af ET » 07. apr 2007 18:04
Kære Magnus
Det er let at kritisere, det er langt sværere at vise en vej frem. Du mener at Vision er for kritisk og negativ uden at vise vejen frem. Hvordan kan du lukke øjnene for de positive ting der er i bladet og kun fokusere på det negative?
Det er som om du lever i en drømmeverden Magnus. Det er naivt når du forestiller dig, at vi kan ændre vores samfund uden at gøre opmærksom på de alvorlige problemer der er - både i Danmark og globalt. Tingene sker ikke af sig selv, og heller ikke hvis vi bare drømmer om dem. Og det er heller ikke nok bare at bede til det højere om hjælp. Det vi gør er ikke negativ kritik, det er konstruktiv kritik, fordi vi bevidstgør og viser nye veje. Det handler således om skelneevne.
Det ville klæde dig, hvis du læser i bladet, for der er rent faktisk en ret stor del af indholdet, som netop handler om positive ting, som foregår rundt omkring, og der er bud på ting som peger fremad, som f.eks.: NaturSundhedsDagen i 2008, artiklen om ildsjæle, om TimeBank, om bæredygtighed i stort format i en ny by i Kina, og hvordan økologien og forskningen er begyndt at bøje sig lidt mod hinanden, om muligheder for at omlægge landbruget til økologi, om GMO-sejr i EU og om forebyggelse.
Du glemmer også at vi i VisionsPartiet har et væld af visioner og anvisninger på, hvordan samfundet kan ændres, i den retning vi ønsker det. Du kan bare læse på hjemmesiden.
Men jeg forstår din frustration, og at du kan føle dig magtesløs. Det er der mange mennesker, der gør. Og løsningen er ikke at fortrænge de problemer vi står overfor, men at se dem, og bruge en retfærdig harme som drivkraft til at forfølge visionerne. Uden vores visioner ville det være håbløst. Uden visioner dør håbet. Men visionerne gør, at håbet kan tændes, og ud fra dem kan der skabes en fælles energi, som arbejder for at løse problemerne.
Det du kan gøre er, at når du føler dig magtesløs, så bruge din viljeskraft til at fokusere på de visioner vi har, at bruge din bevidsthed som et redskab, til at løfte dig ud af magtesløsheden, og ind i handlemulighederne.
Eskild Tjalve