Klima - du kan starte nu

Klima - du kan starte nu

Indlægaf Søren Skogstad » 19. dec 2009 13:12

Klima - her er et bud fra Visions-Partiets formand på, hvad der er at gøre den dag idag .
Når politikkerne ikke kunne finde ud af det i COP15, så må vi selv !

Milliard-besparelse
I januar måned lavede jeg et eksperiment, mens min kone var bortrejst i 10 dage.
Vi har et lille hus på 80 m2 fra 1959 og tilsvarende lidt isoleret.

Vi har et en lille brændeovn, som vi fyrer i døgnet rundt. Den skrues helt ned om natten, så den kan fyre over til om morgenen.

Jeg slukkede for fjernvarmen, herunder også for varmt brugsvand. Temperaturen faldt om morgenen helt ned til sommetider 11 grader. Steg noget om dagen ved at åbne spjældet, måske op til 14-16 grader, hvis solen skinnede.

Jeg tog en heldragt på, så jeg tøjmæssigt var velisoleret. Det rigtig spændende for mig var, at det faktisk føltes ret behageligt. Alle indvendige døre stod åbne. Ens temperatur overalt. Forskellen til temperaturen ude føltes ringe, ikke noget med det kolde gys, når jeg gik udenfor.

Det var virkelig en berigende og spændende oplevelse. Ingen lumrende varme, men en behagelig frisk luft. Jeg gik ikke og frøs.

Tænk hvis alle satte stuetemperaturen mange grader ned – det ville spare milliarder på Danmarks varmeregning.

Er det måske meget et spørgsmål om forstokkede sædvaner? I dag kan man vel få termotøj, som isolerer mod polarkulde og alligevel er behageligt. Der kunne kombineres med, at fx lænestole havde opvarmede sæder som i en bil, hvis nogen skulle finde det nødvendigt.

Det er forbavsende så hurtigt, vi kan omstille os til nye temperaturer. Engang en vinter, hvor vi kom hjem til DK fra vores bopæl i Grønland, så svedte vi helt vildt de første par dage, frakkerne af og bilruderne åbne. Men så blev vi hurtigt vandt til de nye forhold.

En sommeraften kom jeg til Spanien, hvor temperaturen var sidst i 20-erne. Sveden perlede frem om aftenen, men allerede næste dag var det overstået. Min krop indrettede sig efter det nye.

Vi har tilsyneladende en fysisk krop med en varmeorganisme, der meget hurtigt kan omstille sig til ændrede temperaturforhold. Hvorfor ikke udnytte dette bevidst og få vores rumtemperatur i husene ned? Om sommeren, hvor der måske blot er 17 grader i stuen, og man kun har lidt tøj på, ja så føles det ok. Det har tit undret mig. Folk kan også sidde ude og nyde aftenen ved ret lave temperaturer.

Lars Mikkelsen,
Søren Skogstad
 
Indlæg: 121
Tilmeldt: 06. maj 2009 11:05

Tilbage til Hørt, læst eller set

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst

cron