af LarsS » 24. nov 2007 12:11
Kære begge
sikke et spændende emne, der her er taget op. Jeg fik i sin tid en CD-rom fra Projekt Daggry, men den har hidtil ligget og samlet støv, desværre! Det skal der ændres paa. Jeg har lige set videoen og det er noget af det mest spændende, inspirerende og originale, jeg længe har set, Johan!
"Det handler om at blive den bedste udgave af sig selv - også som en hyldest til kærligheden!" SMUKT formuleret. Forstår det helt!
Jeg er ogsaa en af de "unge mænd", der sidder og nikker, Birgit!
Jeg kan godt føle det kan være svært at være mand idag, sagt positivt, det er en udfordring.
Jeg oplever ofte at være ene mand blandt kvinder. Dette gjaldt paa mit astrologistudium i Oslo, der var to mænd fra begyndelsen, mig og en anden, den anden faldt fra, men der kom en til. Så nu på kunststudiet, hvor vi er blot TO mænd på hele skolen!
Men også i mit øjeblikkelige fag oplever jeg det samme, seviceassistent og pleje - tre mænd ud af tredive-fyrre medarbejdere . Man spørger ligefrem efter mænd.
Er vi en uddøende race ?
Jeg oplever selv at kvinder, vel at mærke med kontakt med det kvindelige i sig, står for de mest positive indslag i mit og samfundets liv.
Også den kvindelige seksualitet oplever jeg paa en måde som mere "avanceret" end mænds. Jeg må bøje mig for det mysterium som den kvindelige seksualitet udgør!
Alt i alt kan jeg kun beundre og elske kvinder og de ledetråde de giver mig i livet!
Selv har jeg haft udbytte af at kontakte mine feminine sider, også i kontakt til homoseksuelle mænd, uden selv at være homoseksuel. Jeg finder her en rigdom af udtryksmuligheder, kønsligt, som manden kan bruge til at udvide sit udtryk.
Mænd har brug for sammen at søge efter deres identitet ligesom kvinder har gjort det.
I det gamle Grækenland sås homoseksualitet mellem mænd i øvrigt ikke nødvendigvis som et onde, muligvis var det tale om idealiseret kærlighed.
Enlige isbjerge i et ocean af kvinder - sådan kan jeg godt opleve de relativt få mænd, der søger det feminine i sig selv i de sammenhænge, jeg færdes i. Kunsten må så være at lade sig slibe og smelte, uden helt at forsvinde som mand, i forbindelsen til sine maskuline sider mener jeg.
Jeg kan udmærket genkende din Birgits beskrivelse af det maskuline også hos kvinder. Jeg har mødt mange kvinder med en udpræget maskulinitet, som var langt mere handlekraftige end jeg selv oplever mig. Dette kan også opleves som en ensidighed for de pågældende.
Alt handler om at finde balancen mellem det feminine og maskuline hos hvert individ.
"Det evigt-kvindelige drager os" som Goethe sagde!
kh
LarsS