Det fölgende sättes på på opfordring. Det er ment som et opläg til debat, ikke nödvendigvis som udtryk for MIN holdning.
Mange mennesker har ikke det fjerneste forhold til hverken Påske, Pinse, eller andre kristne helligdage - eller kun et meget ubestemt forhold - måske bunder det i, at fölelsen af årstidernes rytmer heller ikke er så stärk. Derfor ligger spörgsmålet om, hvorfor de dog er bevägelige fester og ikke kan lägges fast også när i vor tid.
Dette kan blive en chance for en NY forståelse af disse höjtider, uafhängig af alle religiöse og spirituelle traditioner.
*************************
Hej alle
må jeg forstyrre jer og spørge jer, hvordan I forholder jer til Påsken, hvis I gør det ?
Er det bare nogle kærkomne feriedage ?
Er det en underlig tradition, som har mistet sin mening ?
Hvorfor ligger Påske overhovedet som den gør - burde den ikke lægges fast - af hensyn til erhvervslivets planlægning ?
Hvad er det kristne overhovedet - er det fundamentalisme ä la "Jesus siger", "Steiner siger", "Paven siger", "Jehova siger", "Biblen siger" ?
Her den 15.marts var det det jødiske nytår. Jødernes kalender er indrettet efter Månen, hver måned begynder ved nymåne - og den måned hvor forårsfesten, der er et minde om udvandringen fra Ægypten (Jødernes), fejres kaldes for Nissan.
Jehovas Vidner f.eks. fejrer ikke Påske, men derimod den dag, hvor jesus, også efter jødisk overlevering blev korsfæstet, det er den 14. nissan. De fejrer altså dybest set Månens cyklus - måske uden at vide det ?
I år 33 svarede den 14. Nissan til cirka den 3.april - hvilket også er den katholske kirkes officielle dato for Kristi korsfæstelse. Rudolf Steiners forskning i den åndelige verden bekræftiger dette. Jesus Kristus døde på korset den 3 april år 33 klokken 3 om eftermiddagen.
Men fandt det overhovedet sted - og hvad forhold har vi til det - om noget ? Vi taler om kødets opstandelse. Måske er der en og anden, der har lagt mærke til , at "noget" sker der, både i naturen og i os, omkring Påsketid - sammenholder man før og efter Påske - måske en forløsning ?
Jeg har lagt mærke til at selve FØLGEN af påsken, det vi så at sige selv skal gøre for at "komme ud i sommeren", altid følger på selve højtiden.
Men hvad vil det overhovedet sige at "komme ud i sommeren" - er sommer ikke bare ensbetydende med at have noget mindre tøj på ?
En norsk digter skriver om måneden april:
Jeg vælger mig april,
fordi den stormer, fejer,
fordi den smiler, smelter,
fordi den evner ejer,
fordi den kræfter vælter,
i den bli'r somren til!
I den blir somren til! Sommeren er altså ikke givet på forhånd, den kan blive til ?
Måske kunne man tale om "naturens opstandelse af vinterdødens grav" ? Hvad nu hvis sommeren ikke bare er en årstid,hvor solen er længere på himlen, men et slags - legeme - naturens - Kristi! ?
Langt ude ? Blot nogle tanker.
kh
Lars S.