Side 1 af 1

Menneskelighed ?

Indlæg: 21. sep 2007 13:09
af LarsS
Er der nogen der har lyst til at debattere hvad menneskelighed er ?

Ja, det må vel handle om at være menneske, men det er vi jo allesammen. Så det kan ikke bare være givet at fordi vi bliver født så udvikler vi også menneskelighed.

Er der nogen, der som jeg, har oplevelsen af at det ikke er informationer, ideer, tanker, kommunikation, ja måske endda heller ikke visioner eller drømme der mangler "nutildags" - men menneskelighed ?

Måske er det banalt at diskutere hvad menneskelighed er. For hvad søren er det ? mange kan sikkert levere en definition, men er det derfor ensbetydende med at vi også LEVER det ?

Til daglig har mange af os jo nok travlt med de store perspektiver, ideer, visioner osv.. Vi har travlt med at forstå og holde styr på virkeligheden.

Jeg kan blive lidt bange for nogengange at vi, der mener at vi har fundet visionerne, der er brug for i dagens samfund, let kommer til at glemme, at uden menneskelighed går det ikke.

Igen, hvad pokker er menneskelighed ?

Jeg kunne have skrevet dette lidt anderledes - nemlig formuleret min bekymring for at også de mest velmenende visioner om fremtidens samfund risikerer at ende i et "politisk formynderskab" , fra oven, fra eksperter og folk med de "rigtige meninger".

Jeg kan godt forstå hvis dette "formynderskab" bliver virkelighed og bevæggrundene for det kan jeg forstå . Bekymring og samtittighed på jordens og menneskehedens vegne. Som skrevet andetsteds her i debatten "Jorden er syg". Det er jeg enig i.

Jeg tror bare det er en forkert vej. Jeg mener, at vi skal passe på at vi i vores iver efter at "redde" jordens økologiske balance ikke glemmer, at det er jordens ikke-fysiske del, der skal reddes, mennesket!

Hvis vi kan (gen)finde menneskeligheden i os - så er det løsningen på alle problemer og ubalancer på jorden. Men det må ikke nøjes med at være teoretisk, det må være praktiseret.

Men hvad er menneskelighed ? Har vi patent på den fordi vi har de "rigtige meninger" ? nej vel ?

Kan den "indføres oppefra", fra central-politisk hold - eller er det tværtimod noget der må gro ved at "det politiske", (som VP jo også er en del af) bliver nedtrappet og går på slankekur ? Eksisterer VP for at gå ind i det politiske liv som det er NU og så trappe det ned, sætte det på slankekur, sådan så staten ikke blander sig i så meget, og så der kan blomstre en ny folkelig kultur og evne til dialog og samtale (betingelsen for kulturel fornyelse) frem NEDEFRA ?

Eller eksisterer VP for at vi kan udgøre et middel til fra centralt hold at gå ind og udøve det nævnte "formynderskab", når vi får magt nok ? Ikke fordi vi er onde, men fordi det nu engang er statens måde at virke på (og det politiske er en del af staten)

Jeg spør af oprigtig interesse!

Jeg synes det er menneskeligheden der mangler nutildags.

Evnen til at lytte, til at tale sammen, til at turde vise svaghed og afmagt også, også med hensyn til ens meninger og bruge disse ting til at være mere og dybere tilstéde i virkeligheden og nå tættere ind på hinanden.

Vi lever i en tid, hvor vi allesammen ved, hvad der er rigtigt og ofte nok er ved at rive hovederne af dem der er uenige. Tager jeg fejl ?

Burde vi ikke TALE mere sammen, forsøge at NÅ hinanden - er det den menneskelighed, der mangler, og som vi ikke kan få patent på ved at sætte den på partiprogrammet.

Vi bliver nødt til at leve den, men hvordan søren gør vi ?

Giver dette mening - eller er det det rene sniksnak ? (det vil nogen nok synes, men kun ved at stille sådanne spørgsmål kommer der jo en samtale igang og det skal der vel på et debat forum ?)

kh
LarsS

Indlæg: 02. okt 2007 20:10
af Birgit Tjalve
Kære Lars
Jeg håber da og tror på, at Visionspartiet blev startet på grund af med-menneskelighed.
Menneskelighed er efter min opfattelse, at man interesserer sig for andre mennesker, og at man når ud over sig eget ego.
Jeg vil kalde det fødslen af "Bevidsthedssjælen"

Så på den måde vil jeg bare bidrage og sige, at medmenneskelighed
kommer, når mennesket bruger sit hjerte i forbindelse med en skelneevne.
Men det er svært helt at definere, fordi det kræver at vi definere hvert et ord vi bruger, fordi vi har forskellige koder til livet og filosofien bag dette liv, indlevet efter ethvert menneskes specielle temperament og kultur -påvirkning.
Men ganske enkelt er det jo i min verden, at elske sin næste og interesserer sig for omverdenen og hele tiden sige "ja til at lære, være
villig til dette" og se sjælen i ethvert menneske.

Dette var bare en lille smule i forhold til dette emne.

" Alt, hvad vi sender ud, får vi igen"
Sender vi kærlighed ud, får vi kærlighed igen.
Sender vi mistænksomhed og selviskhed ud, får vi det igen.
Alt, hvad vi sender ud, får vi igen, på den måde kan vi lære at
blive medmenneskelig.
Ja, det vare bare et lille bidrag til dette store emne, som egentlig er så
enkelt, når vi bliver eet med det.
Kærlig hilsen
Birgit

Indlæg: 05. okt 2007 20:10
af LarsS
Kære Birgit

Du har helt ret i, meget ligger i definitionen af ordene. Undskyld at jeg gør tingene mere kompliceret, end de måske er! Jeg er enig med dig i, at det i grunden er helt enkelt og kun bliver kompliceret når vi ikke er funderet i det. Og det kan da godt være det er derfor jeg gør det kompliceeret ?

Tak fordi du bruger ordet bevidsthedssjæl, som jeg vil definere som jeg forstår det ord.

Jeg synes det ligger lidt i ordet "bevidsthedssjæl" at det er noget, der bliver bevidst som ikke før har været det. Sker dette ikke som oftest når man begynder at bruge et ord som man ikke før har brugt fordi tingene var selvfølgelige, det var noget man ikke tænkte over ?

Der er jo mange af den slags ord, der dukker op nutildags.

Livs-kvalitet for eksempel.

Eller måske menneskelighed på baggrund af, at man opdager, hov, det med menneskelighed er slet ikke så selvfølgeligt endda, men først noget, vi måske skal til at udvikle ?

Jeg vil garantere for at de ikke tænkte over livskvalitet for 50 år siden - eller gør det blandt naturfolk - nej ordet opstår fordi, der er noget, der savnes - betingelsen for at det er på vej til at blive bevidstgjort!

Alle politiske partier bruger jo menneskelighed jævnligt, ikke ? Mennesket i centrum, mennesket først etc etc.

Hvor mange gange har vi ikke set det brugt som slogan. Men bliver det nødvendigvis mere indholdsfyldt af det ? Derfor ville jeg godt debattere det, for at opfordre til at bevidstgøre det selvfølgelige.

Jeg skrev egentlig mit indlæg med tanke på at nogen siger vi er gået ind i Vandmandens tidsalder, det har du jo selv som kursusleder ofte hørt og sikkert også sagt.

Jeg tænker tit på det ord, også udfra min astrologiuddannelse på Den nordiske Astrologiskole.. Jeg oplever helt klart at de, der siger, vi befinder os i den energi kan have ret, for jeg synes der er mange ting, der tyder på det.

Der er mange ting der er forbundet med den Vandmandenergi, rent astrologisk, her er nogen:

-en øget individualisering (UranuS)
-en øget interesse for teknologi og sociale fremtidsvisioner
-individualiseringen hænger sammen med at mennesker ønsker at være individer i gruppen først og fremmest, altså at det er SAGEN, der betyder noget for dem, ikke gruppetilhørsforholdet, hvis ikke sagen var der.

Alle ting passer jo godt på vores tid, ikke ?

Men samtidig oplever jeg med den tiltagende individualisering (også i kraft af teknologien, der gør os meget selv-beroende) også en tiltagende fremmedgørelse mellem mennesker, en snigende vinter-kulde (næsten som i februar måned, der jo står i Vandmandens tegn ) og ligegylddighed. Kort sagt det modsatte af menneskelighed.

Jeg skal ikke undtage mig selv fra den.

Men jeg kan heller ikke tro, at jeg er den eneste, der oplever det ?????


Måske er den oplevelse vigtig, selv om det er lidt "flovt" at tale om det, individualiseringen indebærer jo også lidt at man skal have "styr" på tingene, ikke må vise svaghed etc..

Jeg synes manglen på menneskelighed gennemsyrer de sociale institutioner, der får os til at forlange større bevillinger og højere løn - men det er menneskeligheden, vi I VIRKELIGHEDEN efterlyser, er det ikke, Birgit ?. Derfor synes jeg der er grund til at definere den i et parti, der som du siger, er grundlagt på med-menneskelighed og hvor vi skal vise et alternativ.

Nu tror jeg altsammen det er nødvendigt at kulden kommer. Jeg tror det er meningen at individualiseringen skal blive så stærk, blandt andet via teknologien at vi hver især sidder lidt i vort iskolde univers afskåret fra de andre - indtil vi så når det punkt i os selv, hvor vi hænger sammen med dem, som du siger befrier os fra ego´et.

Jeg synes ikke det er så selvfølgeligt et punkt. Eller omformuleret - for mig er det ikke selvfølgeligt, men noget jeg oplever i glimt. Jeg prøver at blive mere funderet i mit hjerte.

Nu er der en fristelse forbundet med Vandmandeenergien, som jeg ser det. Jeg kender den fra mig selv Den kan jo være lidt abstrakt, "detached", det ved alle astrologer. Der kan være ønsket om at "indføre" det gode samfund for eksempel sådan oppefra, via lovgivning, via statsindgreb, via abstrakte ideer.

Og det var sandelig ikke for at være polemisk at jeg i mit indlæg spurgte:

Men hvad er menneskelighed ?

Kan den "indføres oppefra", fra central-politisk hold - eller er det tværtimod noget der må gro ved at "det politiske", (som VP jo også er en del af) bliver nedtrappet og går på slankekur ? Eksisterer VP for at gå ind i det politiske liv som det er NU og så trappe det ned, sætte det på slankekur, sådan så staten ikke blander sig i så meget, og så der kan blomstre en ny folkelig kultur og evne til dialog og samtale (betingelsen for kulturel fornyelse) frem NEDEFRA ?

Eller eksisterer VP for at vi kan udgøre et middel til fra centralt hold at gå ind og udøve det nævnte "formynderskab", når vi får magt nok ? Ikke fordi vi er onde, men fordi det nu engang er statens måde at virke på (og det politiske er en del af staten)


Hvis nogen ringer og spørger, hvad VP går ind for, så må jeg jo kunne formulere det. Jeg må selv kunne forstå det.

Men altså hvis nu man - og det er en friselse som vi allesammen kan blive udsat for - falder for den fristelse - at "det alment" gode sådan bliver opfattet som noget, der skal indføres oppefra, fra statsligt - eller overstatslig (hvilket er lig med super-statslig) hold over den umyndige menneskehed, der har viklet sig ind i så mange problemer, den ikke selv kan løse. Måske igennem en eller anden politisk geni-streg!

S¨har vi et problem, mener jeg. Jeg håber nogen kan forbinde sig med mig i den bekymring.. Så mener jeg nemlig at der meget nemt kan ske det, at det menneskelige vil blive set som noget, vi ikke selv er ansvarlige for, men som kører af sig selv så at sige, og alle problemer vil blive løst ad ydre vej, bare vi finder de rigtige politiske veje til det, bare vi har de rigtige ideer.

Så kan der også ske det at "det onde" bliver et uhyre med ti hoveder udenfor os selv, mens vi helt glemmer, at vi egentlig bærer det i os selv også og har ansvar for det der først og fremmest. At vi har de rigtige meninger betyder ingenting, at vi lever det, betyder alt. Og det er sgu svært! Sagt på godt dansk.

Men politiske ideer alene kan ikke udvikle menneskelighed, det kan kun ånd. Virksom ånd.

Jeg er lidt bange for vidunderideerne på den måde, hvis man forestiller sig, at bare de bliver indført, måske i form af et formynderskab i politisk forstand, så er alt godt.

Jeg er bange for at vi så let glemmer at tage ansvar for alle de personlige skyggesider, som giver os selv adgang til menneskeligheden. At vi kommer til at betragte menneskeligheden som sådan noget, der kan indføres automatisk - som vi kan snakke om i timevis om hvordan vi vil indføre - mens den så gradvist forsvinder, uden at vi mærker det.

Det synes jeg absolut ligger som en problemstilling for mig personligt og sikkert også alment i vor tid. Eller hvad ? Jeg håber ikke, at det bliver opfattet som et forsøg på at være polemisk eller ordkløveri. Sådan er det ikke ment. Men som en alvorligt ment bekymring. Noget alle, der gerne vil lave verden om skal være opmærksom på og hjælpe hinanden med.

Jeg tror altså ikke på at menneskeligheden kan indføres oppefra, igennem en politisk løsning, for eksempel gennem en stærk og nok så visionær politisk fører skikkelse for eksempel,den skal udvikles i hver enkelt, igennem mødet med det åndelige i hver enkelt, hvor vi også tager ansvar for skyggesiderne. Dette bliver mere og mere vigtigt for i hvert fald mig.

For skyggesiderne gør at vi kan få øje på vor egen rolle i verdens dårligdom og så måske være bedre med til at ændre den. Skyggesiderne gør os nærværende som med-mennesker, vi skal være taknemmelige for dem, og jeg synes også at VP skal være taknemmelige for sine, for det er dem, der kan gøre VP til det mest menneskelige parti!

Altså ingen spirituel udvikling uden menneskelighed, og heller ingen sund samfundsudvikling uden menneskelighed og det er det, blandt andet, synes jeg, vi kan slå på i VP, som de andre ikke har, nemlig i hvert fald et forsøg på at realisere en spirituelt funderet menneskelighed, ikke bare en floskel "mennesket i centrum", men noget virkeligt!

Jeg vil ikke lyde religiøs, men jeg kan ikke lade være med at citere fra Matthæus-evangeliet her til sidst, det evangelium, Rudolf Steiner siger er knyttet til Vandmande-energien, og som også ghandler om det sociale fælles-energi, som vel er en del af Visionspartiets berettigelse ?

Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig." (Matth. v. 31-41)

kh
LarsS

Indlæg: 14. okt 2007 22:10
af Birgit Tjalve
Kære Lars

Det var et meget langt indlæg her til sidst, du har skrevet, og først nu får jeg lidt tid til
at forholde mig til dit indlæg.
Det bliver knap så langt.
Selfølgelig er alt i livet en proces, det er også en proces at blive menneskelig, altså læren, antroposofien, om mennesket, er et evigt
studie. Jeg synes du kommer med mange værdifulde filosofiske overvejelser, og det synes jeg er godt at gøre, til enhver tid.

Som Steiner siger, man kan ikke bare sige til en Kakkelovn, brænd nu.
Man er nød til at tilføre den brændsel og ild.
Det samme er det med mennesket, vi må igennem et langt liv lære af
vores erkendelser, og handle derefter. På den måde kan vi blive brændend i vores kærlighed til jorden.
I vandmandens tidsalder, som du nævner i dit indlæg side 4, når man skriver det ud, vil alt komme op til overfladen, intet kan skjules mere, det vil blive en ærlig tidsalder. Man vil modtage mennesket på en hel anden måde, nemlig med tillid. Det er det som gør at mennesket vokser, barnet vokser ved tillid og ved at blive set og hørt, ethvert menneske i vores omgang vokser i kærlighed til omverdenen, hver gang et andet menneser får øje på dets sjæl og "ser" det og interesserer sig for det.
Det har jeg skrevet mange gange i alle mine indlæg, men det er fordi jeg
har en levende erfaring for dette i mit lange liv med børn, unge og voksne
mennesker.
Vandmandens tegn bliver jo på en vis gennemstrømmet af saturn, som får
skyggesiden frem i mennesket, altså alt det, som ikke er bearbejdet og erkendt og accepteret. Vi kalder al det ubearbejdet stof i mennesket for
den lille tærskelvogter. - Dette må genkendes i sjælens spejl og efterhånden blive til solens lys, uden forværngninger, se det er jo en meget stor proces, og finder først sin udligning ved Solenglen tilstedeværelse, når Solenglen, nærværelsen, overtager mennesket og
får mennesket helt under sjælens indflydelse.

Dette er en stor proces, og sker igennem lidelse, smerte og når mennesket er parat til dette.
Det næste skridt er så bevidsthedsjælens udvikling
Det kan først ske, når mennesket har nået sit "loft" altså det atmiske plan,
dette er det eneste plan, der tilfulde kan forvandle hele mennesket, så de
fysiske handlinger kommer i hel overensstemmelse med den øvrige sjæleudvikling.. Ifølge Steiner er det den sidste store proces.

Det handler ikke om at være fejlfri, men om at erkende, så derfor behøver ingen at føle sig flove over sig selv.
Man behøver ikke at have "styr" på alle ting, men at man efterhånden kan retlede sig selv og sine tanker, og intet ondt ønsker noget menneske,
hverken fjende eller ven.
Det betyder ikke man er fortabt, fordi man får dårlige tanker, hvis man vågner op for dette og retleder sig selv, så har man i grunden styr på sig selv. Der er mange misforståelser angående åndelig udvikling.
Det bliver nemt enten eller, sort eller hvidt, men i virkeligheden handler
det om erkendelse, nærvær og bevidsthed og viljen til at lære.
også at sigé Ja til livet, som det er.

Visionspartiet er et åndeligt forsøg, eksperiment, på at få mennesker til
at komme ud over sig selv, ved at få en universel tankegang, i det øjeblik,
dette sker så kommer URANUS-KRAFTEN IND.

Assiogli har givet ufattelige gode tilgange til Astroligen, igennem sin discipel Louise Huber, som har skevet en fremragende bog.
" De 12 Dyrekredstegn".
Ofte har jeg i min undervisning præsenteret mine elever for hans visdom
igennem hendes bog, og der har været en genkendelse uden lige hos disse mennesker.

Ethvert menneske må udvikle sig, og være villig til at give slip på egne fordomme, og udvikle de potenitialer der skal til, ellers går det ikke.
Visionspartiet kunne jo være et samlingssted for disse mennesker, med
en højere trang til spiritualitet og åndsvidenskab end andre partier og på den måde kunne man føle sig mere stærk, når man er en gruppe.
Men det er helt op til mennesker om de vil det.
Der har jo været et kæmpe forarbejde med at komme til at ville dette, og det er stadigvæk et eksperiment, for mange åndsarbejdere er ganske rigtigt som du skriver, individualister og har individualistiske behov, så det tager tid, førend den vandrette del i korset udvikler sig i harmonisk enhed med den lodrette del af korset.
Det er derfor vi kalder den ny tid for en tid, hvor den følelserne må udvikles, så vi kan går på vandet, førend vi igen retter korset op, det
betyder en total forvandling af den negative, skyggeside i mennesket.

Nej , selv om vi kom med de mest fuldkomne løsninger for samfundet,
hvor de smukkeste idealer og sandheder blev givet som løsninger, vil
de aldrig kunne gennemføres, med mindre hvert enkelt menneske udvikler en bevidsthed, der siger "ja" til dette.
Så derfor er udholdenhed en af de dyder åndsarbejderen må have for
at går vejen.

Men vi kan kæmpe for det vi har kær, og vi kan støtte alle de gode tiltag der sker rundt omkring, både i regering, i samfundet og overalt, det er i
alle tilfælde, det jeg prøver at gøre i mit liv, og så må man også udvikle så meget mod, at man tør komme frem med nogle af de ting, hvis man er i en situation, hvor det gavner andre mennesker.

Men altså, man kan egentilig ikke tale om menneskelighed, man må
udføre denne i sit daglige virke. Kun samvittighedens stemme kan fortælle en, om man har gjort det rigtige.

Det er "jeg ét", som Maria Magdalene oplevede, da Jesus viste sig for hende i sit opstandne legeme, hans mest elskede discipel, det "opstandne Jeg", som er vores virkelig selv, og det er det, som solenglen vil vise os.
når vi når til solengelbevidstheden.

Kærlig hilsen
Birgit