af Birgit Tjalve » 27. feb 2007 12:02
Vedr. emnet meningen med livet
Mit bud på dit emne, Benny kan læses her:
Når mennesket er gået tilstrækkeligt meget igennem her på jorden, og oplever, at den materialistiske del af livet opleves som meningsløs i forhold til ens eget liv, står det på kanten af en ny erfaring, her er det
ofte i desperation, at mennesket kan få selvmordsfølelser eller får tanker om dette, som eneste vej ud af håbløsheden. Netop på dette tidspunkt, hvor mennesket desperat længes efter en udvej og en mening med livet, kan mennesket opleve en åbning, en inspiration, en indre virkelighed.
Betydningens verden og meningens plan, for at bruge den tidløse visdoms udtryk, åbner sig gradvis for en. Ny evner kan dukke op, og det synes, som om man bliver ledet af en usynlig hånd hen de steder, hvor hjælpen til videre erkendelse kan findes. Man kan opleve at " den indre pilgrimsrejse" er startet og at betydningen bag fænomenerne i den ydre verden, giver den
følelse og oplevelse vi kan kalde "Nuets kraft" "Væren". Livet får en ny værdi, man oplever selv at blive "vejen" og dermed også ét med det vi kan kalde "Gud" eller hele den strøm af væsensagtig energi, som er hjælp for det menneske, som tør åbne sig i bevidst forhold til denne verden. Man kan også sige, at ens egen individualitet bliver mere synlig.
Et nyt menneske kommer tilsyne i én, lyset bliver klarere, men må samtidig opleve kroppens mørke, som så igennem renselse, må gennemgå processer for at være det redskab for den nye bevidsthed
man har oplevet. Det hele er så at sige "bag sløret"men oplevelse som en enhedsfølelse for dem, som har de samme oplevelser. Nye vaner bliver udviklet, et nyt liv fuld af mening kommer tilsyne, og livet bliver aldrig mere det samme. Problemerne kan være der stadigvæk, men
identifikationen med problemerne er afløst af iagttagelse og meditativ oplevelse af: at med mindre energi, kan du udrette mere. Det vi også kalder "Økonomiloven". Idet du ikke mere tænker eet, føler noget andet, og gør noget tredie. Udviklingen af en højere bevidsthed, som vi alle har slumrende i os, gør at enhedsfølelsen, ansvaret og kærligheden vokser og dermed også meningen med livet.
birgit
Birgit Tjalve