af Jørg » 28. apr 2010 10:04
Kære Benny
Tak for din besvarelse/stillingtagen.
Som udgangspunkt er jeg imod, at Skatteministeren vil/kan/må købe informationer fra kriminelle, og jeg støtter alt, der går en sådan planlagt aktivitet imod. Især fordi Skatteministeren jo selv overtræder loven: det er folks ret at have et arbejde - men det må man ikke jf. Skatteministeren idet ellers var Time Bank systemet (der jo fungerer fint i andre lande) ikke kuldsejlet i Danmark.
At dette med "meddelere" har fået dine kommentar er bare i orden - jeg kører muligvis lidt rundt i danske og udenlandske forhold.
Interessant er dine ord vedr. "Nürnberg Processen". Én ting er at den afspillede sig i Tyskland (så gælder den også Danmark?). En anden ting er dog: gælder det også i Danmark, at "... man ikke kan frasige sig straf for ulovligheder, ved at henvise til at man bare fulgte ordrer..."? Den europæiske menneskeretskonvention, som er vedtaget som lov nr. 285 i Danmark, bliver overtrådt hver dag af selvsamme årsag. Selv i min anstrengte konversation med flere myndigheder, herunder politiet, tager man den ikke "alvorlig", tilsyneladende fordi andre forhold har en tungere vægtning (jeg får mere at vide herom når min retssag starter for alvor - tror jeg da). Også når det enkelte individ konfronteres i dagligdagen med lokale myndigheder forbryder forskellige sig mod denne samt andre love, ligesom dette med at nogle "... bare (følger) ordre ..." ikke har nogen konsekvens for de, der gør det, så der er virkeligt noget at gå i gang med.
Jo, kære Benny, jeg synes at du piller ved noget essentielt i Danmark: reglerne er menneskelavet, men har en større værdi end mennesker - penge er menneskelavet, men har en større værdi end mennesker. Inger Støjberg sagde i går aftes noget interessant vedr. det forhold, at en far ikke kan få dagpenge, fordi han hver onsdag kører sin alvorlig syge søn på hospitalet (han står dermed ikke til rådighed for arbejdsmarkedet): mennesket står trods alt over reglerne (noget lignende sagde hun mandag aften (26.04.2010) i TV2-nyhederne - jeg har ledt efter denne sekvens på TV2's hjemmeside - kan ikke finde den). Dette føler man bare ikke - i mange tilfælde - er gældende.
Kh
Jørg