Ubetinget basisindkomst

Ubetinget basisindkomst

Indlægaf Søren Skogstad » 09. okt 2013 18:10

Fra en facebook diskussion:

Kim Garlin skriver:

At adskille løn og arbejde er da en besnærende tanke. Men det kræver nok en total omstrukturering af samfundet, hvis det skal kunne fungere. Lad os diskutere de tænkte konsekvenser.

Hvis borgerløn skal kunne opfylde alles behov for at have til dagen og vejen, taler vi om meget store beløb til overførselsindkomst.

Hvis borgerlønnen er stor nok, vil vi givetvis samtidig opleve at statens indtægter vil falde drastisk, fordi en del jobs på det private arbejdsmarked ikke vil kunne bestrides, således som arbejdsmarkedet er skruet sammen i dag. Mange vil givetvis vælge slet ikke at arbejde. Dette ville indebære at samfundets produktivitet ville falde. Derved ville kapitalgrundlaget for overførselsindkomsterne blive forringet.

Hvis borgerlønnen er mindre, vil de fleste alligevel blive nødt til at tage lønnet arbejde. Og så er løn og arbejde jo ikke adskilt alligevel, hvis man skal være lidt pedantisk. Samtidig ville der være færre overførselsindkomster til de mennesker der af forskellige grunde ikke kan arbejde. Disse mennesker ville så alligevel være afhængige af supplerende overførselsindkomst. For man kan jo kun bruge de samme økonomiske midler én gang.

Hvis man forestillede sig at borgerløn skulle indebære at alle mennesker havde stort set den samme indtægt, ville der opstå et nyt problem. Nemlig dette, at det ville være vanskeligt at belønne dem der står med, eller påtager sig, et særligt ansvar i samfundet. Hvis ikke det betaler sig at tage ansvar, kan vi lige så godt lade tingene være, som de er. Mangel på vilje og mulighed for at påtage sig et frivillig og personligt ansvar er, for mig at se, et af samfundet største udfordringer. Man er nødt til at kunne belønne dem der giver mere til samfundet end andre.

Hvis alle skal have den samme indtægt, vil det også skabe en ny ulighed i samfundet, som det er skruet sammen i dag, nemlig ulighed mellem dem der vælger at arbejde meget, og dem der vælger måske slet ikke at arbejde, fordi det økonomisk ikke betaler sig. Hvordan skulle vi i givet fald løse dette problem? I sidste ende er det den menneskelige arbejdskraft der holder samfundet sammen. Ikke kapitalen i sig selv. Alle er nødt til at yde et bidrag til at samfundet kan fungere. Dette ville forøge behovet for frivillig arbejdskraft. Ville arbejdsudbuddet i tilstrækkeligt omfang kunne varetages af frivillig arbejdskraft?

Borgerløn ville heller ikke i sig selv skabe større retfærdighed i verden. Det kan kun opnås gennem en fornuftig og retfærdig fordeling af de faktiske ressourcer i verden. Vi opretholder netop vores store forbrug og kan bibeholde vores kapitalomsætning i vores del af verden gennem udbytning og ved at tilrane os dårligere stillede samfunds ressourcer som rettelig tilkommer dem. Derved er vi med til at fastholde andre befolkningsgrupper i fattigdom. Dette problem løser vi ikke ved at indføre borgerløn. Ønsker vi mere frihed eller større retfærdighed og bæredygtighed, må vi sætte forbruget ned.

Mange af samfundets problemer kunne i det hele taget løses ved at vi sætter forbruget betragteligt ned og i højere grad baserer samfundets og menneskers værdier på andet end det materielle. Dette ville ganske vist nedsætte statens indtægter, men behovet for kapital i samfundet ville blive tilsvarende reduceret, og den økonomiske ulighed ville bliver reduceret tilsvarende.

Samtidig ville arbejdsmarkedet tilpasse sig disse nye forhold. Mange kedelige jobs ville forsvinde og afløses af nye og bedre. Der ville opstå større tilfredshed, mindre stress og færre sygdomstilfælde, fordi konkurrencemomentet i samfundet ville blive betydeligt mindre. Folk ville få mere fritid og tid til at pleje de virkelige værdier i livet. Listen af fordele er nærmest uendelig.

Men borgerløn, som samfundet er strikket sammen i dag, er for mig at se ikke realistisk, så længe tilvejebringelsen af kapital i samfundet er afhængig af at vi har et stort forbrug. Ideen står og falder i sidste ende med om folk er indstillet på at sætte det materielle forbrug ned og i stedet betragte arbejdskraften som samfundets bærende kapitalgrundlag.

Visions-Partiet svarer:

Kære Kim tak for at du tænker med – dejligt. Vi kommenterer dine betænkeligheder nedenfor.

1
Vi kalder det for ubetinget grundindkomst, det er nemlig ikke en løn men en indkomst samfundet giver til dets borgere.
Dens størrelse skal være således, at man kan leve meget beskedent, dvs. få mad,klæder og husly. Et bud kunne være at den finansieres af udgifterne til sociale ydelser i dag. Det vil give ca 7000 kr pr næse i dk. Andre bud kunne være en delvis finansiering bestående i en øgning af momsen og en sænkning af beskatning af lønarbejde. Visse sociale ydelser til f.eks. invalide skal bibeholdes, men andre sociale ydelser falder væk. Finansieringen er derfor ikke problemet.
2
Dine overvejelser omkring at job ikke vil blive bestredet mener vi er lige omvendt, det diskuterede vi i sidste nyhedsbrev nr 37. Mange job som er vanskelige at besætte i dag til mindstelønnen kan nu besættes til en lavere løn fordi der IKKE kommer fradrag i basisindkomsten. Det samme gælder deltidsarbejde. Undersøgelser viser at ca. 10% ikke vil tage lønarbejde, men i stedet bruge tiden på at realisere egne drømme og håb, og derved måtte nøjes med basisindkomsten.
3
Nej, lønarbejde bliver ikke afskaffet, det skal være der. Fordi de, der har brug for flere penge til at tilfredsstille deres behov ,eller har deres selvopfattelse knyttet sammen med det at have mange penge til rådighed. De skal også udfolde deres håb og drømme. Men omvendt giver det den enkelte en frihed til at sige nej til arbejdsopgaver, som hun af etiske eller personlige grunde ikke ønsker at udføre. UDEN at truslen om afskedigelse og manglende indtægter og aktiveringscirkusets regler og kontrolsystemer straks går i gang med at styre dagligdagen. Det er rigtigt, at visse sociale ydelser skal bibeholdes til invalide og andre der ikke kan leve for basisindkomsten.
4
Vi er som nævnt ovenfor HELT enige i at det ikke er meningen at alle skal have samme indtægt. Lønarbejde vil altid blive lagt oven i basisindkomsten uden at denne mindskes.
Vi mener ikke at basisindkomst skal bruges til at styre den økonomiske ulighed i samfundet. Den må gerne være der alene af den grund at nogle mennesker simpelthen har et behov for at have mange penge. For andre træder nye behov frem når de basale behov er dækkede. Kan du nøjes med basisindkomst + et deltidsarbejde så får du en gevinst nemlig TID. Tid til dig selv. - Fiske, tænke, køre en sportsklub, prøve om din iværksætter ide kan virke, skrive, løbe, spille musik, bygge en carport, lege med dine børn mmm. Denne frisættelse af den menneskelige arbejdskraft ser vi som en stor stor fordel for samfundet.
Den økonomiske ulighed som denne manifesterer sig i det vi betegner som 'Monsterkapitalens' store indflydelse på samfundet og mulighederne for et sætte ind herimod, skal der helt andre løsninger til. Vi har været inde herpå i de seneste nyhedsbreve.

5
Vi er helt enige i dine tanker om forbrugsnedsættelse. Humlen bag dette, ligger efter vort synspunkt i, at mange mennesker i vor del af verden, nu har bevæget sig op over de laveste behovslag i Maslows behovspyramide, men har ikke rigtigt opdaget det, og arbejder nu febrilsk med at tilfredsstille deres behov for selvrealisering og social anerkendelse gennem at anskaffe sig fysiske ting. Uheldigvis bliver behovene ikke tilfredsstillet herved. -'Jeg blev lidt glad da jeg købte et 55 tommers fjernsyn! - måske bliver jeg lykkelig hvis jeg køber to til?'. Det er et modenhedsproblem, som den enkelte arbejder med (også den der skriver dette). Ideen med ubetinget grundindkomst fjerner ikke dette behov, men ideen med en delvis financiering med højere moms kunne lægge en dæmper på forbruget. Og det, at den enkelte får mulighed for mere tid med ubetinget grundindkomst, betyder at vedkommende får mulighed for mere stilhed i dagligdagen og ideen med selv at bygge et legehus til børnene i ens eget design med træ fra det nedlagte plankeværk i stedet for at købe et i byggemarkedet, den bliver pludselig mulig. Og dette er en måde at tilfredsstille de behov der ligger over de basale behov i behovspyramiden.

6
Vi enige – sådan da - i at en forbrugsnedsættelse vil have gode og langsigtede virkninger i samfundet

7
Vi mener ikke at tilvejebringelsen af kapital i samfundet, hænger sammen som du beskriver det, men diskussionen heraf afhænger af, hvad vi mener med ordene, og det vil føre for vidt i denne omgang.

Vi synes i øvrigt at denne diskussion er væsentlig og ville gerne spørge om vi må kopiere dette og dit indlæg ind i Visions-Partiets debatforum, for her på facebook holder det ikke længe tror vi.

PS her er et par links:
http://visionspartiet.dk/
http://visionspartiet.dk/.../nyhedsbreve
http://www.basisindkomst.dk/
Søren Skogstad
 
Indlæg: 121
Tilmeldt: 06. maj 2009 11:05

Tilbage til Politik

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst

cron