Fortidens og nutidens slaveri

Fortidens og nutidens slaveri

Indlægaf LarsS » 27. feb 2010 14:02

I gamle dage blev kroppen solgt på markeder, hvor folk kom og undersøgte emnerne for slaveri og bød på det, det opfattede var deres evne til at arbejde.

Nutildags sælger vi vores TID på et marked for køb og salg af arbejde.

Men arbejde er ikke noget, vi kan sælge ("tid er penge"), selv om vi har vænnet os til at betragte TIDEN, som noget vi behandler dårligt, fordriver, ja endda slår ihjel!

Den opdagelse, at ENHVER ER SIN EGEN TID, er konsekvensen af, at flere og flere mennesker bliver energi-bevidste, altså bevidste om livskraften - eller plantekraften i verden - der ikke er andet end den dimension, der hænger sammen med tiden.

I fremtiden vil Kristus også forandre arbejdslivet, i og med, at vi erkender at "tid er ånd", altså en kapital, som Joseph Beuys siger, der hænger sammen med os selv som åndelige og arbejdende væsener.

Så vil det blive LIGE SÅ barbarisk at sælge sit livskraftslegeme (også kaldet æterlegeme) på et marked for køb og salg af arbejde (arbejdsmarked), som det i det nittende århundrede blev at sælge KROPPEN i det fysiske slaveri.

kh
Lars S.
LarsS
 
Indlæg: 39
Tilmeldt: 10. nov 2006 20:11

Re: Fortidens og nutidens slaveri

Indlægaf LarsS » 27. feb 2010 14:02

Jeg blev bedt om at sætte ovenstående ind her i debatten. Siden jeg skrev det i september sidste år har jeg tænkt meget over mange ting i den forbindelse. Nogen spørgsmål, som jeg selv har stillet mig - og som måske også lå i nogen af de kommentarer andre kom med (bl.a. Jørg B.- citat (håber det er okay at citere det):

"Denne slaveriopfattelse, kære Lars, (som jeg i øvrigt har samme opfattelse
af som du) gælder jo ikke kun dette område (lønarbejde pga etablerede
monetære systemer), men gælder også det offentliges opfattelse af de
personer, der ikke er i det offentlige system, og militæret. Og især i
militæret går det jo så langt, at dit liv har "ingen værdi" set i forhold
til de opgaver, militæret skal gennemføre - dvs. den indeholder også
elementet "én skal ofre sit liv fordi den overordnede ønsker det".

Ikke mindst derfor er det monetære system bare for dårligt, og argumenterne
for en borgerløn styrkes med denne opfattelse.

Emnet er langtfra færdig debatteret."

Dette er jeg enig i, og også at det ikke er færdigdebatteret. Hvad der slog mig i forbindelse med "slaveri" var at udviklingen også på andre områder går på den måde, at lignende ting gentages på forskellige stadier altså først slaveri på fysisk plan, i fremtiden måske på livskraftens, så på det astrale plan etc..?

Jeg ser følgende problemer i forb. med borgerpenge, som desværre sjældent debatteres:

-Hvis den primære MOTIVATION for at arbejde ikke længere er penge ("forsørg dig og dine"), hvad den jo ikke er, hvis der indføres en form for almen grundlovssikret minimumsindkomst til ALLE, hvad skal så træde istedet som motivation for at arbejde ? Det er meget nemt - også indenfor idealistiske kredse - at tale om at afskaffe egoisme, at vi alle skal være gode, kærlige, uselviske etc - men...

.. men virkeligheden viser, at egoismen hos os alle ofte stikker sit grimme fjæs frem, netop når vi tror vi har overvundet den...

Rudolf Steiner er inde på, at gode idealistiske samfundssystemer også må indføres som overordnet struktur for virkelig at fremkalde en effektiv forandring, det vil sige at enkelte mennesker, der er uselviske, gode, opofrende etc. i samfundsstrukturer, der GRUNDLÆGGENDE er baseret på lige det modsatte, nemlig egoisme, ofte vil komme til kort, blive tabere, latterlige narer, der bliver udnyttet etc.. - derfor kan man ikke KUN tale om disse ting må indføres "nedefra græsrødderne". De må også indføres lovgivningsmæssigt- oppefra.

Sådan forstår jeg det Steiner siger, det er ikke umuligt at jeg har misforstået det....

Men det passer med mine egne erfaringer - med egoisme i det hele taget. En sund egoisme er et nødvendigt grundlag for overhovedet at komme nogen vejne her i livet og over-idealistiske mennesker ender nemt som "idealistiske idioter" i et samfund, der er baseret på de stik modsatte mekanismer -og de mekanismer er ikke sådan bare at udrydde, heller ikke selv om man tænker idealistiske tanker.

Spørgsmålet lyder altså: hvís den arbejdsmotivation, der har været grundlæggende for generationers forhold til arbejde - og som har været forbundet med den egoisme der har med selvforsørgelsen at gøre - er i forvandling, hvordan skal vi så finde EN NY DRIVKRAFT for at arbejde, uden at bedrage os selv og tro vi er minde egoistiske end vi egentlig er ??

Et muligt svar kunne være: et område må findes, hvor udlevelsen af individualismen hænger sammen med at vore medmenneskers behov bliver dækkede. Egoisme og socialt sindelag er nok modsætninger - individualisme og fællesskab behøver ikke være det.

-mit andet spørgsmål er: er penge i virkeligheden noget der hører til politikken, altså retslivet ? Det mener Joseph Beuys, der taler om penge som et "retsdokument". Altså noget alle har ret til i og med at vi er lige for loven. En del fortalere for Steiners , hvad skal jeg nu kalde det, tre-deling ? -er lodrette uenige og mener at Joseph Beuys er galt på den, når han vil "demokratisere" pengene.

Men HVIS penge er retsdokument, altså IKKE hører til erhvervslivet, så sætter det unægteligt alle tanker om borgerpenge i et nyt perspektiv, for så er penge ikke - som nu - noget man SKAL arbejde for, men faktisk en grundlæggende menneske-rettighed. Og så forsynder Claus Hjort Frederiksen og alle hans, der vil piske ALLE ud på arbejdsmarkedet, sig faktisk mod grundlæggende menneske-rettigheder. ALLE har ret til en minimumsindkomst - og kan dette i så fald grundlovssikres ????

(Idag er det sådan, at talrige mennesker lever i angst og skam (for ikke at tale om den stigende materielle nød) fordi de er ofre for sammenbruddet af et ikke-tidssvarende arbejdsmarkeds- og finanssystem - som samtidig af de fleste politikere forsøges opretholdt MED ALLE TILRÅDIGHED STÅENDE MAGT- og KONTROLMIDLER!!!! - det vil føre til sociale uro i hidtil uset omfang, begyndende her fra denne sommer !!! Netop sådanne mennesker er eksistentielt KALDET til at medvirke til at indføre nye ideer om hvad arbejde er, til erstatning af de "arbejds-instinkter", som har hersket i århundreder, måske årtusinder, og derfor sidder DYBT. Det er en langt fornemmere opgave end et hvilket som helst erhvervsarbejde, som der altid er mange der kan udføre, men denne opgave må GRIBES BEVIDST!!)

Det fører igen frem til det første spørgsmål: hvis ikke penge (bundet til egoisme) længere skal være primært motiverende for vores arbejdsindsats - hvad så og frem for alt -

hvordan OMSKOLER vi mennesker til at motivere sig til arbejde på en helt ny måde - det er slet ikke så let!!!!

27.2.10
Lars S.
LarsS
 
Indlæg: 39
Tilmeldt: 10. nov 2006 20:11

Re: Fortidens og nutidens slaveri

Indlægaf LarsS » 01. mar 2010 14:03

Socialismen opstod som en social følelse. En følelse af indignation, vrede og afmagt. Man behøver bare læse den sociale elendighedslitteraturs forfattere, Charles Dickens og Fjodor Dostojevskij - eller i nyere tid - John Steinbeck - for at føle, hvad der lå til grund for socialismen: følelsen af menneskets fornedring i det industrielle samfund! Man kaldte det "proletarisering". Ja, man kan bare besøge det moderne Storbritannien, hvor AL socialisme stammer fra, så kan man forstå den vrede, der får folk til at blive socialister, for det britiske samfund er om noget stadig uhyre klassedelt -og derfor bliver den socialistiske følelse netop her sat på spidsen. Kernen i denne følelse er en dybfølt fornemmelse af menneskets umenneskeliggørelse i det samfund, vi lever i. Socialisterne kaldte denne umenneskeliggørelse for "proletarisering".

Men socialisterne begik den fejl, at proletariseringen af mennesket blev ophøjet til dyd. Umenneskeliggørelsen blev et ideal i en afsjælet verden, hvor samfundets elektrificering, 5-årsplaner og fuld arbejdsstyrke endte med at blive menneskelivets eneste mål. Staten sørgede for den sociale sikkerhed, borgerne indvilligede i at holde kæft, bare der kom brød på bordet.

Idag står vi i den situation, at socialismen og dens samfundsmæssige fuldbyrder kommunismen har lidt nederlag. En årrække troede vi, at dette nederlag skabte plads for en endegyldig sejr for kapitalismen. Idag ser vi, at skønt kommunismen - som Rudolf Steiner forudsagde- kun varede 72 år (1917-1989), så kunne det samme meget vel være tilfældet med den kapitalistiske samfundsmodel. Vi lever på lånt tid! Hvis også den moderne velfærdsstat kun kommer til at vare 72 år, så har vi ikke mange år igen inden det totale sammenbrud (hvornår kan vi tale om "grundlæggelsen" af det nuværende samfund ?) - der skal skabes en ny samfundsvision. Eller vil erstatningen for det gamle blive vold og kaos - og et nyt politisk diktatur.

I årene 1995-96 havde jeg den lykke at bo i Randers. Det var et tidspunkt, hvor der foregik utroligt spændende ting i den by. En ny social "åbning" med spirituelle undertoner kunne mærkes. Jeg boede til leje hos en familie i gildesalen i deres parcelhus -og gik på kunstskole og AMU-center. Manden i huset var kommunist, havde gået i partiskole i Prag og været tillidsmand i BogW. Så meget hans politiske opfattelse - og den dominans, han som personlighed havde tendens til at udøve over andre (han var Løve og hvilken Løve!) - var mig imod, så meget holdt jeg af ham som person og menneske. Han introducerede mig for Carl Scharnbergs digte og frem for alt havde vi livlige samtaler. Han var kort fortalt som en far for mig.

Nu springer jeg: Her forleden kunne man høre FDPs formand, Guido Westerwelle tordne mod kritikerne af Harz IV, Tysklands sammensmeltning af understøttelse og kontanthjælp, at man måtte have lov til at sige, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde end "at ligge på sofaen derhjemme, alt andet er socialisme".

Samtidig hører vi en begavet sociolog som Ulrich Beck og med ham mange andre tale om "die Lüge der Vollbeschäftigung", altså løgnen om, at det skulle ligge inden for mulighederne i vor tid at opnå fuld beskæftigelse på arbejdsmarkederne i Europa.I en tid, hvor mere og mere erhverv flyttes til himmelstrøg hvor arbejdskraften er billigere. Politikerne lyver altså direkte for deres befolkninger, og det kan desværre meget vel føre til socialt oprør og kaos, ja gør det allerede.

Hvis der skal opstå en ny folkelig bevægelse af socialistisk tilsnit idag så må den igen opstå udfra enkeltmenneskers FØLELSE af det umenneskelige i samfundssystemer, der "proletariserer" menneskeheden. Men imodsætning til tidligere, så er det idag ikke bare en social KLASSE, der proletariseres, nej det er HELE MENNESKEHEDEN - i kraft af arbejdsmarkedets løntvang.

Bedre end mange teoretiske udgydelser kan "den nye sociale indignation", der må blive bærer af en ny folkelig - og ikke-voldelig - bevægelse, udtrykkes igennem kunst, fordi kunst går i hjertet på mennesker.

Så her et digt, jeg skrev under mit ophold i Randers. Det er tilegnet netop John From, som jeg på den tid var nært knyttet til.


PROLETAREN

tilegnet John From


Du havde intet ideal om fællesskab
at åbne favnen for,
men kun et fælles had
at knytte næven med,
at strides med en hævn i hjertet
er proletarens hjem og tilflugtssted
i dagligdagens udsigtsløse slid.

Det blev dig kærere ,det had, end livet selv,
og alle skulle tro dit slaveri var lov
og adlyde dets krav,
og sødmen ved det pres du bar
som lønarbejdets træl indtil din grav—
du ville selv, at den blev livets lov:
den blev dit livs behov!

Men rejs dig, proletar, som MENNESKE!
og si´r de du er skabt
til sliddet for en løn,
så modbevis det selv!
giv gerningen du sælger
bort af kærligheden i din frie sjæl
hvorlænge skal du SÆLGE af dig selv?

Hvad har det skabt af had imellem men´sker,
at hver og én står der
med ryggen mod en mur!
er det et samfund mer´
kun at kæmpe sådan for SIG SELV?
er der en anden målestok for vores værd
end hvad vi TJENER på vor gerning her ?

Måske blir arbejde engang at gøre godt
og se behov som ingen andre ser,
ikke kun fordi vi SKAL,
men fordi vi elsker – VIL!
og gøre fri af pengemagtens snævre bånd
den plads du har i kraft af åndens kald,
som ingen trange tanker binde skal!


Randers 1996

kh
LarsS
LarsS
 
Indlæg: 39
Tilmeldt: 10. nov 2006 20:11


Tilbage til Livsfilosofi

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst

cron