HAR VI VORES FRIHED TIL AT VÆLGE
Jeg husker engang statsministeren sagde, at vi skulle opleve mere frihed under denne regering, og at vi skulle kunne handle som individuelle mennesker uden for mange eksperter til at bestemme.
Hvad er der sket de sidste 4-5 år ?
Jeg vil gerne give udtryk for bare nogle af de oplevelser jeg har haft vedr. dette.
Under denne regering er reglerne gradvis blevet strammet, og ligeså kontrollen med ganske almindelige alternative kosttilskud.
Hvis der på forskellige alternative kosttilskud, theer m.m. står, hvad de er godt for, bliver en paragraf i loven brugt, der fortæller, at man ikke må nævne, hvad gavn de forskellige homøepatiske, såvel som andre alternative midler kan være godt for. Almindelige decinficerende midler som Molkosan, måtte pludselig ændre navn, og så fremdeles må andre midler ændre navne, fordi kontrollen er så barsk i Danmark.
Det er utroligt. De har været brugt i årevis og gavnet et væld af mennesker.
Det handler nemlig om økonomiske interesser, om lobbyisme og ikke om folkesundhed.
Vi danskere, som i slægt efter slægt i hundredvis af år har fulgt vores indre impulser om naturmedicin, leveret videre fra slægt til slægt, kan pludselig ikke få lov til at stole på vores egen sunde fornuft, selvbestemmelse og intuition i forhold til vores eget helbred.
Denne intuition bliver underkendt af den regering, som sagde, vi ikke skulle regeres af eksperter. De mente nok de eksperter, der ikke var enige med dem.
Der kan ikke påvises dødsfald m.m. i forbindelse med kosttilskud, derimod kan der påvises, at ca. 10 pct kommer mere eller mindre tilskade ved mødet med vores såkaldte sundhedsvæsen.
Men mon det indvirker på politikken?
Mon det næste skridt bliver, at vi ikke må læse om det heller?
At bøgerne om naturmedicin, homøepati bliver forbudt?
I stedet for kontrol på naturmedicin, som der kan købes i helsekostbutikker, skulle regeringen bruge meget mere tid på kontrol
af sprøjtede og genmanipulerede fødevarer, der direkte truer vores helbred.
Men vi må selv vågne op, hvad fødevarer angår, for her får vi ikke hjælp
af regeringen. Højst af tv-avisen, når det er ved at være for sent.
Defor er det "skrigende" nødvendigt, at nogle bevidstgøre om alle disse
mærkelige ting i vort samfund?
Birgit Tjalve