Samtaler med Gud

Samtaler med Gud

Indlægaf Garlin » 04. jul 2009 17:07

Neale Donald Walsch har gennem de sidste 10 - 15 år udgivet en snart lang række bøger på baggrund af angivelige samtaler direkte med Gud.

Nu er det (af flere grunde) nok ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at udlægge sit livs- eller verdenssyn i et politisk parti og ”skilte med” at man gør det på baggrund af hvad Gud har sagt eller skrevet i en bog. Jeg går ud fra jeg ikke behøver forklare hvorfor jeg mener det.

Ikke desto mindre er det man finder i de bøger noget af det mest geniale jeg nogensinde har læst af spirituel litteratur. Måske opfatter jeg det sådan fordi meget af det jeg læser i de bøger bekræfter mig i tanker jeg selv har gjort mig i årevis om samfundets og verdens problemer, deres årsager, og hvordan problemerne kunne løses.

Jeg måtte sige til mig selv: Det kunne se ud til jeg selv er blevet inspireret fra samme kilde gennem mange år. Og det er jo interessant, for hvor mange er vi egentlig der så i givet fald er blevet det?

Jeg er ved at gå ud af mit eget skind af begejstring over mange af de sandheder der findes i de ”guddommelige samtaler”. Derfor finder jeg det naturligt at opfordre jer andre til at læse dem, så vi kan få en debat om, hvilke af disse løsningsmodeller der kommer frem i disse bøger vi kan bruge i vort eget parti.

Jeg har været så uartig at skanne et par kapitler af ”De Nye Åbenbaringer” så I andre kan se, hvorledes denne kommunikation foregår. God fornøjelse!



’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’

Indledning

Der er problemer i verden. Større problemer end nogensinde før.

Denne bog giver en forklaring på den krise, vi står over for, som ikke alene kaster lys over krisen, men gør det klart, hvad løsningen er.

Her er en usædvanlig indsigt i, hvad der i virkeligheden sker med os lige nu på denne klode, hvorfor vi er kommet på afveje, og hvordan vi kan komme tilbage til den vej, vi siger vi ønsker at tage.

Vi kan se bort fra det, der sker — den pludselige og eksplosionsagtige opløsning af livet, som vi kender det — lige til det punkt, hvor det, at vi virkelig har store problemer, viser sig for os på en måde, vi ikke kan komme uden om.

Det er, hvad der sker lige nu. Vi er konfronteret med begivenheder og omstændigheder, som vi ikke kan komme uden om.
Det betyder ikke, at tiden er inde til at fortvivle. At fortvivle er faktisk det sidste, tiden er til. Det, der har skabt problemet, er fortvivlelse. Løsningen er ikke at fortvivle yderligere. Nej, tiden er ikke inde til at opgive håbet, men til at udbedre situationen.

Mens vi forsøger at udbedre den skade, vi gør, opfordres vi til at undersøge spørgsmålet om hvorfor vi gør det. Hvad har ført os ud i så dyb en fortvivlelse, at den får os til at begynde at ødelægge os selv? Det er det afgørende spørgsmål, som denne bog beskæftiger sig med.

Det er et spørgsmål, som mange mennesker ikke har lyst til at stille. Svarene er i for høj grad en trussel mod selve vores livsstil — og der er tilsyneladende mange mennesker, som hellere vil ødelægge deres livsstil end forandre den. De vil hellere se enden på deres liv end se det ændret.
Dette er en bog, der vil ændre livet. Den indeholder nye åbenbaringer. Den giver os redskaberne til at trække os selv ud af fortvivlelsen og hæve hele menneskeheden op til et nyt erfaringsplan, til en ny selvforståelse, til et nyt udtryk for dens mest storslåede vision.

Denne bog blev givet os, blev sendt til os netop nu for at hjælpe. Den fremlægger sin åbenbaring i form af en samtale med Gud. Det er ikke nødvendigt at tro på, at denne samtale faktisk fandt sted for at få glæde af den. Du behøver kun at være villig til at følge samtalen, overveje indholdet af den, udforske mulighederne for at anvende dette i dit liv og iagttage resultaterne.

Menneskeheden har nået det tidspunkt, hvor den må vælge. Valgmulighederne føres frem foran os af begivenhedernes strøm — og af det, der skaber dem. Vi kan enten gå frem og langt om længe sammen bygge en ny verden baseret på fred og harmoni og nye overbevisninger om Gud og livet, eller vi kan gå tilbage hver for sig og genskabe den game verden baseret på stridigheder og uoverensstemmelser og gamle overbevisninger om Gud og livet.
Hvor længe vi kan holde os gående, hvis vi fortsætter med at vælge de gamle måder, kan man kun gisne om. Men i sidste ende vil vores civilisation — såfremt vores nuværende mønster ikke ændrer sig dramatisk — simpelthen bryde sammen. Og alt, hvad jeg ser, siger mig, at der kun er år — ikke århundreder, ikke årtier, men år — mellem os og dette punkt.

For dem, der er rede til at tage nye overbevisninger til sig (eller bare overveje dem), bliver spørgsmålet: Hvad består de i? Og hvilke resultater fører de til? Jeg tror, at disse nye åbenbaringer er givet os som mulige og effektive svar på disse spørgsmål.
Denne samtale med Gud begyndte med et enkelt ydmygt menneskes bøn til Gud, sådan som han forstår ham, og på den måde, der fungerer bedst for ham. Jeg bad Gud om at afsløre for os, hvad vi har brug for at vide nu, hvis vi gerne vil være med til at ændre den selvdestruktive kurs, menneskeheden er på.
Nu ser det måske ud til, at Gud, som jeg forstår ham, ikke er den samme Gud, som du tror på, men jeg er ikke desto mindre overbevist om, at det er den samme Gud. Og jeg tror på, at ethvert menneske, der henvender sig oprigtigt, dybfølt og af et rent hjerte til denne samme Gud, får svar af Gud.
Denne bog er Guds svar. Jeg tror, det kan frelse verden.

Kapitel 1

Gud, jeg beder dig, vær til stede. Vi har brug for hjælp.

Jeg er her.

Vi har brug for hjælp.

Det ved jeg.

Lige på stedet.

Jeg er med.

Verden er på randen af en katastrofe. Og jeg taler ikke om en naturkatastrofe; jeg taler om menneskeskabte ulykker.

Det ved jeg. Og du har ret.

Jeg mener, mennesker har haft uoverensstemmelser før, også af mere alvorlig art, men nu kan vores splittelse og uenighed ikke alene føre til krige — men til enden på civilisationen, som vi kender den.

Det er korrekt. Du har vurderet situationen korrekt. I forstår problemets alvor. I forstår simpelthen ikke problemets natur. I ved ikke, hvad der forårsager det. Derfor bliver I ved med at forsøge at løse det på alle mulige andre planer end det plan, det befinder sig på.

Og det er?

Det plan, der vedrører troen.

Det problem, verden står overfor i dag, er et åndeligt problem.

Jeres ideer om det spirituelle er ved at slå jer ihjel. I bliver ved med at forsøge at løse verdens problem, som om det var et politisk problem, eller et økonomisk problem, eller endog et militært problem, og det er ikke nogen af delene. Det er et spirituelt problem. Og det er tilsyneladende det ene problem, som mennesker ikke ved, hvordan de skal løse.


Så hjælp os.

Det gør jeg.

Hvordan?

På mange måder.

Nævn en.

Denne bog.

Vil denne bog hjælpe os?

Det kan den.

Hvad skal vi gøre?

Læse den.

Og derefter?

Lytte til den.

Det siger de alle sammen. ”Du finder det hele i bogen,” siger de. ”Læs den og lyt til den. Det er det eneste, du behøver at gøre.” Problemet er, at de alle sammen kommer med forskellige bøger.

Det ved jeg godt.

Og alle bøgerne siger noget forskelligt.

Det ved jeg godt.

Så nu burde vi ”læse denne bog og lytte til den”?

Det er ikke et spørgsmål om, hvad I burde. Det er et spørgsmål om, hvad I kan gøre, hvis I vælger at gøre det. Det er en opfordring, ikke et krav.

Hvorfor skulle vi få lyst til at læse denne bog, når de rettroende allerede har fortalt os, at alle svarene findes i de andre bøger — de bøger, de siger, vi skal lytte til?

Fordi I ikke har hørt efter.

Jo, vi har. Det tror vi, vi har.

Det er derfor, I har brug for hjælp nu. I tror, I har gjort det, men det har I ikke. I bliver ved med at sige, at jeres hellige bog (jeres kulturer har mange forskellige) er det, der har givet jer ret til at behandle hinanden sådan, som I gør. Det kan I kun sige, fordi I ikke virkelig har lyttet til det
sande budskab i disse bøger. I har læst dem, men I har ikke virkelig hørt efter.


Men det har vi. Vi gør det, de siger vi burde gøre.

Nej. I gør det, I siger at de siger, I burde gøre!

Hvad vil det sige?

Det vil sige, at det grundlæggende budskab i alle de hellige skrifter er det samme. Forskellen ligger i de måder, menneskene har fortolket dem på. Der er intet ”forkert” i forskellige fortolkninger. Men det, der ikke gavner jer, er uoverensstemmelser på grund af disse forskelligheder, at I beskylder hinanden for at tage fejl på grund af disse forskelligheder og slår hinanden ihjel som resultat af disse forskelligheder. Det gør I nu. Og det har I gjort en rum tid.
Ikke engang inden for de enkelte grupper, og slet ikke grupperne imellem, kan I enes om, hvad der står i en bestemt bog, og I bruger disse meningsforskelle til at retfærdiggøre jeres myrderier.

I strides indbyrdes om, hvad Koranen siger, og hvad dens ord betyder. I strides indbyrdes om, hvad Bibelen siger, og hvad dens ord betyder. I strides indbyrdes om, hvad Vedaerne siger, hvad Bhagavad-Gita siger, hvad Lun-yü siger, hvad de kanoniske Pali-tekster siger, hvad Tao te King siger, hvad Talmud siger, hvad Hadith siger, hvad Mormons bog siger…..

Og hvad med Upanishaderne, I Ching, Adi Granth, Mahabharata, Yoga Sutras, Mathnawi, Kojiki?


Godt, vi er med.

Nej, det er I rent faktisk ikke. Og det er pointen. Pointen er, at der findes mange hellige skrifter og bøger, og I opfører jer, som om der kun findes én.
Det er jeres hellige skrift, som er virkelig helligt. Hele resten er i bedste fald dårlige erstatninger og i værste fald blasfemi. Ikke alene findes der kun ét hellig skrift, der er også kun én måde at fortolke dette skrift på: jeres måde.

Det er denne åndelige arrogance, der har voldt jer som art den største sorg. I har lidt mere — og været årsag til flere lidelser for andre mennesker — på grund af jeres ideer om Gud end på grund af jeres ideer om nogen som helst anden del af den menneskelige erfaring. I har forvandlet kilden til jeres største glæde til en kilde til den største smerte.


Det er vanvid. Hvorfor har vi det? Hvorfor har vi gjort det?

Fordi der er én ting, som mennesker tilsyneladende er villige til at opgive alt for. De vil opgive kærlighed, de vil opgive fred, de vil opgive deres helbred, harmoni og lykke, de vil opgive tryghed, sikkerhed og ligefrem deres sunde fornuft for denne ene ting.

Hvad?

At få ret.

I er villige til at opgive alt, hvad I nogensinde har kæmpet for, alt hvad I nogensinde har ønsket jer, alt hvad I nogensinde har skabt for at få ”ret”. I er faktisk villige til at opgive selve livet.


Men er det ikke, som det skal være? Jeg mener, man er nødt til at forsvare noget her i livet. Og Guds ord ER det rigtige!

Hvilken Gud?

Hvilken Gud?

Ja, hvilken Gud? Adonai? Allah? Elohim? Gud? Hari? Jehova? Krishna? Herren? Rama? Vishnu? Jahve?

Den Gud, hvis ord er forkyndt os klart af mesteren og profeterne.

Hvilken mester og hvilke profeter?

Hvilken mester, hvilke profeter?

Ja. Adam? Noah? Abraham? Moses? Confucius? Siddharta Gautama? Jesus? Patanjali? Muhammed? Baha’u’llah? Jalal al-Din Rumi? Martin Luther? Joseph Smith? Paramahansa Yogananda?

Du ligestiller da ikke alle dem med hinanden?

Hvorfor ikke? Er den ene større end den anden?

Helt sikkert!

Hvem af dem?

Ham, jeg tror på!

Præcis. Nu er du ved at fatte pointen.

Så hvad vil du have, jeg skal gøre, opgive det, jeg tror på?

Jeg ”vil ikke have” dig til at gøre noget som helst. Spørgsmålet er, hvad du vil have dig selv til at gøre?

Jeg vil gerne finde en måde at komme forbi alle de problematiske trosforestillinger, mennesker bekender sig til.

Der er en måde.

Og det er?

Transcender dem.

Hvad vil det sige?

At transcendere betyder at sætte sig ud over, gå forbi. Det betyder ikke, at man helt afviser noget eller ødelægger det helt og aldeles.
Man er ikke nødt til at ødelægge noget for at sætte sig ud over det. Der ville for eksempel ikke være nogen idé i at ødelægge dine gamle trosforestillinger, fordi der er for meget i dem, du gerne vil bevare.

At ”transcendere” betyder ikke, at man altid er ”anderledes end”, det betyder, at man altid er ”større end”. Dine nye, mere omfattende trosforestillinger bevarer utvivlsomt noget fra de gamle — den del af din gamle tro, du oplever, fungerer for dig stadigvæk — og på den måde bliver det en kombination af det nye og det gamle, ikke en total afvisning af det gamle. Kan du se forskellen?


Det tror jeg nok.

Godt. Så kan du droppe modstanden.

Grunden til, at mennesker har klynget sig så stædigt til deres gamle tro, er, at de ikke har lyst til at vise mangel på respekt for denne tro ved at forkaste den helt og aldeles. De tror, at de har et valg, der hedder: afvise det gamle eller acceptere det gamle fuldkomment. Men det er ikke det eneste valg, de har. De kan gå det gamle igennem og se, hvilke dele af det, der ikke længere fungerer. De kan udvide det gamle for at få dele af det til at fungere bedre. De kan føje noget til det gamle og forny dele af det gamle system af trosforestillinger.

Hvis I helt skulle afvise jeres nuværende trosforestillinger, ville det så tvivl om så stor en del af det, I har lært, så meget af det, I har forstået, så meget af det, der er gjort — og så meget af det, der har været godt. Det ville få alt for store dele af verden til at føles ”forkert”. Det ville gøre forfædrene ”forkerte”, det ville gøre hele samlinger af hellige skrifter ”forkerte”, det ville gøre nutidige måder at leve på ”forkerte”. Mennesker ville blive nødt til at indrømme, at alle de åndelige sider af den menneskelige erfaring har været en fejltagelse, en misforståelse.

Det er mere, end de fleste kan gå med til. Det er mere, end de burde gå med til, for det er ikke sandt.

I er faktisk ikke nødt til at indrømme, at I havde ”uret” i noget som helst, for sådan var det ikke. I havde simpelthen ikke den fulde forståelse. I havde brug for flere oplysninger.

At transcendere aktuelle trosforestillinger er ikke direkte at forkaste dem; det er at ”føje noget til” dem.

Nu, hvor I har flere oplysninger, I kan føje til det, I tror på i øjeblikket, kan I udvide jeres overbevisninger — ikke afvise dem totalt, udvide dem — og lade livet gå videre på en ny måde. En måde, der fungerer.


Men jeg har ikke flere oplysninger.

Jo, du har.

Har jeg det?

Du har denne bog.


Kapitel 2

Lad mig se, om jeg forstår. Siger du, at denne bog er på linje med Toraen, hele Bibelen, Bhagavad-Gita?

Det sagde jeg ikke. Men nu du siger det, blev disse bøger ikke også skrevet af dødelige vejledt af guddommelig åbenbaring?

Øh, jo, men du vil da vel ikke sidestille disse ord med Confucius’ ord, med Buddhas lære, Muhammeds åbenbaringer?

Atter siger jeg ... de var blot mennesker, var de ikke?

Jeg vil ikke sige, at de ”blot” var mennesker. De var nogle ganske særlige mennesker. Mennesker, der forstod nogle umådelige sandheder. Mennesker, som var stærkt inspirerede.

Også du kan forstå umådelige sandheder. Også du kan være stærkt inspireret. Tror du disse oplevelser er forbeholdt de få? Jeg siger dig, de er beregnet for de mange. Guddommelig inspiration er alle menneskers fødselsret. I er alle noget ganske særligt. I ved det bare ikke. I tror ikke på det.

Hvorfor ikke?

Fordi jeres religioner har fortalt jer, at I ikke er det. De har fortalt jer, at I er syndere, at I er uværdige, at kun ganske få blandt jer har opnået en værdighed, som tillader jer at blive inspireret direkte af Gud — og at alle disse mennesker er døde.

De har overbevist jer om, at ingen nulevende har mulighed for at opnå denne værdighed, og at det ikke er muligt, at nogen bog skrevet i dag kan indeholde hellige sandheder eller Guds ord.


Hvorfor har de gjort det? Hvorfor har de sagt det til os?

Alt andet ville være at åbne for den mulighed, at en anden mester, en anden profet, en anden budbringer fra Gud kunne komme forbi med nye åbenbaringer og bibringe jer en ny forståelse — og det er noget, som de allerede etablerede og organiserede religioner ikke kunne tolerere. Og selv om jeres verdens religioner måske ikke kan blive enige om, hvilken bog der indeholder den bedste sandhed og den dybeste visdom og Guds sande ord, så er der én ting, de kan blive enige om.

Hvad er det?

Lige meget hvilken bog, det er, så er den gammel. Helt sikkert. Det er en gammel bog. Det kunne ikke være en ny bog. Det kunne ikke være en bog skrevet i dag. Gud holdt op med at åbenbare sig direkte for længe siden, det er jeres religioner enige om. Kun gamle hellige bøger kan indeholde guddommelig åbenbaring.

De fleste mennesker kan acceptere, at Guds store sandheder er kommet til mennesker gennem mennesker. De kan simpelthen ikke acceptere, at dette kunne gælde for mennesker, der lever i dag.

Sådan tænker I. Sådan har I skruet det sammen. Hvis det er gammelt, er det værdigt; hvis det er nyt, er det uværdigt.
Hvis det er gammelt, er det sandt; hvis det er nyt, er det usandt.
Hvis det er gammelt, er det rigtigt; hvis det er nyt, er det forkert.
Hvis det er gammelt, er det godt; hvis det er nyt, er det dårligt.
Det er denne løjerlige tankegang, der gør fremskridtet på jeres klode så vanskeligt og evolutionen så tidskrævende.

Hvad der yderligere gør det hele indviklet er, at sådan som I har fået denne tankegang skruet sammen, gælder den kun for ting — det vil sige døde genstande — og for ideer. Ironisk nok har I vendt op og ned på det, når det gælder mennesker.
Hvis det er nyt, er det værdigt; hvis det er gammelt, er det uværdigt.
På den måde afviser jeres samfund nogle af de mest strålende nye ideer og nogle af de viseste mennesker. Spørg Hermann Kümmell.


Hermann Kümmel?

En læge i Hamburg i slutningen af 1800-tallet, som havde de største problemer med at overbevise andre læger om, at det var en god idé at vaske hænder, før de skulle operere.

Ideen om at ”vaske hænder” blev uden videre afvist af ”dem, der vidste bedre”, og Kümmell blev til grin og på det nærmeste drevet bort fra sin elskede lægegerning, blot fordi han antydede, at dette kunne redde liv.

Denne tendens hos mennesker til stædigt at klynge sig til fortiden, til at afvise fornyelse eller nytænkning, indtil de langt om længe bliver tvunget ud i det af beviser, der er beskæmmende tungtvejende, har sinket jeres evolutionsproces i årtusinder.


Men nu ser det ud til, at vi ikke længere har råd til at trække denne proces i langdrag. Nu føles det, som om tiden er af afgørende betydning. Vi er nået til en korsvej.

Ja. Nu står I over for en ny og overraskende fare — en fare, der truer hele jeres art. En trussel mod selve jeres overlevelse, som fremkommer gennem en kombination af ideologisk splittelse og teknologisk fremskridt, som giver jer mulighed for at prøve at bilægge jeres uenighed med menneskelige redskaber til ødelæggelse ulig noget, I hidtil måtte have drømt om i jeres værste mareridt.

Min Gud, hvad kan vi gøre?

Der er fem ting, I kan vælge at gøre nu, hvis det, I ønsker, er at ændre jeres verden og den selvdestruktive retning, den bevæger sig i.

1. I kan vælge at indrømme, at nogle af jeres gamle overbevisninger om Gud og livet ikke længere fungerer.

2. I kan vælge at indrømme, at der er noget ved Gud og ved livet, I ikke forstår, og at denne forståelse kunne ændre alt.

3. I kan vælge at være villige til at skabe en ny forståelse for Gud og livet, en forståelse, der kunne frembringe en ny livsstil på jeres klode.

4. I kan vælge at være modige nok til at udforske og undersøge denne nye forståelse, og, hvis den er i overensstemmelse med jeres indre sandhed og viden, at udvide jeres trosforestillinger til at omfatte den.

5. I kan vælge at leve jeres liv som udtryk for jeres højeste og mest storslåede overbevisninger i stedet for som en benægtelse af dem.
Det er de fem skridt mod fred, og hvis I tager dem, kan I ændre alt på jeres klode.


Hvorfor lægge så meget vægt på Gud og vores tro? Hvorfor fortæller du os ikke, at vi skal ændre vore verdensomspændende politiske og økonomiske systemer? Hvorfor fortæller du os ikke, at vi skal ændre vore love og standse volden og deles om ressourcerne og holde op med vores diskrimination og sætte en stopper for undertrykkelsen og fordele vores overflod og gøre en ende på krig og leve i fred?

Fordi det alt sammen er ændringer i adfærd.

Men er det ikke lige præcis vores adfærd, vi er nødt til at ændre øjeblikkeligt?

Jo. Hvis I beslutter, at det, I ønsker nu, er en verden, hvor man lever i fred og harmoni, så er svaret ja.

Godt, der fik du mig. Jeg forstår det ikke. Hvorfor taler du om overbevisninger, når det, vi er nødt til at ændre, er vores adfærd?

Fordi tro skaber adfærdsformerne.
"Still a man hears what he wants to hear
and disregards the rest."

Kim Garlin
Garlin
 
Indlæg: 32
Tilmeldt: 05. maj 2009 09:05
Geografisk sted: Nakskov

Tilbage til Livsfilosofi

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst

cron