - som udfra en erkendelse af det højere i mennesket, menneskets plan før det inkarnerede, som Eskild Tjalve taler om, forsøger at hjælpe mennesker frem til en ny tilgang til erhvervslivet ? Og som, via netværk forsøger at bringe mennesker med særlige evner SAMMEN med dem, der har BEHOV for disse evner ? Er det sådan fremtidens arbejde opstår, istedet for at blive kalkuleret ved at skrivebord udfra økonomiske rådighedsbeløb????

Rudolf Steiner har engang sagt, at i fremtiden ville menneskeheden blive spaltet i to grupper, nogle, der arbejdede som sindssyge, men mere og mere bevidstløst og mekanisk og så en masse, der var "ledige". Og at det var for at imødegå denne spaltning at rosenkreuzer-impulsen blev indført . Passer disse tanker ikke på vores tid ?

Hvordan kan vi blive kreative, ikke alene kunstnerisk, men i vores arbejdsliv, så vi virkelig føler vi ikke bare tager en maske på , når vi arbejde, men at vi realiserer os selv i forhold til andre mennesker ?

Mange nye "stillingsbetegnelser", "Coach", "udivklingsvejleder" etc. etc. ser i disse år dagens lys. Spiritualiteten vil IND i arbejdslivet, i den måde vi gestalter samfundslivet på! De gamle erhverv bygget på de patriarkalske forestillinger om "nødvendighed" står muligvis for fald ?

Hvordan ser Visionspartiet på dette ?

kh
Lars S
LarsS
 
Indlæg: 39
Tilmeldt: 10. nov 2006 20:11

Hvem er VisionsPartiet ?

Indlægaf Paal Coucheron » 28. nov 2007 00:11

Kære Lars S.

Herved følger en beskeden hilsen til dig efter at have læst dit sidste indlæg.

Du spørger til sidst i dit inlæg, hvordan vores parti forholder sig til det adspurgte. Til dette kan jeg kun i beskedenhed for egen regning svare, at dette har stifterne af vores ekselente parti udtalt sig om siden det blev stiftet.
Personligt ville jeg heller ønske at det var flere her inde på forumet der ville deltage i en konstruktiv debat, for et parti har kun sin eksistensmulighed hvis menigmand deltager i dets bevidsheds udbredelse.
Eskild og Birgit er ikke i sig selv VisionsPartiet:: de har givet os muligheden for at komme til en erkendelse af vor tilværelse af at handle selvstedigt og i kærlighedens lys.
Så derfor havde jeg ønsket du ville stille dit afsluttende spørgsmål til os medlemmer i stedet for. Hvad kan vi viderebringe af konkrete tiltag i den virkelige verden?
Både Eskild og Birgit har givet os nogle nøgler via deres kreativitet vi selv må finde dørene til, og så må det være op til os respektive medlemmer at finde disse døre, for det er heldigvis ikke bare èn dør i livets lange korridor.

VisionsPartiet inderholder os alle, så lad spørgsmålene stilles til de der har stifternes afsmittende intentioner, så vi selv kan videreformidle budskabet om nærværende tilstedværelse på denne planet.

Jordiske visionære hilsner Paal.
Paal Coucheron
 
Indlæg: 15
Tilmeldt: 11. jun 2007 19:06

Indlægaf Birgit Tjalve » 28. nov 2007 00:11

Kære Lars

Jeg vil gerne svare på mine egne vegne, som en del af Visionspartiet.
Jeg oplever, at når mennesket ud fra sig selv, begynder at identificere sig mere med indhold og sin egen indre værdighed som sjæl, og ikke længere ser mennesket i forhold til det , det tjener, men mere dets handlinger, måde at opleve livet på, først da, mener jeg,
at mennesket er klar til at slippe arbejdet, først da er arbejdskarmaet åbenbart ovre. Alt i vor tid er bragt ind i "kasser", og man betragter mennesker ud fra de kasser, og sætter etiketter på mennesker, så er man fri for selv at tænke og opleve tingene. Det er en "fattig" tankegang. F.eks. kan én, der fejer gaden, være en højt indviet, og måske nyder vedkommende at feje gaden og lever i meditativ visdom, mens vedkommende gør det, fordi de føler, at det i deres indre virkelighed er vigtigere, og at de nu skal opleve den fulde ydmyghed og glæde i et ydmygt arbejde.
Når den bevidsthed udvikles, ville vi alle være indstillet på, at ingen i vort samfund skulle være uønsket hjemløse, forhutlede eller ensomme, for energien ville brede sig og omslutte mennesket med en højere frekvens.
Da vil af sig selv borgerpenge blive indført.
Husk nu også på. at Rudolf Steiner var et så flittigt menneske, kreativt og på alle måder vågen. Han opfordrede ikke mennesker til at være dovne, men at få det rette forhold til sig selv, sine tanker, følelser, og aldrig byde sig selv noget, som var for uoverkommeligt for én. man skulle lære sine grænser at kende, før man kan bryde dem. Og ikke bevidstløst arbejde, og brænde ud, som det nu sker, fordi mennesket endnu ikke er nået til den bevidsthed, som er en pligt over for sig selv, at tage ansvar for.

Men med ham som eksempel, vil vil jo nok have et meget kunstnerisk, kreativt og intelligent liv, som ikke er det samme som et ensporet intellektuelt liv, men et liv med hellhed, farver, dybde, mystik og tålmodighed - lære at vente.
Mange af dem, som i dag ikke orker at arbejde, ser nok skævheden i det overfladiske liv, bliver tom, ligegyldig m.m. protesterer osv. De føler ikke tilfredshed ved det samfund vi har, og de normer der styrer det.
Nogle mennesker er virkelige så udslidte af arbejde, at de sletikke burde have ulejlighed med at ansøge om pension m.v.. Tilliden skulle være der
og de skulle omgående tildeles "borgerpenge" pension eller lignenede, uden forfærdelige mange opslidende undersøgelser, arbejdsprøvninger mv.
Så ja, jeg ser, at vi har brug for BOrgerpenge, og at vi er nogle, som arbejder for at vi får det. Fordi mennesket som regel ønsker at være virksomme, så staten behøver ikke al den kontrol.
Vi ville få et sundere og mere værdibaseret samfund.
Men en kæmpe holdningsændring og indre udvikling ville det kræve af alle de mennesker, som måler alt i penge, prestige mv.
Birgit Tjalve
Birgit Tjalve
 
Indlæg: 59
Tilmeldt: 06. dec 2006 14:12
Geografisk sted: Søballe

Indlægaf LarsS » 28. nov 2007 13:11

Kære Paal
jamen, sådan en debat synes jeg netop kunne være spændende!

Jeg ved godt at du gerne vil have praktiske tiltag på bordet og kan godt se, at mit indlæg måske kan læses som om jeg ønsker en abstrakt partiprogrammatisk udtalelse - men det er slet ikke meningen!

Vi er jo ikke Tordenskjolds partisoldater, der stikker en mening ud som om vi læser op fra et partiprogram og det ønsker partiets stiftere (er du en af dem ?) heller ikke.

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad sådan en debat kan munde ud i, men jeg mener at bevidstheden må komme før handlingen og sådan en bevidsthed kan måske opstå via en samtale også her på forum ? Eller ?

Jeg husker i hvert fald fra et møde i VP, hvordan dette emne VIRKELIG kan få følelserne aktiveret - måske er det det vigtigste emne overhovedet - hvordan arbejder vi ?

Derfor kunne det være spændende at begynde debatten for som du siger at et parti har kun eksistensmulighed hvis menigmand deltager i de ringe som spreder sig fra den midte hvor ideen er undfanget - en folke-bevægelse.

Men i sidste ende har det selvfølgelig kun mening hvis det munder ud i konkrete tiltag, men hvis det får en til at tænke, så er det vel frø til kommende handlinger ?

Jeg mener så tilgengæld Paal også at vi bør droppe beskedenheden overfor ideernes verden -og indse at vi er forskellige, nogen er mere ide-skabere, nogen mere kunstnere, nogen skal være "mark-arbejdere" og føre ideerne ud i livet, men lad os da acceptere at vi har forskellige evner og talenter og erkende at der er brug for ALLE!

ALLE menigmænd og -kvinder har jo erfaringer fra arbejdslivet og derfor også lov til at udtale sig med deres erfaringer, selv om de ikke kan begrundes i en spirituel kosmologi. Jeg mener de almindelige erfaringer får alt for lidt røst her på forum.. Ofte er det de almindelige erfaringer som nutildags kan føre frem til det åndelige. Holdnngen: vi er alle mennesker og sammen kan vi noget, som vi ikke kan hver for sig kunne være bærende.

Jeg kunne også komme ind på den personlige grund til dette indlæg, det havde måske været mindre abstrakt, men det vil jeg vente lidt med.

Kære Birgit

Jeg er glad for din tale om at idetificere sig med den indre værdighed som sjæl, for jeg ved af egen erfaring at SKYLD-følelse og SKAM er en stor faktor i arbejdslivet idag. Ofte skyld og skam over - hvis man er "udenfor" ikke at være "indenfor" og hvis man er "indenfor" ikke at "gøre det godt nok".

Dette - en stærk undertrykkende psykologisk mekanisme, som sikkert også stammer fra århundreders indgroet misforstået kristen arbejdsmoral "i dit ansigts sved skal du tjene dit brød", lidelsen som det væsentlige i at arbejde, istedet for glæden - bevirker også at mennesker sidder lammede, mennesker som KUNNE og SKULLE begejstres for at bruge deres egne ideer og ressourcer TØR ikke, mne vil heller holdes i et et afhængighedsforhold af ydre forhold, der egentlig har mistet deres mening. Sådanne kunne også tiltrækkes af Visionspartiet, hvis vi tør tale til almindelige menneskelige erfaringer og være mennesker på nivaeu med hinanden.

Der er derfor - i forlængelse af politiske tanker om borgerpenge , arbejdstidsnesættelse etc.- brug for holdningsbearbejdende initiativer, ikke "job-træning", men træning i "at skabe arbejde", "social kreativitet", en helt ny kunstneriske disciplin! Jeg tror det nævnte sted i Norge er noget sådant, meget spændende!

Hvis VP skal afføde noget sådant, så kan vi have brug for for aktivt i skrift, tale og handling at "komme på niveau" af hinanden føler jeg og støtte hinanden og give hinanden kraft til at gå nye veje i arbejdslivet og overvinde de psykologiske mekanismer som vil holde os fast på ego´ets og materialismens kurs.

Det kunne sådan et forum bruges til. Ikke bare teoretiske diskussioner, men til at lære af hinanden og styrke hinanden (også gennem korrektioner, så vidt det er muligt)til det daglige arbejde hvor det nu befinder sig.

kh
LarsS

PS - her er adressen igen http://www.krem-norge.no/
LarsS
 
Indlæg: 39
Tilmeldt: 10. nov 2006 20:11

Indlægaf LarsS » 28. nov 2007 14:11

PS
Der var engang en frø som gik ud i verden for at finde sig selv. Den havde hørt at den var noget andet end det, den troede den var, at nogen havde fortryllet den, så den kun kunne pege på alle prinserne og prinsesserne i verden og sige til dem, hvad DE skulle gøre for at gøre verden bedre.

-For jeg er jo kun en frø, tænkte frøen.

Og sådan gik frøen gennem verden i mange år og pegede på alt det, der var galt i verden og som måtte ændres. Alle dem, der skulle ændre det, der var galt, kaldte frøen prinser og prinsesser, og de var udstyret med alt det der skulle til, syntes frøen - i menneskesprogkaldes de nogen gange: politikere.

-Hvorfor gør I ikke noget, sagde frøen til alle dem, den mødte, og som den troede var prinser og prinsesser. -Se dog at komme igang! Verden ser jo ud af helved til!

Så en dag kom frøen til at kigge ned i et vandspejl, hvor den så sig selv.
Og den så, at den overhovedet ikke var en frø, men en sand prins, og at den havde ansvaret for at gøre noget ved sit eget liv og derved ændre verdens tilstand.

Men frøen kunne ikke genkende sig selv, men troede det var endnu en prins og råbte ned til spejlbilledet - Hvad hedder du ? Hvorfor går du ledig, når du kunne være igang med at ændre verden, se så at komme igang. kan du ikke se at det går ad helved til ?

Men netop som den sagde dette faldt den i vandet og vand-spejlet gik i tusind stykker.

Mens den lå og pladskede rundt nede i vandet spurgte den:

-Hvem var du så ? Du lignede et spejlbillede af alt det i verden, der kan gøres bedre.

Og vandet svarede frøen:

-Jeg er dig selv og jeg hedder ABSOLUT ANSVAR og jeg er den , du er, når spejlet knuses og du vågner op til dig selv som del af verden! Alle løsninger på verdens problemer kan du finde i din egen kamp, hvis du har mod til at tage den på dig fordi du ser, den handler om mere end dig selv!

Og nu steg frøen op af vandet som forvandlet og vidste, at hele verden tager sit udspring i hvordan vi håndterer vores egne kampe og om vi tager ansvar for dem. Og fra den dag holdt frøen op med at pege fingre af prinserne og prinsesserne omkring den, fordi den vidste at den selv var en prins.

SLUT
LarsS
 
Indlæg: 39
Tilmeldt: 10. nov 2006 20:11

Indlægaf Birgit Tjalve » 05. dec 2007 11:12

Kære Lars

Jeg må sige for min del, kære Lars, at jeg har ikke tid i mit liv
til at være teoretiker, så derfor, når jeg udtaler mig om noget
på denne side, er det ikke teori, men mere erfaring og oplevelser, der ligger til grund for mine svar og betragtninger.
Jeg har simpelthen ikke tid til at teoretisere over livet, men leve dette
og praktisk såvel som spirituelt leve med i dette.Mit liv er fyldt med oplevelser af positivitetens mirakuløse kraft, og jeg har overskud til at beskæftige mig med det politiske liv i det omfang, jeg selv vælger.
Jeg difinerer selv mine grænser, jeg tager ansvar for, hvad jeg vil beskæftige mig med.

for mig er disse spørgsmål altid højaktuelle, ellers gider jeg simpelt hen ikke skrive om dem.
Borgerløn, er noget vi alle får brug for, når vi oplever, at livet er gået i stå, vi er udbrændte, er fyldt med "skyld og skam" ,som du skriver, så har man brug for retreat, meditation, for at komme videre, så har man brug for at arbejde med tilgivelsesprocesser både i forhold til sig selv og andre. Til at beskæftige sig med terapeutiske metoder en tid, indtil man
er kommet ud over sig selv og sine traumer ikke fylder så meget mere.

Dette har vi oplevet i alt vort virke, da vi i sin tid underviste på daghøjskoler ( nu eksisterer de jo ikke mere) vi oplever det på aftenskoler, i centre, foreninger, på højskoler, som vi har undervist i og stadig underviser på, dette, at menneskeheden i øjeblikket har brug for, at vende selvhad og traumer til kærlighed, således at de kan komme videre med deres liv og få det rigtige perspektiv på dette, så livet bliver levende igen, åbner sig for dem.
Det er den store vending, for virkelig at lade maskerne krakelerer, og blive den vi i virkeligheden er.
Hvis vi ikke kendte til disse processer og hvor vigtige de er på et stadie i livet, ville vi nok ikke have overskud til at beskæftige os med politik.
Først når man ikke selv med alle sine traumatiske problemer, fylder så meget, kan man egentlig se mere klart på livet. Men al den lidelse er samtidig en forudsætning for udvikling af medfølelse, visdom og Fredens lys. Selvfølgelig behøver man ikke at være færdig med disse processer, før man beskæftiger sig med yderverdenen, de kan gå hånd i hånd.
Men ofte har mennesker først over skud, når de begynder, at være gode
til at tage imod, altså modtage næring fra sig selv og omgivelserne. Dette er en proces, som mange bliver tvunget ind i dag p.gr.a. arbejdsløshed, og udbrændthed. Så langt skal man nogengange ud, førend man får andre vinkler på livet. Nogle oplever ikke det er en mulighed for at ændre sig og blive mere kreative, men søger bare at gå i de samme stier som før, men jeg oplever, at universet vil fortælle nogle mennesker, at nu skal de stå af racet, og ændre deres liv, ligesom mennesker, der bliver dødsyge pludselig ændre alt i deres liv, bliver kreative, poetiske, nærværende over for værdier, og pludselig "ser" deres andre muligheder og potentialer. Denne regering har ikke givet menneskene dette pusterum, med deres nedlæggelse af daghøjskoler, af retreatsteder mv.
Men det er ved at dukke op igen, fordi nu må regeringen jo søge nye græsgange, hvor de står på randen af flertallet, de er nød til at arbejde henover midten, så måske bliver der plads for andre holdninger end præstationsracet, den meget maskuline side, den skulle jo gerne komme i ligevægt med den kreative skabende feminine side, som både mænd og kvinder ejer.
kærlig hilsen
Birgit
Birgit Tjalve
Birgit Tjalve
 
Indlæg: 59
Tilmeldt: 06. dec 2006 14:12
Geografisk sted: Søballe

Indlægaf LarsS » 06. dec 2007 17:12

Kære Birgit

Jeg tror på den gode vilje hos alle der vælger at deltage i en debat at de gør det udfra en levende interesse bygget på deres egne livserfaringer .- vores erfaringer kan selvfølgelig ikke være de samme.

Det ville jo heller ikke bringe den forskellighed, som skaber dialog.

Jeg husker da hvor meget det skabte røre i følelser engang jeg var hos jer og talen faldt om borgerpenge og hvorfor vi arbejder. Det var Lars M. der havde holdt et oplæg. Men det er klart at det samme ikke kan ske på internet.

Men da dette hedder debatforum, mente jeg også at det kunne være interessant at forsøge at skabe lidt debat. En debat vil jo altid være et sted hvor meninger brydes og hvor forudsætninger er helt forskellige.

Jeg mener, debat findes alle andre steder i "samfundet", hvorfor så ikke også her ?

kh
Lars S
LarsS
 
Indlæg: 39
Tilmeldt: 10. nov 2006 20:11

Indlægaf Birgit Tjalve » 06. dec 2007 21:12

Kære Lars
Jamen det er jo netop debat, vi to har her og nu.
Men du talte om, at det ikke bare skulle være teoretisk snak.
Derfor mine ord,
Du talte om at skabe et forum for kreativitet.
Jeg er jo helt enig med dig i alt det, du skriver, men jeg vil
blot nævne, at når jeg udtaler mig igennem debatten, kære Lars,
så er det på baggrund af de erfaringer, jeg har med et meget langt og varieret arbejdsliv bag mig. Jeg har jo i mange år arbejdet kunstnerisk både med andre og med mig selv, ved siden af heldagsarbejde både som højskolelærer og skoleleder på en friskole, hvor jeg både har arbejdet med kompetenceudvikling af mit personale kunstnerisk og udstillinger med børn. Jeg ved, hvor meget den kreative del af mennesket betyder for udvikling af intelligens, velafmærke af alle de intelligenser, mennesket besidder, vi kan tale om 7 eller 12 intelligenser.
Ved at tro på mennesker, og give inspiration, giver vi tillid fra os, og mennesker tør da at blive nærværende, at opleve værdier og glæde
sig over skjulte potentialer, der kommer frem i lyset.


jeg er helt enig med dig i alle dine tiltag, men derfor behøver det jo
ikke at være "teoretisk snak", som du selv skriver, når vi udtaler os på debatten, men måske misforstod jeg, hvad du mente.
Det kan måske varme nogle mennesker, at høre om nogle erfaringer, og så kan de selv få idéer til at gøre noget for dem selv, og med det netværk de er i.
Vi prøver ikke bare debat, men også at inspirere.
Det gør du også, så jeg mener vi fører debat du og jeg, og måske
er der nogen, der har glæde af det, eller også er der nogen som ikke
har glæde af den. Men at turde livet, at turde risikere, det er en del
af mit liv, og det er en del af den uddannelse igennem livet jeg har udviklet, bl.a i de arbejdsopgaver jeg har haft som leder og højskolelærer

Jeg er ked af, hvis vi har misforstået hinanden, det plejer vi jo ikke
Kærlig hilsen
Birgit
Birgit Tjalve
Birgit Tjalve
 
Indlæg: 59
Tilmeldt: 06. dec 2006 14:12
Geografisk sted: Søballe

Indlægaf LarsS » 08. dec 2007 11:12

Kære Birgit
ja vi misforstod hinanden. Det med teori var vel mere en manen til mig selv - og til Paal, fordi jeg fornemmede at han som nordmand (undskyld) gerne vil handle tingene ud, hvad jeg har fuld forståelse for.

Jeg er meget nysgerrig efter det du har oplevet gennem tiden, hvor du har kombineret selv-udvikling med lærergerning og om du mener det er noget, som IDAG kan lade sig gøre (at gå den vej, du har gået) eller er det ødelagt af visse måder at indrette samfundet på, hvor mulighederne for at gå nye veje indskrænkes (du nævner selv daghøjskolernes lukning, friskoleloven er også blevet indskrænket etc. )

Står det så slemt til, som man ofte mener ?

Jeg husker selv, da jeg gik på Audonicon, at stedet hverken kunne berettige til SU eller andet, da det ikke kunne anerkendes som seminarium og heller ikke som højskole (ingen overnatningspladser!) Jeg ville ikke have undværet denne tid.

Jeg spørger jo fordi du har helt ret i kreativiteten indeholder nye løsningsmuligheder , for mig at se de eneste, der kan "frelse" vores verden, fordi intellektet ender i undergangsforestillinger og pessimisme.

Og hvis den første politik gennem de sidste år REELT har indskrænket mulighederne for mennesker til at gå kreative veje, så er det jo ensbetydende med at samfundet er ved at blive afviklet.

kh
Lars S
LarsS
 
Indlæg: 39
Tilmeldt: 10. nov 2006 20:11

Indlægaf Birgit Tjalve » 08. dec 2007 18:12

Kære lars
Det er godt vi nu fik opklaret misforståelsen.
Men det er jo netop godt, at afklare sådanne ting gennem denne debat.

Jo, jeg har jo bl.a. været hovedunderviser på Væksthøjskolen, hvor jeg skulle give undervisning i åndsvidenskaben, samt alle mulige emner mellem liv og død og opstandelse.
Her var mennesker i alle aldre, måske var hovedvægten ofte m. 30- 50, 60, med alle mulige aldre i mellem disse tal, også nogengange rigtig mange unge fra midten af 20´erne.
Men via meditation, meditativ maling, terapeutiske metoder, healing, dans, energiøvelser, terapeutiske meditationer m.m. fik de redskaber til at skabe et nyt liv. Jeg blev nogengange kaldt "Jordmoderen" fordi mange af dem oplevede nye potentialer blev født. En sprang ud som kunstner m.m.
Ja, jeg har altid arbejdet med det kunstneriske ved siden af og sammen med mit arbejde, både som lærer for børn som for voksne, og jeg har altid integreret alle fag med
drama, kunstneriske opgaver, bevægelse m.v. musik og sang. gruppeøvelser, og udviklende selvrealiseringsopgaver.
Men dette kunne fylde så meget, at der må jeg stoppe lige nu, håber om nogle år at skrive en bog om mine oplevelser, er blevet opfordret til dette længe.

Jo, den vægt som denne regering har lagt på præstation. Er så forfejlet og ude af trit med, hvad der virkelige gavner mennesket. For "skynd dig langsomt," som også indianerne - den oprindelige kultur - dyrkede, er den form, som udvikler intelligenser hos børn.
Den gør børn nærværende og interesserede, fordi du ser dem, og lytter ind til dem, samarbejder med dem, og betragter dem med respekt og værdighed. Så tør de fordybe sig, kunstnerisk, kreativ og udviklende og forvandlende. du er selv optaget af en spændende sag, og det smitter af på børnene, fordi du ikke fokusere på fejl og mangler, men på overfleden og glæden ved at skabe. Børn bliver meget nemmere at lære noget nyt,
når du tager dit udgangspunkt i barnets egne evner og fantasi, ser hvad det kan, derfra stimulerer dem videre, i stedet for at fortælle dem alt det, de ikke kan, så kommer de bort fra deres egen sjæl og solen skinner ikke mere af glæde i dem. De føler mindreværd, konkurrencementalitet. Ja, det er virkelig uhyggeligt at tænke på, hvad denne intellektuelle undervisning kan føre med sig. Børn må have love til bruge sin vilje, følelser og tanker i den rækkefølge de modnes, og skal ikke paces frem, så de slet ikke kan mærke sig selv.
Men på den måde, som jeg foretrækker, bliver børnene til stadighed interesserede elever, som aldrig keder sig.
Jeg kunne godt blive ved. Jeg behøver ikke at fortælle, at jeg har set konsekvensen af begge metoder, derfor udtaler jeg mig på denne måde.

Der er ikke stor forskel på voksne. Her hjælper meditative metoder helt fantastisk, det er det, jeg udøver på mine kurser i forbindelse med maling, healing, foredrag m.v. undervisning også.

Jeg har mine kurser på Audonicon, mange af dem, og indtil 7-8 elever kan få 2-sengsværelser. De har mulighed for at rede op til mange flere, og de er i gang med mange forbedringer, hvad dette angår.
Audonicon er jo et stort prægtigt sted. Hvor vi de sidste 7 år har haft mange gode kurser, landsmøder, kongresser m.v.
Men i 1980, hvor jeg gik på Audonicon, havde de kun en stor sal på en nabo-gård, og så havde de lokaler i nogle bygninger. Men nu er stedet jo nærmest et slot, i forhold til dette.
Eskild og jeg holder kurser stadigvæk på nogle højskoler, og holder foredrag rundt om i landet.
Til sommer har vi et ugekursus på Brenderup højskole i uge 29.
Det havde vi også sidste år, og det var rigtigt dejligt.



Kærlig hilsen
fra Birgit
Birgit Tjalve
Birgit Tjalve
 
Indlæg: 59
Tilmeldt: 06. dec 2006 14:12
Geografisk sted: Søballe

Indlægaf bdt » 11. dec 2007 15:12

Kære LarsS

et rigtigt godt debatoplæg, tak for det.

Jeg tror at vejen til borgerløn er en bro hvor mange dogmer og myter skal revideres. Jeg føler intuitivt at målet borgerløn er rigtigt, men argumenterne, de rationelle ikke er klare.

Det første spørgsmål "Hvordan skal vi motivere vores indsats i fremtiden, hvis ikke det primært skal være lønnen der motiverer ? "
sætter et nyt spøgsmål

-Hvilken indsats skal vi motivere os til ?

Et af de latterlige dogmer i bla. Danmark er, at vi skal have økonomisk vækst (forskelligt fra menneskelig vækst) der i bund og grund udspringer af geocentreret nationalistisk egoisme. Dels fordi vækstdogmet glorificerer udbytningen af andre nationer. F.eks. vil nationen Danmark tilrane sig andre nationer for deres dyrt investerede uddannelse i højt uddannede mennesker. Og dels fordi man ønsker at besidde flest mulige naturressourcer, f.eks. evt. olie på nordpolen.
Disse nationalegoistiske interesser forsøger man så at få ind i større magtkoncentration som EU, der arbejdes der for at EU kan få større indflydelse på Europæiske egoistiske interesser. Vi ved vist allesammen hvor sørgeligt EU rammer fattige lande, ved at spænde ben for at de kan producerede deres egne basale fornødenheder. Det foregår ved at EU med støttemidler sælger fødevarer i fattige lande så billigt, at det ikke kan betale sig for lokalbefolkningen at producere dem selv. EU har erkendt dette problem, men det er vist også alt, der er vist ikke sket noget tiltag for at stoppe det.
Man taler for at udbygge EU's magt for at give modvægt til USA, er det en magtudøvelse der er værd at efterligne? Eller nærer EU virkelig en naiv tro på, at de kan forvalte stormagtsautoriteten bedre?

Dette national-egoistiske monster tegner et billede af, at der er brug for kontrol med arbejdsindsatsen og hvad bedre middel end løn findes der til at tvinge mennesker til økonomisk vækst.

Lad mig vende tilbage til motivationen og fortælle en lille historie om en far der fandt de rigtige prioriteter i livet. Det er en familie der bor i det pæne parcelkvarter, med græsset nydeligt afkortet til at plænen tager sig ud som sådan nogen nu skal. En solbeskinnet dag spillede far og den 8 årige søn fodbold på græsplænen. Sønnen lavede et gevaldigt spark i plænen foran bolden så der røg en stor tot græs og jord i luften. Det gav øjeblikkeligt en automatisk hov-hov reprimande, løftet pegefinger og sænkede bryn til sønnen - plænen må ikke maltrakteres. Dér stod det pludseligt lysende klart for denne fader - jeg gror børn - ikke græsplæner!

Det er min opfattelse, at den indsats vi skal motivere til er menneskelig vækst, alt andet er fuldstændig ligegyldigt.

Så vi kan spørge os selv, dyrker vi fabrikker eller dyrker vi mennesker, er prioriteten økonomisk vækst eller menneskelig vækst?

Menneskelig vækst kan ikke udvikles ved tvang, kun gennem inspiration. På samme måde som der aldrig heller er kommet noget frugtbart ud af at tvinge mennesker til en bestemt religiøs overbevisning.

Så kan man sætte spørgsmålet igen i en omskrevet form
- Hvordan skal vi motivere menneskelig vækst i fremtiden, hvis ikke det primært skal være lønnen der motiverer ?

og så kommer spørgsmålet til at lyde latterlig, gør det ikke?

Det bliver nærmest ligeså absurd som da Hitler spurgte folket - "Vil folket have brød eller kanoner?"
Men husk at svaret var kanoner!
Benny Dyhr Thomsen
http://our-site.dk
bdt
Site Admin
 
Indlæg: 51
Tilmeldt: 18. aug 2006 21:08
Geografisk sted: Herning

Indlægaf LarsS » 12. dec 2007 14:12

Kære Birgit

Du skriver spændende
Jo, den vægt som denne regering har lagt på præstation. Er så forfejlet og ude af trit med, hvad der virkelige gavner mennesket. For "skynd dig langsomt," som også indianerne - den oprindelige kultur - dyrkede, er den form, som udvikler intelligenser hos børn.

Nu ved jeg i hvert fald at du holder kurser på Audonicon, så mon ikke engang min vej vil falde der forbi ? Jeg kommenterer videre på dit i kommentaren til Bennys indlæg.

Kære Benny

jeg synes det er spændende den vinkel du har, nemlig omkring vækst.

Det passer jo også godt med Birgits indlæg - Væksthøjskole handler OGSÅ om vækst, men om en anden slags vækst end den kvantitative.

Det du siger implicit er at i virkeligheden handler om en definition af hvad et MENNESKE er, for den indre vækst kommer jo ikke hvis vi ikke er opmærksom på at den er mulig. Hvis vi bliver opmærksom på det menneskelige i os, så kommer motivationen til at virke sammen med andre mennesker (arbejde) af sig selv.

For nu sammenfattende at kommentere jeres indlæg, så vil jeg blive i havesproget. Haveejere vil vide at der findes noget, der hedder VÆKSTRØR, som man kan sætte udenom unge træer for at beskytte dem mod vejr og vind, evt visse skadedyr. Det er sådan nogen plastik nogen.

Problemet med VÆKSTRØR er at træernes stammer vokser meget hurtigt og blir meget tynde og lange og derfor ikke så egnede til at modstå vejr og vind, når man tager vækstrøret af. Derfor er det både af det onde og af det gode, at man forsyner træer med vækstrør, fordi man ofte bliver nødt til at skære dem ned bagefter.

Faktisk er det, vi gør når vi fremskynder børns intellektuelle evner før tiden, sådan som Birgit fremstiller det, at forsyne dem med VÆKSTRØR.

Resultatet er at de får lange "stammer", men mister roden i det virkelige og kommer til at flagre for vinden (for den første den bedste fristelse udefra i form af diverse "samfundstilbud").

På den baggrund kan det være lidt uhyggeligt, når du Benny afslutter med at erindre os om Hitler tiden, hvor store dele af en befolkning reelt valgte forkert.

Lad os håbe at opøvningen i menneskelighed i vor tid bliver så udbredt, at et flertal ikke vil ende med at vælge friheden (som jo er forbundet med oplevelsen af ens skabende evner) fra.

kh
LarsS
LarsS
 
Indlæg: 39
Tilmeldt: 10. nov 2006 20:11

Indlægaf Birgit Tjalve » 24. jan 2008 14:01

Kære lars

Det er lidt længe siden, jeg sidst var på, fordi jeg har haft meget at se til, og dels har været ude at rejse. Men jeg kiggede lige igen på debatten og følte trang til nogle ord. Jeg synes det er vigtigt, det vi er nået frem til, nemlig skelneevnen.
Men derudover er det vigtigt for mig at tale om "næringen" til mennesket.
Det jeg har nævnt i mine forrige indlæg, handler om menneskets evne til at nære sig selv og andre. Her har jeg brugt ordet kreativitet, som en, for mig, meget nærende foreteelse for mennesket. Det er, at udvikle balance imellem polerne i mennesket, den feminine og maskuline, men det er også en mulighed for at udvikle større glæde, fryd og kærlighed.
Næringen er overflod, er at opleve, er at være i nuet.
Glæden er meditation, vision og glad forventning om livet og ens skæbne, at have tillid til sin egen skæbne. På vejen til et mere intuitivt liv, må vi kende glæden. Igennem meditativ fordybelse, selvforglemmelse i dette, kan man nå "Broen", der fører en sikkert over på den anden side til ens
højere kilde, som konstant kan forny en, heale og oplade en. Til børnene handler det om Glæde og Kundskab.
Glæden skal i fokus på alle måder i vort samfund, glæden er i familie med visdommen i livet. Denne dybe glæde, hvor man eet med sig selv og sit højere selv. Meditationen hjælper én på denne vej til at koordinere ens følelser, tanker og handlinger.
Det var det jeg ville sige. Glæden er det, jeg har oplevet som næringen i mit arbejde med børn og voksne, glæde igennem kreativitet, fordybelse meditativ tanke og følelse, naturen, planterne og dyrene.
Hvis glæden opleves som befordrende og forvandlende i ens liv, bliver man bevæget fremad i sit liv, oplevet nuet, freden og det evige nu.
Men hvad så med dem, som lider?? Jo da skal man spørge ind til, hvad der kan give dem glæde i livet. Hvis regeringen var mere optaget af dette end alle deres stramninger, vil hele landet blomstre på en ny måde.
I øjeblikket er det "mangeltænkningen" der virker, og den virker jo så der bliver "mangel". tænker vi i glæde og overflod ville dette komme.
Det er er min erfaring igennem et langt liv. Vi bliver, hvad vi fokusere på.
Hvis alle mennesker i Danmark ville give slip på mangeltænkningen og i stedet øve civil ulydelighed, og tænke i glæde, næring m.m. så ville mange af vores store problemer forvandles til visdom og forståelse.
Kærlig hilsen
Birgit
Birgit Tjalve
Birgit Tjalve
 
Indlæg: 59
Tilmeldt: 06. dec 2006 14:12
Geografisk sted: Søballe

Indlægaf LarsS » 09. mar 2008 19:03

Käre Birgit
Tak for dit positive indläg. Jeg kom til at tänke, da jeg gik med det i mig, at dette at skabe gläde i sig selv som du antyder også indebärer evnen til fordybelse, og det föler jeg er én af de vigtigste ting, som skal fremelskes i fremtidens samfund - at vi lärer börn at väre kreative, også at kunne kede sig, at dagdrömme - for dagdrömme er kilden til al skabende virksomhed. At kunne väre alene er forudsätningen for at turde drömme.

Det er så rart at vide, at vi i Skanderborg har så stärk en impuls, först Holger Mellerups Audonicon, som virkelig har sendt mange mennesker ud i verden - og senere Visionspartiet, som også er udgået fra Skanderborg!

Jeg kan ikke lade väre med at tänke om "Skanderborg" har en särlig opgave som "skanse" for Danmark - og med fare for at blive höjstemt sende den teori ud i verden, hvilken betydning de forskellige steder har i DK for vor åndelige mission i verden (selv om det er et andet emne)

kh
LarsS
LarsS
 
Indlæg: 39
Tilmeldt: 10. nov 2006 20:11


Tilbage til Politik

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst

cron