Side 1 af 1

Saturn,Tærskelvogteren og den magiske realisme

Indlæg: 04. mar 2012 17:03
af LarsS
TÆRSKELVOGTEREN, SATURN OG DEN MAGISKE REALISME

-en inspiration til at lade sig inspirere af impulserne fra den kosmiske tænkning

I

Mange mennesker har i løbet af livet lyst til at få lagt deres horoskop, og astrologien bliver som regel interessant på et bestemt tidspunkt i livet- og af flere grunde. Hvis disse grunde er seriøse, altså virkelig bunder i individets ønske om at forandre sig, så har de som regel at gøre med den energi , som indenfor esoterikken også kaldes for "Tærskelvogteren" - så i det følgende vil jeg komme lidt ind på netop denne energi. Og på meget andet!

Selv om "Tærskelvogteren" indenfor esoterikken på en måde handler om vores skyggesider, så er der ikke noget dystert eller skummelt ved den. Faktisk skal man være glad for den, fordi den sørger for at man i sin søgen hele tiden er i balance og tunet ind på, hvor man selv er i processen. Tærskelvogteren kan også identificeres med det princip, som i oldtiden stod på mysteriestederne: "Menneske! erkend dig selv!"

For at forstå, hvad der sker, når vi driver erkendelse uden at have os selv med, behøver vi bare tænke på den videnskab, der har opfundet atombomben - samt alle de tekniske opfindelser, der idag truer med at ødelægge vores naturgrundlag. Vi kan sige at disse erkendelser er bygget på en form for ”umoralsk teknik” , fordi de på en eller anden måde ignorerer menneskets egen rolle i verden - noget "intelligent" men egentlig umenneskeligt opstår.

Og på lignende måde kan vi forholde os ubevidst til andre former for erkendelser, for eksempel erkendelser af den åndelige virkelighed - hvis vi undlader at se os selv som del af erkendelsesprocssen, hvis vi for eksempel undlader at se vores egne skyggesider i øjnene og/eller hele tiden projicerer dem ud. Af denne grund har vi Tærskelvogteren til at gøre os opmærksom på disse skyggesider, inden vi overskrider grænser til den åndelige dimension.

Tærskelvogteren gør os opmærksom på, at vi selv har DEL i den verden, vi erkender. Den lader os se verden IGENNEM os selv, istedet for at gøre, at vi mister os selv i verden., Det er logisk, at hvis den linse, hvorigennem vi ser verden, på en eller anden måde er "dugget" eller uskarp, så ser vi også verden sådan. Vi har selv del i erkendelsen af verden, vi ser den til dels, sådan som vi selv ER.

Men heraf følger, at den objektive erkendelse af verden må omfatte bevidstheden om os selv for virkelig at være HEL. Vi kan egentlig ikke forstå verden, hvis vi ikke samtidig er bevidst om de æjne, der ser den- eller rettere om den måde, de ser på..

Den ægyptiske sfinks, hvis gådes løsning jo er mennesket selv, har den mærkelige egenskab, som den ligger der i Saharas ørkensand, at den på en måde kigger ud i verden, men SAMTIDIG ser ind i sig selv. Dermed anskueliggør den Tærskelvogterens væsen. Tærskelvogteren erkender verden, men er samtidig bevidst om den kraft, der udfører erkendelsen. Den mindste ubalance hos den, der erkender,forstyrrer også den objektive klarhed i det, som erkendes.

II

Dermed henvises vores opmærksomhed fra en påstået objektivitet, der eksisterer uafhængigt af os selv, til vores egen rolle i erkendelsen af verden. Og dermed er vi faktisk på sporet af en vej, som gradvist vil forvandle tankerne fra at være blinde abstrakte ideer - til at blive levende redskaber til en ny form for klarsyn, vinduer til den åndelige del af virkeligheden.

Det ovenstående kan lyde abstrakt, men er egentlig bare en erkendelsesteoretisk begrundelse for, hvorfor det er så vigtigt, at mennesker, der arbejder med det spirituelle, ikke bare gør det på et teoretisk plan, men også praktiserer det, vi kunne kalde for selvudvikling. Det vil sige øver sig i at erkende sig selv i et helt klart lys.

Visse åndelige verdensanskuelser er så omfattende, at individet og personligheden risikerer at drukne i en rent mental erkendelse af verden som egentlig ikke er meget forskellig fra den, naturvidenskaben praktiserer. Istedet for atomer og molekyler snakker man så om buddhi og astrallegemer - eller om planeter og aspekter.

Eller - uden tænkningens klare kraft - drukner man i et hav af selvovervurdering eller falske selvbilleder.

Den ensidige erkendelsesmåde, der ikke vil have noget med mennesket selv at gøre, dets følelser og sjæl, det er en erkendelsesform, som hele tiden ser splinten i sin broders øje, men aldrig bjælken i sit eget.

I min verden er astrologien ikke et kæmpestort mentalt system, der sætter en istand til at tænke sig væk fra verden og livet, men derimod en præcist slebet "linse" til erkendelse af virkeligheden. Min egen ufuldkommenhed som menneske, ´duggetheden og uslebetheden ved min egne "erkendelses-linser" forandrer intet ved astrologiens- og andre erkendelsesværktøjers - storhed.

Det er min erfaring, at tilbøjeligheder til at erkende verden ubalanceret, i illusioner eller lignende, altid bunder i diverse traumer og ubalancer fra vores opvækst. Astrologien bliver allermest spændende der, hvor den præcist kan gå ind på naturen af disse traumer. At kunne dette er nemlig forudsætningen for kærligt og uden at dømme at erkende sig selv som den man ER. Astrologien bliver dermed - et blandt mange - redskaber til selverkendelse - til at begynde at omgås den Tærskelvogter, man måske tidligere ikke anede eksistensen af - ens skyggesider. Istedet for at leve i to adskilte verdener.

Det afgørende punkt for at komme igang med denne proces er, at vi oplever en slags frustration af det levende. Tingene kører ikke bare automatisk. Man kunne også sige det på en anden måde: Astrologi er for mennesker, der er skruet sådan sammen, at de i perioder har brug for en bevidsthed omkring, hvordan de lever. De har så at sige brug for at frigøre nogen af de kræfter, man ellers bruger til at "leve" med til at danne sig forestillinger om livet med. Hvor vigtigt netop denne frigørelse af livskræfter til forestillingskræfter er for behandlingen af kræft, har jeg været inde på i en anden artikel, som snart offentliggøres.

En typisk erfaring er: Trods den bedste vilje til at leve et optimalt og glædesfyldt liv i harmoni med vores omgivelser, støder vi konstant ind i forskellige former for frustration af denne vilje. Dette volder mange mennesker smerte, men det er ret få, der egentlig tænker over, hvad det er i vores tid, der forårsager denne frustration - og at denne frustration faktisk er nødvendig - og at den opstår med henblik på at skabe BEVIDSTHED.

Da vi lever i en tidsalder, hvor det, vi før bare GJORDE, nu skal gøres bevidst, så er der ganske mange af de nævnte frustrationer i en moderne tilværelse. Man kan næsten sige, at det eneste, der kører automatisk nutildags, det er det, der kører skævt.

Indenfor esoterikken er der en helt konkret betegnelse for den tidsalder vi lever i - den kaldes for "Bevidsthedssjælens tidsalder".

Hvornår bliver tingene bevidst for os ? Det gør de, når de ikke længere fungerer automatisk. Lad os tage et eksempel.

Det ville have været fuldstændig meningsløst at bruge et ord som "livskvalitet" i middelalderen. Hvis man i middelalderen havde brugt sådan et ord, så havde folk set uforstående på én og rystet på hovedet. Udtrykket "livs-kvalitet" opstår først i det øjeblik, man føler noget mangler, en kvalitet ved livet, som man begynder at savne.

Middelalderens mennesker var på en helt anden måde end vi er idag INDSKREVET i det vi kunne kalde for verdenssammenhængen. Det var meningsløst at tale om "livet" på den måde, vi gør idag, uden religiøs overbygning - og hvorfor - fordi man bare levede det, uden at være bevidst om det. Og på samme måde var det fuldstændig meningsløst at tale om en kvalitet ved livet, simpelt hen fordi man ikke oplevede den mangel, som idag afføder at vi overhovedet kan finde på at bruge et ord som "livskvalitet".

Bevidsthedssjælens tidsalder skaber altså en bevidsthed i os, fordi tingene ikke bare kører automatisk. Den frustration, der opstår ved at vi møder modstand, at tingene IKKE bare kører, at vi i det lange løb har sværere ved livet end vi måske havde i tidligere tider, den kunne vi også kalde for Saturn.

Saturn er først og fremmest en BEVIDSTHEDS-VÆKKER. En af grundene til, at man kan få lyst til at prøve forskellige former for terapi, er som sagt, at man oplever en frustration, fordi livet ikke altid "kører" automatisk for én. "Noget" bliver ved at gentage sig, en problematik eller inerti, som kræver at blive set på.

Saturn kan derfor også kaldes for erfarings-energien. Med denne energi i vort liv bliver vi istand til at gøre erfaringer. Hvad er erfaringer? Erfaringer består af to ting: at vi har oplevelser - at vi kort sagt lever - og at vi derefter tænker over vores liv. De tanker vi gør os om vores oplevelser, bliver til erfaringer, som sætter os istand til at leve bedre i fremtiden. Uden at tænke over vores oplevelser gør vi ingen erfaringer, men bliver ved at med at gentage de samme dumheder igen og igen. Men at gentage dumheder kan også være en måde at leve på.

Saturn er udtryk for jernhårde kendsgerninger på alle planer, f.eks. tyngdeloven. Tyngdeloven må siges at være en sådan saturnisk realitet, som er vanskelig at fornægte. Men Saturns lovmæssigheder findes på alle planer. Også på det sjælelige og energetiske plan. Saturn skaber blokering, forhærdning - og på det tankemæssige område virker det på den interessante måde, at vi bliver låst fast i ´stive dogmer og fordomme.

Omvendt kan Saturn i forbindelse med tænkningen også virke på den måde, at vi generelt forholder os skeptisk overfor ord og begreber og nægter at underkaste os nogen form for tankesystemer uden at vi selv har ERFARET deres sandhed i vort liv.

III

Som sagt virker Saturn på den måde, at vi tvinges til at kigge nærmere på ting, der ellers bare kører automatisk for os. En meget godt eksempel - fra esoterikken - er det følgende:

Da vi som menneskehed lever i en forholdsvis SEN tidsalder i jordens udvikling, må vi formode, at vi som sjæle har været inkarneret ganske mange gange før. Nu er det let at forestille sig, at når man går tilbage i tiden for sjælenes inkarnation, så vil man på et tidspunkt nå til det øjeblik, hvor to sjæle møder hinanden for første gang. Jo længere vi går tilbage i historien, desto mere er det tilfældet, at mennesker rent faktisk mødte hinanden for første gang - eller i hvert fald ikke havde haft ret mange forudgående møder. Dermed kom det noget spontant ind i mødet mellem sjælene, de skulle så at sige først lære hinanden at kende ved at gøre erfaringer sammen på det fysiske plan.

Sådan er det ikke mere. I den nuværende tidsalder er det faktisk sådan, at de fleste af de sjæle, der møder hinanden på det fysiske plan har mødt hinanden før. Og ganske mange gange før. Dermed kommer der noget saturnisk ind i mødet mellem sjælene. Det saturniske består deri, at det bliver meget vanskeligere at lære hinanden at kende i forhold til, hvordan det var tidligere - og hvorfor ?

Fordi man rent faktisk allerede kender hinanden fra tidligere - og arbejdet består nu i at lade de ting, der eksisterer mellem sjælene fra tidligere møder, leve op igen. På en måde er det noget, der sker helt automatisk. Men det kræver først og fremmest tid og tålmodidghed. Og den tid og tålmodighed er lige det modsatte af, hvad det moderne samfunds forjagede livsform- og teknikken, internettet for eksempel, opelsker i os. Dette er en af grundene til, at det nutildags er ganske meget rod i de karmiske forbindelser mellem mennesker, med mindre de arbejder bevidst på at modarbejde dette rod. En anden grund er, at rigtigt mange mennesker ikke har den store interesse i virkelig at lære deres medmennesker at kende.

Folk har ikke tid - eller mener ikke de har tid - til at lade det, der stammer fra møder i tidligere inkarnationer, leve op igen. Og derfor kommer folk, som måske egentlig i dybere forstand har et slægtskab, ofte hurtigt fra hinanden nutildags- og der opstår i det hele taget en ret stor overfladiskhed i menneskers relationer med hinanden.


IV

Den åndelige verden er hele tiden nærværende og kun forskellige traumer eller/og egoisme forhindrer os i at lytte til den og optage dens impulser.

Et begreb, der interesserer mig meget - uden at jeg er helt sikker på, jeg forstår, hvad det indebærer - er et udtryk, der allerede blev skabt af den tyske digter, Novalis, i 1797 - magisk realisme. Et skud fra hoften går ud på, at magisk realisme indebærer, at vi forestiller os en virkelighed, der istedet for at være stenhård og uigenmtrængelig fysisk realitet - det vil sige dagliglivets dødsenstriste "kendsgerninger" - så at sige er transparant for ikke-synlige fænomener som ideer, drømme og visioner.

Man kan være heldig at have en speciel erfaring, der gør det muligt for én at opleve, hvordan den åndelige verden egentlig til stadighed ønsker at vejlede os og inspirere os til at optage åndelige intuitioner - som vi så skal realisere på helt personlig måde gennem vores hjerte og vilje. Særligt i den nærværnde tid på året, altså i begyndelsen af marts, er disse impulser fra kosmos meget virksomme.

Den 1. marts for nu 7 år siden skabte det stort furore og vold i gaderne, at politet ryddede det såkaldte Ungdomshus på Jagtvej 69. Stedet var en kilde til både kunstnerisk, social og politisk aktivitet- mellem mennesker der ville noget andet end en på forhånd defineret konsensus for, hvad den menneskelige og samfundsmæssige virkelighed er og skal være.

Uanset hvad man mener om miljøet og dets initiativer var rydningen et overgreb fra en statsmagt, der med vold og magt ønsker at definere, hvad menneskers virkelighed skal bestå af. Og netop på årsdagen for rydningen kan man så læse i aviserne, at den socialdemokratiske regering gerne vil give unge på førtidspension "ikke alene noget af leve af, men noget at leve for". Og dette, som statsmagten vil give unge mennesker af livs-indhold, hvad er det - et lønarbejde, en plads på arbejdsmarkedet.

Som om det overhovedet er statsmagtens opgave at blande sig i, hvad mennesker skal leve for !

At virkeliggøre den åndelige verdens impulser er faktisk lig med kærlighed. At tvinge mennesker ind i udefrakommende systemer er at forsøge at blokere kærlighedens strøm.

V

Men for at kunne nå frem til at begynde at blive virkeligt skabende med henblik på de roller, vi spiller i virkeligheden - altså til at blive virkeligt bevidste væsener, der skaber vores egen virkelighed, istedet for passivt at underordne os en udefrakommende konsensus for, hvad der er rigtigt og forkert,-eller reagere i vrede og afmagt, fordi vi ikke er istand til at lade vores ideer flyde ind i virkeligheden, så er det for det første vigtigt at gennemskue nogen af de forvrængninger, vi selv skaber i vores billede af verden. Dette er et vedvarende arbejde, som vi aldrig bliver færdige med.

Men det er også grundlæggende en social kreativitet, som burde være den herskende i samfundet idag, istedet for de ødelæggende arbejdsmarkedssystemer. Isedet for dyrkelsen af ”intellektuel teknik”, burde vi fremme dyrkelsen af den ” moralske teknik”, som lever åndleige impulser ud i verden udfra en indsigt i denne verdens konkrete natur. Hvor disse åndelige intuitioner mødes med et konkret kendskab til omverdenens behov opstår menneskets arbejdsmuligheder.

Sådan som de fleste mennesker lever, er der en ret skarp skillevæg sat op mellem to områder af livet. Dagliglivet er en trædemølle, som i bedste fald gøres udholdelig af de afledningsmanøvrer af teknisk og bevidsthedsstimulerende art, vi kalder for underholdning. Nogen drømmer sig væk fra "virkeligheden" for at holde den ud, men jo længere væk man dræmmer sig, jo mere konkret melder tømmermændene ved den triste virkelighed sig efter rusen.

For at bevæge os igennem til den frihed, det indebærer at vi kan være medskabere af vor egen virkelighed.kræves en hel del disciplin. For at kunne omskabe virkeligheden efter vores egen fantasi må vi for det første have en ret god forståelse af den - vi må have jordforbindelse for at kunne forandre de jordiske vilkår.

Foruden Saturn har vi også en planet, der hedder Neptun. Den står for drømme, visioner - men også for illusioner og bedrag. De to ting hænger nøje sammen.

Mennesker der ikke forholder sig til Saturn mister jordforbindelsen. Men mennesker der ikke forholder sig til Neptun bliver slaver af materiens verden. De bliver ufleksible og ude af stand til at virke skabende ind på deres egen virkelighed. Det gælder om at forene de to - tilegne sig et realistisk, arbejdsomt kendskab til lovmæssighederne i de forskellige verdener - samtidig med at man udvikler mere og mere konkrete drømme, som bedre og bedre lader sig omsætte i fysisk virkelighed, gerne sammen med ligesindede mennesker.

Når vi kan det, begynder vi at gå fra gennemlevelsen af karma til udlevelsen af dharma

VI

Så er vi så tilbage ved begyndelsen: hvis vi har en eller anden ubalance vil den også være bestemmende for den måde, vi ser verden på. Af samme grund må selvudvikling/erkendelse gå hånd i hånd med udvikling af viden og evner på den spirituelle vej.

Livet skal levet forlæns, men forstås baglæns. Det forlæns går næsten af sig selv - det baglæns er sværere. Det baglæns kommer vi nemlig kun til, når vi gang på gang, trods vores bedste vilje, trods vores åbenlyse vilje til alt det gode, vi kan tænke os, støder ind i de samme problemer. Hele tiden.

Og astrologi er netop for mennesker, der støder ind i de samme problemer hele tiden. Og gerne vil gøre noget ved det. Man kan sige at Kristus-ordene: ”Den som mister sit liv, skal vinde det.” gælder for astrologien.

Gennem nåleøjet, som udgøres af vore egne skavanker og dybeste sår, kan jeg nu begynde at ane udsigten til muligheden for at blive kreativ med henblik på skabelsen af nye virkelighedsformer -nye måder at leve og leve sammen på. For at undgå de faldgruber, som de fleste mennesker er udstyret med i deres konstitution og/eller personlighed, men som ikke ret mange har overskud til at gøre noget ved, tilbyder astrologien og andre selvudviklingsteknikker en erkendelse af mennesket, som frigør, fordi de ser mennesket som det ER, i dets totalitet.

Nogen af de faldgruber, jeg tænker på, kan have karakter af deciderede handicaps. Altså psykologiske og/eller energetiske mønstre/mekanismer, som konstant undergraver individets nok så gode vilje til at leve et tilfredsstillende liv –og til at se virkeligheden som den ER (og kunne være). Er man stødt ind i disse mekanismer tilstrækkeligt mange gange -og kommet over det stade, hvor man skyder skylden på andre for ens egne problemer, så indtræder der noget andet: afmagt.

Efter afmagten kommer en vis ydmyghed. Og så er man som regel klar til at udfordre sig selv ved at gå i terapi - eller ved at lade livet udfordre én.

Vi er alle som mennesker udstyret med sådanne konstitutionelle/energetiske(psykologiske "handicaps". Var vi ikke det, ville vi ikke være her på jorden. Disse handicaps bevirker konstant, at træerne ikke vokser ind i himlen, men at vi ind imellem kommer til os selv, besinder os. Og en god måde at besinde sig på, er ved at komme til sjælelig klarhed over hvem, man er. Dette kan f.eks. astrologien bidrage til.

Astrologi kan bidrage til, at vi ikke gang på gang havner med håret i postkassen ude i verden, men udvikler nogen instinkter, der får os til at stoppe op, inden vi er på vej i grøften igen. Vi kan lærer os selv at kende på den måde at vi begynder at leve BEVIDST

Sideløbende med den alment kendte astrologi, har jeg udviklet en metode til at aflæse de signaler i årets løb, som kan lære os lidt om,hvad der er der sker i os på de forskellige tidspunkter. Alle tidspunkter i løbet af året har en særlig kosmisk energi , ja hver eneste dag har sin særlige- og vi kan lære at samarbejde med denne energi -ved at bevidstgøre den.

Lad os tage et eksempel: Der er nogen tidspunkter af året, hvor vi, skal vi sige det på den måde, har tendens til at miste jordforbindelse. Er en af vores planeter placeret på det pågældende sted - jeg regner ikke bare med datoen for Solens placering, men også med planeternes og punkternes placering - så kan vi se, at den del af os, som denne planet repræsenterer, har tendens til at miste jordforbindelsen.

Det kan selvfølgelig også være det modsatte problem, for MEGEN jordforbindelse - eller et ud af en næsten uendelig række af problematikker. Alt sammen kan aflæses individuelt i det pågældende horoskop.

Men hvis vi på denne måde har fastslået placeringen af en bestemt problematik, så kan vi også bruge astrologien til at fastslå, hvordan den er opstået.

Der kan f.eks. have været forskellige chok i den tidlige barndom, som nu bevirker at man ikke rigtigt kan komme til sig selv. Der kan have været forskellige ubevidste krav fra forældrene, som gør at man i sit voksne liv ikke kan fungere socialt, føler sig invaderet af andre, hele tiden mister sig selv i andre, selv invaderer dem etc. etc. Eksemplerne er lige så utallige som der er mennesker. Og i hvert eksempel viser astrologien et fuldstændigt konkret billede af den pågældende problematik.

I et samarbejde med psykologi og andre selvudviklingsredskaber kan astrologien bruges til at nå til en konkret viden om diverse problematikker, som på en måde forstyrrer ens erkendelse af virkeligheden og bliver ved med at undergrave ens gode vilje til at leve livet. Har man samtidig den gode vilje til at se sig selv i øjnene, erkende sig selv, sådan som jeg har beskrevet det i det ovenstående og ikke kun projicere skylden for egne problemer over på andre, så er der rigtigt gode muligheder for ethvert menneske..

Har man på denne måde fastslået problemets placering, kan man med forskellige metoder, blandt andet astromedicinsk, gå ind på det pågældende område, og give terapi - eller f.eks. henvise til en homøopat eller anden alternativ behandler. Jeg venter personligt på at den vej viser sig, som vil føre mig sammen med mennesker, der er interesseret i at samarbejde på det beskrevne område.

VII

Vi lever i en Saturn-tid. Det vil simpelt hen sige, at den energi, der er forbundet med Saturn er fuldkommen afgørende for, om vi kan foretage den tærskeloverskridelse, som skal finde sted idag, på den rette måde.

Saturn er ensbetydende med Tærskelens Vogter, det vil sige den arketypiske skikkelse, der står ved tærskelen til den åndelige virkelighed, som rykker tættere og tættere på os til daglig. Uden kontakt med denne åndelige virkelighed, som vi alle har del i, er en løsning af de problemer, vi står i nutildags ikke mulig.

At støde ind i de samme smertefulde konflikter hele tiden, får en til at begynde at tænke. At reflektere. Man spørger sig selv: hvad er det jeg gør forkert - og hvordan kan det forandres ? Denne omtanke er god, fordi den skaber bevidsthed og bevidsthed kan i sidste ende medvirke til at vi begynder at blive opmærksom på de signaler, der tyder på, at vi nærmer os faldgruber i os selv.

Omtanke er blandt andet en måde, at få en fornemmelse af, hvor man er på vej hen i sit liv - og om man egenlig vil derhen - eller om det bare er "noget" inden i en, der vil det.

kh
Lars Smith, Landskrona 2.3.2012